Vinterferie i kolde Canada

Så er vi hjemme igen efter en uges vinterferie i Toronto og Niagara Falls. Og det var en til tider kold fornøjelse.

Vi tog af sted søndag i forrige uge. Og hvor vi ellers ofte har taget metroen til lufthavnen, valgte vi en taxa, da der lå ret meget sne på fortovene.

Klokken 13 fløj vi så af sted mod Toronto – en tur på omkring otte timer. Alligevel var det ikke meget film, som Marianne fik set på turen. For hun havde nemlig fornøjelsen af at sidde ved siden af en meget snakkesalig canadier.

Vi landede i flot solskin og minus 16 graders kulde klokken tre om eftermiddagen canadisk tid – hvilket var klokken ni om aftenen for os. Og til forskel fra vores tidligere oplevelser i USA var vi her meget hurtigt igennem paskontrollen. Til gengæld kom vi så til at vente ret lang tid på vores bagage.

Fra lufthavnen tog vi en Uber til vores hotel ”Sutton Place Hotel Toronto”, hvor vi fik to værelser. Og efter at have slappet af lidt, gik vi en tur ud i byen. Det var først og fremmest for at få noget aftensmad. Men også for at holde os vågne, så vi ikke kom alt for tidligt i seng.

Nu var solen jo så gået væk, så kulden var endnu mere massiv. Derfor valgte vi også en thailandsk restaurant lige i nærheden af hotellet. Og klokken halv ni kunne vi så ikke holde os vågne mere. Men her var klokken jo også halv tre om natten for os.

Nattesøvnen blev som altid ved større tidsforskelle lidt tvivlsom. Men vi fik da sovet nogenlunde indtil klokken halv otte næste morgen. Og efter vi havde gjort os klar, gik vi ud for at kigge på byen – hvor vejret var flot men endnu engang også rigtig koldt.

Vi startede med en sen morgenmad på en restaurant, inden vi gik videre til ”CN Tower” – der i mange år var verdens højeste fritstående struktur, inden til Burj Khalifa i Dubai overhalede den.

Udsigten fra toppen var da også rigtig flot. Og så var det en god introduktion til Toronto, hvor man kunne se hvor varieret, byen faktisk er – og hvor lidt af bebyggelsen der egentlig er højhuse.

Nede på jorden igen besøgte vi ”Ripley’s Aquarium of Canada” – et kæmpe akvarium, der også var rigtig spændende. Specielt var det store hajbassin en oplevelse.

Bagefter gik vi en tur ned til vandet, hvor vi kunne konstatere, at der var is på søen – hvilket vist er ret usædvanligt selv for Canada. Her var der også en hyggelig ølbar, hvor vi fik lidt at drikke.

Turen tilbage til vores hotel foregik via ”The Path” – et 30 kilometer langt netværk af underjordiske gange, som er ret nyttigt, når det er koldt udenfor. Der var da tydeligvis også mange flere mennesker her end på fortovene over jorden.

Til gengæld er det så også en fordel af være stedkendt. For der er ikke mange informationer, så det kan være ret svært at finde rundt. Men det lykkedes os da næsten at komme tilbage til vores hotel uden at skulle udenfor.

Aftensmaden blev spist på en mexicansk restaurant. Og bagefter gik vi tilbage på hotellet, hvor vi holdt os vågne lidt længere tid end dagen før.

Vi fik også sovet lidt bedre end natten før. Og da vi kom udenfor næste dag, kunne vi så konstatere, at vejret var skiftet fuldstændigt. I stedet for voldsomme minusgrader lå temperaturen nu omkring frysepunktet – hvilket også betød masser af snesjap.

Vi startede med at spise på madmarkedet ”St. Lawrence Market”. Og bagefter fik til ”Distillery District”, der er et tidligere industrikvarter – men hvor der nu er masser af små butikker, restauranter og caféer.

Det var dog lidt øde om vinteren. Og i det hele taget er det tydeligt, at livet generelt i Toronto leves noget mere indenfor på denne tid af året.

Herfra tog vi så en Uber til ”Eaton Centre”, hvor pigerne fik mulighed for at shoppe lidt. På vejen tilbage til vores hotel var vi forbi Torontos svar på Time Square (der dog ikke er helt så imponerende) samt det berømte Toronto-skilt. Og så lige endnu en tøjbutik for pigernes skyld.

