Tidlig morgen – og klar til afgang

Klokken er lidt i seks om morgenen, og om en times tid tager vi mod lufthavnen. Her skal vi i første omgang med et fly mod New York, for derefter at skifte til et andet til Fort Lauderdale.

Hvis alt går vel, ankommer vi til vores hotel i Miami sidst på eftermiddagen amerikansk tid – formodentlig godt trætte efter en lang rejse.

Vi skal være i Miami til 2. juledag, hvorefter vi i lejet bil kører sydpå. Nytåret skal også holdes i Miami, mens de sidste dage vil blive brugt i omegnen af Orlando – byen med syv af de ti største forlystelsesparker i USA.

Søndag morgen d. 7. januar lander vi igen i København.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *