I Mandelas fodspor

Man kan ikke sige Sydafrika uden også at sige Nelson Mandela. Og derfor har han da også fyldt ret meget her på vores første dage i Johannesburg.

Vi tog hjemme fra Frederiksberg klokken 13 i mandags – efter at vi havde fået pakket alt det tøj, der var blevet vasket efter Roskilde Festival.

Første del af turen var med taxa til lufthavnen, hvor vi efter en meget langsom check ind endelige kunne komme videre til sikkerhedskontrollen – der også tog usædvanlig lang tid. Og det gjorde paskontrollen så i øvrigt også, så vi havde ikke meget tid, før vi skulle boarde vores fly mod Qatar.

Det skete til gengæld til tiden, så vi faktisk var klar til at lette før tid. Men det var Københavns Lufthavn så til gengæld ikke. Der var åbenbart meget flytrafik, og vi måtte derfor vente yderligere tre kvarter, før vi var i luften. På den måde blev vi alligevel 25 minutter forsinket.

Flyveturen tog så godt seks timer, hvor der blev set film og spillet iPad. Og omkring klokken 22 landede vi så i Doha.

Her havde vi tre timers ventetid – der blev brugt på en lille gåtur i den indendørs regnskov under en kæmpe kuppel. Man tør næsten ikke tænke på alt den energi og vand, der skal bruges på at holde den kørende.

Vi fik også spist en burger, inden vi steg på flyet mod Sydafrika. Og endnu engang var der lang ventetid, før vi kunne komme i luften – selvom flyet faktisk var klar til at lette til tiden. Så også her blev vi en halv time forsinket. Men endelig lidt over halv to om natten kunne vi lægge os til at sove i flyet.

Det blev dog ikke en specielt lang (og god) søvn for os alle sammen. For af en eller anden grund skulle vi vækkes tre timer før, vi landede, for at få serveret morgenmad. Det kunne de nu godt have ventet lidt med. For så lang tid tog det trods alt heller ikke.

Både Frida og Vilde valgte da også at springe morgenmaden over og bare sove videre. Og da Marianne og jeg havde spist, sov vi også lidt mere.

Efter knap otte times flyvningen landede vi så i Johannesburg – klokken lidt over ni om morgenen. Men heldigvis uden den tidsforskel, der ellers ofte giver jetlag.

Hvor alting indtil nu havde taget meget lang tid, gik det til gengæld stærk her i lufthavnen. Efter ti minutter var vi igennem paskontrollen. Og kort tid efter havde vi også fået vores bagage.

Så skulle vi bare lige finde det sted, hvor vi kunne blive samlet op af en Bolt-bil (en slags Uber). Og efter yderligere en halv times kørsel var vi fremme ved vores hotel ”Hyde Rosebank Johannesburg”, der ligger i Rosebank-området af Johannesburg – godt 22 timer efter, at vi tog hjemmefra.

Selvom vi var på hotellet lidt over 11, havde de allerede et værelse klar til os. Faktisk havde de to værelser, men de lå på forskellige etager. Så vi accepterede at vente med det andet værelse til omkring klokken 17.

Da vi havde stillet vores bagage, gik vi ud i området – hvor vi kunne konstatere, at det var lidt køligt. For lige nu er det vinter i Sydafrika, og Johannesburg ligger i 1700 meters højde. Heldigvis skinner solen som regel fra en skyfri himmel. Og midt på dagen bliver det trods alt op imod 20 grader.

Vi startede med at spise frokost på en restaurant tæt på hotellet. Og bagefter gik vi i et center, der ligger endnu tættere på. Her fik pigerne shoppet lidt – hvilket jo gjorde dem glade.

Da klokken nærmede sig 17, gik vi et supermarked og købte kopnudler, som vi kunne tage med op på værelset. Og så var det tilbage til hotellet for at få det andet værelse.

Efter vi havde spist kopnudler, fordelte vi os på de to værelser og brugte resten af aftenen på at slappe af. Og klokken 22 kunne vi simpelthen ikke holde os vågne mere.

I går havde vi sat vækkeuret til klokken 9. Men selvom vi faktisk havde fået 11 timers søvn, kunne vi nu godt have sovet videre.

Heldigvis ventede der os en rigtig lækker morgenmad på hotellet. Og bagefter brugte vi lige lidt tid på at planlægge vores dage her i Johannesburg.

Planlægningen endte med, at vi tog en Bolt til Apartheid Museum – med en flink chauffør, som var utrolig dårlig til at følge en GPS. Så vi fik set lidt mere af Johannesburg end nødvendigt.

Da vi købte vores billetter, fik vi samtidig tildelt en ”rolle”, hvor vi enten var sorte eller hvide – to af hver. Det skulle bruges i starten af museet, hvor der var en indgang for hvide og en for sorte. Formålet var at demonstrere, hvordan opdelingen var under apartheid – og hvad det betød i forhold til, om man tilfældigvis var født hvid eller sort.

Museet var rigtig spændende – men også meget stort og lidt teksttungt. Så vi brugte ret meget tid der. Også fordi der var en specialudstilling om Nelson Mandela. Men det gav en rigtig godt indblik i, hvor absurd apartheid var. Og så var det også ekstra interessant, fordi Frida faktisk havde været til eksamen i det på efterskolen.

Efter museet tog vi endnu en Bolt tilbage til vores eget område – denne gang med en chauffør, som var bedre til at finde den direkte vej. Så det gik noget hurtigere.

Aftensmaden blev spist på samme restaurant, som vi havde spist frokost på dagen før – fordi det havde været så godt. Og så brugte vi endnu engang resten af aftenen på at slappe af på værelset.

Her til morgen efter morgenmaden købte vi så billetter til en ”hop on hop off”-bus – hvilken er en rigtig god måde at se en by på.

Og på den forholdsvis lange bustur kunne vi da også konstatere, at Johannesburg er en meget varieret storby. Der er kvarterer med dyre villaer og andre kvarterer med mere slidte højhuse. Og så er der faktisk ret grønt mange steder. Så det var et noget andet billede end det, som vi nok havde forestillet os på forhånd. Faktisk mere USA og mindre Afrika.

Midtvejs på turen skulle vi så skifte til en minibus, der kørte os til Soweto – der er en stor township sydvest for Johannesburg. Området er kendt for kampen mod apartheid. Og både Nelson Mandela og Desmond Tutu boede da også her.

På turen så vi både det stadion, hvor der var spillet VM i fodbold og Nelson Mandelas hus. Det mest overraskende var dog, at der også var kvarterer med rigtig flotte huse for de forholdsvis rige – lige op ad områder med blikskure uden rindende vand, hvor alle de fattige boede. Det er vist sket meget, siden apartheid sluttede i 90’erne.

Det var et spændende besøg. Eneste minus var bare, at der ikke var så meget tid. Så det var kun nogle meget korte stop hvert sted. Vi ville ellers gerne have fordybet os lidt mere i blandt andet Nelson Mandelas hus.

Da turen var slut, skiftede vi tilbage til ”hop on hop off”-bussen, der kørte os det sidste stykke igennem Johannesburg og tilbage til vores område – hvor vi sluttede turdagen af med en is.

I morgen går turen så videre med lejebil sydpå igennem Sydafrika, hvor vi har en enkelt overnatning, inden vi kører ind i Lesotho.