Mens pigerne gik op på værelset, fik Marianne og jeg os en øl på en bar tæt på hotellet. Og om aftenen spiste vi alle fire på en italiensk restaurant.

Om onsdagen var det Mariannes fødselsdag. Så her blev hun ”vækket” med flag og sang. Og efter hun også havde pakket gaver op, gjorde vi os klar til en tur ud i byen – der denne dag bød på kraftig blæst og let sne.

Vi startede med at spise på en café, inden vi tog metroen til ”Royal Ontario Museum”, der er et imponerende naturhistorisk museum. Her så vi to særudstillinger om henholdsvis hajer og Wildlife fotos. Det mest spændende var dog museets faste udstilling af dinosaur-skeletter.

Bagefter gik vi videre til ”Bata Shoe Museum”, der er et museum udelukkende dedikeret til sko – med alt fra indianersko til Elton Johns højhælede støvler. Det var et lidt mærkeligt sted. Og vi var da også nærmest de eneste besøgende.

Vi ville gerne fejre Marianne med en god kage. Men det var ikke rigtig til at få plads nogle steder, så i stedet valgte vi at tage kagerne med tilbage til vores værelse – hvilket faktisk også var meget rart efter en lang dag.

Om aftenen spiste vi fødselsdagsmiddag på en hyggelige restaurant med lækre drinks og god mad. I det hele taget oplevede vi faktisk kun god mad i Toronto.

Torsdag var så vores sidste dag i Toronto. Og den dag bød vejret på kulde og blæst, der gjorde det rigtig koldt at gå rundt – hvilket var lidt en udfordring, da vi havde planlagt en udendørs dag. Heldigvis var vi forberedte med varmt tøj.

Efter Frida havde købt noget helt bestemt kosmetik, som man ikke kan få i Danmark, spiste vi en rigtig god brunch på en café.

Herefter gik turen til ”STACKT Market” – der er en række små butikker og street food spisesteder opbygget af skibscontainere. Endnu engang var det dog tydeligt, at det mest er et sted, som man opholder sig om sommeren. For mange af stederne var lukket.

Næste stop var seværdigheden ”Grafitti Alley”, der sikkert er rigtig fin om sommeren. Men her om vinteren virkede det bare mere som en halvskummel gyde fyldt med skraldespande og snesjap – og så fin graffiti på murene.

Vores gåtur gik derefter videre til Chinatown – hvor alt pludselig stod på kinesisk. Det var sjovt at opleve, hvordan man pludselig kan gå fra en verden og så til en helt anden – noget som vi oplevede flere gange på vores gåtur igennem Torontos bydele.

Tæt på den kinesiske bydel ligger også ”Art Gallery of Ontario”, hvor vi lige var inde i museumsbutikken for at få varmen, inden vi gik videre til ”Kensington Market” – der er endnu en anderledes bydel med masser af vintage-butikker.

Sidste stop på turen var Little Italy, der dog ikke var særlig italiensk. Så her var vi kun kort tid, inden vi gik tilbage mod hotellet – hvor vi endnu engang købte kage med hjem, som vi kunne nyde efter en meget lang (og til tider kold) gåtur.

Vi gad ikke rigtig den helt store aftensmad. Så i stedet købte vi mad med fra et shawarmasted lige ved siden af hotellet – som vi så spiste på værelset.

Næste dag var det så tid til at pakke vores ting og tage videre mod Niagara Falls. Så efter vi havde checket ud fra hotellet, tog vi en Uber til byens busstation. Her fik vi lidt at spise, inden turen gik af sted med bus mod næste destination.

Turen til Niagara Falls tog to en halv time – hvor vi blev sat af på en busholdeplads i udkanten af byen. Så endnu engang måtte vi med en Uber til vores hotel med det lange navn ”Niagara Falls Marriott Fallsview Hotel & Spa”.

Her fik vi efter lidt ventetid det ene af vores værelser – hvorfra vi kunne nyde en flot udsigt over vandfaldene fra 22. etage. Og ventetiden på det andet værelse benyttede vi så til at få lidt af spise på en restaurant lige ved siden af hotellet.

Da vi havde fået begge værelser, tog vi en bus til ”Niagara Parks Power Station”, der er en gammel turbinehal – hvor der om aftenen kører et imponerende indendørs show med lys og lyd.

