Fra pooludsigt til ørkenudsigt

12. april 2017

Lande (kontinenter): Asien, Forenede Arabiske Emirater, Mellemøsten, Thailand

På vores rejse har vi været vidt omkring. Og endnu engang har vi bevæget os et godt stykke – både direkte og indirekte.

Resten af Vildes fødselsdag i lørdags forløb med masser af sol – så der blev både badet i pool og hygget på terrassen.

Det lykkedes os dog ikke at komme igennem en hel dag uden regn. Mens vi spillede Solo, kom dagens eneste regnbyge, så vi måtte trække indenfor. Den varede dog ikke mere end ti minutter – og så skinnede solen igen.

Vi havde på forhånd bestilt fødselsdagskage til Vilde. Og efter lidt forviklinger fik vi den også sidst på eftermiddagen. Kagen var rigtig flot – og der stod ”Tillykke Vilde 6 år” på den. Så selvom vi har smagt bedre kager, så var det en dejlig overraskelse for Vilde.

Efter at have været endnu mere i poolen, bestilte vi roomservice til aftensmaden. Og så spiste pigerne foran tv’et, mens Marianne nød maden udenfor.

Senere fik vi pakket vores ting og lagt pigerne i seng – inden det var tid til den sidste aftenhygge udenfor på terrassen.

Søndag skulle vi rejse videre. Men vi havde fået smag for det med at starte dagen med en tur i poolen. Derfor havde vi også sat vækkeuret, så vi kunne nå en rolig start, inden vi fik travlt med det praktiske.

Vækkeuret ringede derfor forholdsvis tidligt – og vi stod op, åbnede soveværelsesdøren og sprang direkte i poolen. Den start på morgenen kunne vi nu godt vænne os til.

Efter den første dukkert, slappede vi lidt af på terrassen i det flotte solskin. Så tog vi endnu en badetur, inden det desværre var tid til at komme videre i programmet med morgenmad og pakning af de sidste ting.

Klokken 10.30 checkede vi ud og kørte mod lufthavnen. Efter de første par dage med regnvejr havde vi været mere end klar til at tage til Abu Dhabi. Men nu da vejret var blevet godt (og vi havde fået den lækre villa), kunne vi godt være blevet et par dage mere.

Check-ind i lufthavnen gik meget nemt. Det samme gjorde sikkerhedskontrollen. Og vi fløj endda afsted før tid. Så det var en behagelig måde at forlade Koh Samui på.

En times tid senere landede vi i Bangkok, hvorefter vi skulle ud på en lang bustur fra vores fly til ankomsthallen. Her fik vi vores bagage, som vi efterfølgende skulle checke ind igen – og så lige igennem sikkerhedskontrollen og paskontrollen.

Heldigvis havde vi god tid, så vi også kunne nå lidt frokost, inden vi satte os ind i flyet mod Dubai.

Af en eller anden grund føltes flyveturen til Dubai ret lang – selvom den ”kun” var på 6,5 timer. Måske skyldes det, at vi var blevet placeret i ”børneafdelingen” – hvor ikke alle børn opførte sig lige pænt.

Bag os sad der f.eks. en dreng, som moren (der rejste alene) forgæves forsøgte at styre – hvilket ikke rigtig lykkedes. Han råbte og skreg, når han ikke lige fik sin vilje. Og adskillige gange sparkede han til Vildes sæde.

Men ifølge Marianne, som har oplevet det samme i institutionerne i Tingbjerg og på Nørrebro, er det meget typisk for arabiske drengebørn. De er som små konger – og får derfor lov til at opføre sig, stort set som de vil.

I hvert fald mens de er små. For når de så bliver større, er der pludselig mange begrænsninger for dem – helt omvendt af den danske opdragelse, hvor der er en del begrænsninger for mindre børn. Og så får de mere frihed, efterhånden som de bliver større.

Mens vi fløj mod Dubai sad moren i øvrigt også i helt almindeligt tøj. Men da vi senere stod ved bagagebåndet, dukkede hun pludselig op i burka. Faktisk kunne vi kun genkende hende pga. drengen. Ret tankevækkende.

Men da drengen bag os først var faldet i søvn, gik flyveturen fint. Vi fik set film og spillet iPad. Og på den sidste del af turen sov pigerne også lidt

Da vi landede, var klokken 19.45 lokal tid. Men for os var den 22.45 thailandsk tid. Så der var ikke noget at sige til, at de var noget trætte, da vi vækkede dem igen.

Ved paskontrollen var der ret lang kø. Men fordi vi havde børn med, fik vi lov til at komme foran. Til gengæld skulle vi så vente ret lang tid på bagagen, inden vi endelig kunne sætte os ind i en taxa og køre mod Abu Dhabi.

Turen hertil tog 1,5 timer. Der var dog ikke gået mere end fem minutter, før pigerne sov. Og Marianne blundede også lidt på turen i ørkenen mellem de to store byer.

Chaufføren havde lidt svært ved at finde vores hotel Jumeirah at Etihad Towers Residence – der med sine 56 etager ellers rager godt op i landskabet. Men til sidst lykkedes det, og vi kunne checke ind.

Med de mange etager skulle man tro, at det var muligt at få et værelse højt oppe – specielt fordi jeg havde skrevet hele to gange og bedt om det.

Men i stedet for et værelse i toppen fik vi et værelse på 3. etage – hvilket vi ikke var helt tilfredse med. Umiddelbart kunne de dog ikke gøre noget ved det – selvom de jo godt kunne se, at vi havde bedt om noget andet. For der var tilsyneladende udsolgt.

Efter at have set værelset – hvor vi følte, at alle kunne kigge ind, besluttede vi os for, at det kunne vi simpelthen ikke leve med. Så jeg gik ned for at brokke mig lidt mere – og bl.a. fortælle dem, at jeg havde på fornemmelsen, at vi fik et af de dårligste værelser, fordi vi havde forudbetalt opholdet.

Endnu engang var beskeden, at der ikke var noget at gøre. Men så valgte manden i receptionen at tilkalde manageren. Og da han havde trykket lidt rundt på sin computer, var der pludselig et værelse på 13. etage – hvilket gav en helt anden udsigt.

Og så kunne vi endelig få lagt pigerne (og os selv) i seng. Her i Abu Dhabi var klokken 0.30. Men for os var den 3.30 om natten. Så vi var godt trætte.

Det ændrede dog ikke ved, at pigerne vågnede klokken 6.30 (lokal tid) i forgårs. Og jeg kunne heller ikke sove mere – mens Marianne sov lidt længere.

Da alle var oppe, gik Marianne og jeg ned i et supermarked under hotellet. Her var en del importvarer til meget dyre priser – men også lokale varer til mere rimelige beløb. Så vi fik købt nogle morgenmadsprodukter – som vi supplerede med brød, som de solgte i lobbyen på hotellet. Brødet var ikke helt så godt, som i Danmark – men det var tæt på.

Bagefter pakkede vi lidt ud, inden vi gik til poolen – hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. Det gør den stort set altid her. Så der er ikke noget at sige til, at steder som Abu Dhabi og Dubai er blevet populære destinationer for europæer. Specielt når flyvetiden også kun er godt det halve af f.eks. Thailand (og kun omkring en time mere end Gran Canaria).

Efter at have været i poolen og slappet af nogle timer, gik vi op på værelset for at klæde om. Og bagefter tog vi en taxa til et center i nærheden. Her gik vi lidt rundt, og bagefter spiste vi aftensmad på en libanesisk restaurant – hvor vi fik masser af lækker mad.

Turen tilbage til hotellet foregik til fods, hvor vi fik oplevet den flotte, oplyste skyline. Og så var det ellers tid for pigerne til at sove.