Inden vi så det, var vi dog lige en tur med elevator 55 meter under jorden – og videre igennem en 670 meter lang tunnel, der tidligere blev brugt til at lede vand igennem. For enden af tunnelen var der en platform med udsigt til vandfaldet meget tæt på.

Fra turbinehallen tog vi bussen tilbage mod hotellet – hvilket krævede en længere rundtur. Men det gav os så mulighed for at kigge lidt nærmere på byen.

Lørdag startede vi med morgenmad på hotellet, inden vi tog ned til besøgscentret, hvorfra vi kunne se vandfaldene tæt på. Her prøvede vi også en forlystelse, hvor man sad på en række bevægelige sæder, mens man så en film, der skulle forestille, at man fløj rundt højt oppe i luften.

Derefter gik turen så endnu engang med elevator ned under jorden og igennem en tunnel til et sted, hvor man kunne se vandfaldene fra bagsiden.

Eller det kan man om sommeren. For vi kiggede bare ud på en frossen isklump. En stor del af vandfaldene er nemlig frosset på grund af langvarig frost. Til gengæld kunne vi så komme tæt på det ene vandfald fra en platform udenfor. Så turen ned under jorden var ikke helt spildt.

Da vi kom op igen, gik vi en tur langs vandfaldene til Niagara Falls’ forlystelsesområde Clifton Hill – der er meget amerikansk (selvom vi jo var i Canada) med pariserhjul, voksmuseum, spejlhus og masser af tvivlsomme barer og restauranter.

Det er vist ikke helt uden grund, at området også bliver kaldt Niagara Falls’ svar på The Strip i Las Vegas. Så egentligt et frygteligt sted – men i små doser også en sjov oplevelse.

Efter vi havde fået lidt at drikke, gik vi så tilbage mod vores hotel. Denne gang i tøvejr og med masser af snesjap.

Aftensmaden blev spist på samme restaurant som dagen før. Ikke fordi den var specielt god. Men det var lidt i mangel af bedre. Man kommer ikke til Niagara Falls for at spise god mad (medmindre man er klar til at betale rigtig mange penge for det).

I forgårs var det så blevet tid til at tage den lange tur tilbage mod Danmark. Så efter vi havde spiste morgenmad, pakket og checket ud tog vi en Uber til busholdepladsen – hvorfra vi kørte videre med bus til Toronto.

Her ankom vi to timer senere, hvorefter vi gik mod togstationen. Den lå lige ved siden af busholdepladsen. Men endnu engang var det via ”The Path”, så det var lidt svært at finde den rigtige vej. Det lykkedes dog, og så kunne vi tage den godt 20 minutter lange togtur til lufthavnen.

I lufthavnen checkede vi ind og spiste aftensmad. Og med lidt forsinkelse fløj vi så af sted mod København klokken halv seks om aftenen.

Flyveturen tog godt otte timer. Og da lyset blev slukket, lykkedes det pigerne at få sovet lidt. Hverken Marianne eller jeg fik dog sovet meget.

Så da vi landede klokken halv otte næste morgen dansk tid, var vi ret trætte. For her var klokken halv to om natten for os. Og så skulle vi lige igennem en lang kø ved paskontrollen, inden vi kunne få vores bagage og køre det sidste stykke med metro – hvor vi så endelig var hjemme efter en lang tur.

Flere canadiere, som vi snakkede med undervejs, spurgte os, hvad vi lavede i Toronto. Og de undrede sig vist også lidt, når vi så svarede, at vi var på ferie. For der er tilsyneladende ikke så mange turister i byen på den tid af året.

Det kan vi sådan set nok også godt forstå. For Toronto er nok mere turistvenlig om sommeren. Til gengæld har vi så haft mange af turistattraktionerne for os selv.

Hvor man om sommeren skal stå i lang kø for at komme op til toppen af ”CN Tower”, kunne vi gå direkte ind i elevatoren. Og det var også tydeligt, at Niagara Falls er gearet til mange flere turister, end der var, mens vi besøgte vandfaldene.

Så selvom det til tider har været en kold fornøjelse, har vi ikke fortrudt, at vi tog en smuttur til Canada. Vi har da heller ikke fået nok af landet og vender gerne tilbage igen en dag – dog gerne når det er lidt varmere.