I går startede vi igen med morgenmad på værelset. Og bagefter tog vi en taxa til Sheik Zayed Moskeen – en tur på godt 25 kilometer til en pris af 70 kroner. Det er billigt (til forskel for meget andet) at køre i taxa her i Abu Dhabi.

Moskeen her i Abu Dhabi er en af de få, som ikke-troende kan få lov til at besøge. Der er dog stadig ret strenge tøjregler. Mænd skal have lange bukser på. Til gengæld må de så gerne have t-shirts på – og behøver ikke lange bluser. Det havde vi ellers læst i guidebogen. Så jeg havde taget en (meget varm) skjorte med.

Reglerne er ikke overraskende endnu mere stramme for kvinder. Mange (inklusiv Marianne) låner derfor en klædedragt med indbygget ”hætte”, så kroppen og håret er dækket. Og da Marianne havde almindeligt tøj indenunder, var det ret varmt i de over 30 graders varme.

Men den flotte moske gjorde, at det var alt besværet værd. Væggene var i hvidt marmor og i loftet hang der lysekroner med tusindvis af krystaller. Moskeen har også verdens største, vævede tæppe. Og som de siger i ”Riising og mor” (der også har været i Abu Dhabi) – ”hvis det ligner guld, så er det guld”.

Efter besøget i moskeen, tog vi en taxa til en nærliggende hotel, hvor det skulle være muligt at sejle med en båd til den anden side af en flod. Men båden sejlede af en eller anden grund ikke. Så vi måtte i stedet tage en taxa til centret på den anden side, der er udformet som en gammeldags souk (marked).

Centret var absolut ikke noget særligt. Men vi fandt en italiensk restaurant, hvor vi fik nogle virkelig lækre pizzaer.

Bagefter tog vi en taxa tilbage til vores hotel, hvor pigerne lige nåede en tur i poolen – mens Marianne og jeg fik os et par dyre øl.

Aftensmaden blev spist på værelse. Og da pigerne var lagt i seng, gik Marianne i gang med at bestille varer på Nemlig til levering lørdag. Ja, hverdagen nærmer sig snart igen.

I dag startede vi dagen (efter morgenmaden på værelset) med en tur op på 74. etage i vores hotels nabo-tårn. Herfra kunne vi nyde den meget flotte udsigt ud over Abu Dhabi – hvor vi fik et noget mere klart billede af, hvordan byen hænger sammen.

Da vi kom ned igen, tog vi en taxa til byens ”guld-souk” – et sted med masser af guldbutikker. Her betaler man smykkerne efter vægt (og derved guldpris) – og ikke efter, hvor godt håndværk der er bag smykkerne.

Vi valgte dog at nøjes med at kigge, indtil vi gik til den nærmeste isbutik. Her fik pigerne den længe ventede fødselsdagsis med tre kugler, som vi havde lovet dem i forbindelse med Vildes fødselsdag.

Isen blev spist. Og bagefter tog vi endnu en taxa til centret i nærheden af vores hotel – hvor vi også havde været to dage tidligere. Her gik vi lidt rundt og shoppede tøj – bl.a. til Vildes gallafest i børnehaven.

Og bagefter fik pigerne lov til at prøve centrets ”trampolinland”. Her kunne de hoppe rundt og slå saltomortaler på en lang række trampoliner. Så de var godt smadrede, da deres tur stoppede efter en time.

Centerturen sluttede med aftensmad på samme libanesiske restaurant som ved sidste besøg. Og bagefter tog vi en taxa tilbage til hotellet, hvor pigerne blev lagt i seng.

I morgen har vi så sidste dag her i Abu Dhabi – og på vores ferie. Planen er at slappe af ved poolen, inden vi skal have pakket. Og i overmorgen går turen så hjemad mod Danmark – og den mere almindelige hverdag igen.

{ 0 kommentarer… skriv en nu }

Skriv en kommentar

Tidligere indlæg:

Næste indlæg: