Strand og storby

Rio de Janeiro har noget unikt, som kun få andre storbyer har magen til. Nemlig muligheden for at kombinere storby-oplevelser med strandliv. Og begge dele har vi benyttet os af de seneste dage.

I lørdags indbyd vejret dog på ingen måde til strandliv. For her regnede det og var meget gråt. Så efter vi havde klaret nogle praktiske ting om formiddagen, gik vi ud for at spise frokost – hvor valget faldt på en steak-restaurant.

En af de ting, som vi gerne ville opleve i Rio, var en fodboldkamp på det berømte Maracanã stadion. Og sidst vi havde været her, havde vi bare købt billetten nogle dage i forvejen på selve stadionet. Så vi besluttede os for at tage en Uber dertil og gøre det samme.

Uber fungerer rigtig godt i Rio (og andre steder i Sydamerika). For det første er det en billig løsning. Men endnu vigtigere så betaler man også en fast pris – og slipper derfor for de sædvanlige taxa-tricks med omveje og pludselig opskruede priser.

Denne Uber-tur var dog lidt af en særlig oplevelse. For vores chauffør kunne ikke bruge sin højre arm. Og da han kørte med manuelt gear, betød det, at hvert gearskifte krævede, at han slap rattet med venstre hånd og skiftede gear med den arm. Resultatet var en smule slingren hver gang.

Det betød så også, at vi aldrig kom højere op i fart end 60 km/t. For han måtte nøjes med at køre i højest tredje gear hele vejen. Her var bilen nemlig så meget oppe i fart allerede, at hvis han skulle skifte til fjerde gear, ville han slingre for meget.

Så det virkede på mange måder som et klassisk afsnit af ”Klovn”. Men vi kom sikkert frem. Og utroligt nok var jeg den eneste af os fire, som havde opdaget hans lille ”problem”.

Ved Maracanã stadionet forsøgte vi så at finde et sted, hvor vi kunne købe billetter. Men der var lukket alle steder. Og efter at have spurgt flere forskellige, kom vi frem til, at man kun komme købe billetterne online. Så den tur fik vi ikke meget ud af.

Vi gav det dog et sidste forsøg og tog en taxa tilbage til fodboldklubben Flamengos museum – men med samme resultat. Turen hertil med taxa kostede i øvrigt næsten det dobbelt af Uber-turen.

Museet lå tæt på vores eget område. Så vil valgte at gå derfra tilbage mod vores lejlighed. Og på vejen var vi lige inde i endnu flere Havaianas butikker – hvor pigerne fik købt klipklapper både til sig selv og til nogle af deres veninder.

På det tidspunkt var klokken blevet ret mange. Så i stedet for at skulle på restaurant igen, købte vi kopnudler med tilbage til lejligheden.

Vi følte lidt, at dagen havde været noget af en spilddag – både på grund af vejret og på grund af de manglende fodboldbilletter. Så da solen skinnede fra en skyfri himmel næste dag, skulle det udnyttes – ikke mindst fordi det faktisk var den første dag på hele rejsen, hvor det var virkelig godt vejr.

Så vi startede med at besøge et søndagsmarked lige ved siden af vores lejlighed, hvor der til forskel fra markedet i Buenos Aires faktisk var ret mange kvalitetsting – så de lokale havde lyst til at handle der. Og pigerne fik da også købt en lækker lædertaske hver til en meget rimelig pris.

Bagefter gik vi ned til Ipanema stranden en blok væk – som vi så for første gang, efter vi var ankommet til Rio. Og da det var søndag og godt vejr, var der rigtig meget liv.

Ved stranden startede vi med at spise frokost på en strandbar, hvor vi var heldige at få nogle af de eneste ledige pladser. Og bagefter gik vi så videre langs stranden mod Copacabana.

At være tilbage på Copacabana var ret nostalgisk. For det var her, vi startede vores fem måneders rundrejse i Syd- og Mellemamerika for 21 år siden. En del ting var da også forandret. Men den grundlæggende strandstemning var stadig den samme. Det er tydeligt, at indbyggerne i Rio lever en stor del af deres liv på stranden.

Vi gik hele den næsten fem kilometer lange tur langs stranden til den nordlige del – hvor vi vendte om og satte kursen sydpå igen.

På vejen tilbage gjorde vi stop på to forskellige strandbarer. Her fik vi lidt at drikke. Og senere blev aftensmaden spist på en restaurant et par blokke væk fra stranden.

Tilbage i lejligheden slappede vi af med at se film sammen på et enormt stort tv. Og det var nu meget rart at smække benene op efter dagens gåtur på omkring 10 kilometer.

Mandag formiddag brugte vi på at booke billetter til seværdigheder og bestille transport videre fra Rio. Vi forsøgte også at købe billetter til fodboldkampen. Men det lykkedes ikke, fordi man skal registrere både ansigt og pas. Og systemet til det var bare helt umuligt – og meldte fejl hele tiden.

Da de praktiske ting var klaret, spiste vi frokost på en café i vores område. Og så var vi også i endnu en Havaianas. For pludselig var der lige en venindes lillesøster, som også skulle udnytte muligheden for billige klipklapper.

Men da vi så endelig var færdige med det, kunne vi køre mod Sugarloaf – det ene af Rios to berømte udsigtssteder.

Her fik vi efter lidt venten købt billetter. Vi havde dog først tid en time senere. Så ventetiden blev brugt på en lille strand ved siden af.

Da vi kom tilbage klokken 16, kunne vi konstatere, at de stadig var ved at afvikle klokken 15-køen. Og vi måtte da også vente yderligere tre kvarter, før vi kom med den første af de to kabelbaner.

Halvvejs oppe kunne vi så nyde udsigten over Rio. Men da vi gerne ville videre til toppen af Sugarloaf, konstaterede vi, at køen var meget lang – og vi derfor ville komme til at vente i kø, mens solen gik ned.

Så i stedet besluttede vi os for at se solnedgangen, der hvor vi var. Og bagefter stillede vi os så op i køen – der stadig var absurd lang. Faktisk overvejede vi, om vi gad at vente. Men det var også mærkeligt at have været i Rio uden at have været på toppen af Sugarloaf. Så vi blev stående.

Ventetiden blev på over en time. Men til sidst kom vi med kabelbanen til toppen – hvorfra vi kunne se lyset fra Rio under os.

Heldigvis var der ikke nær så lang kø, da vi skulle ned igen – hverken til første eller anden kabelbane. Så her tog det ”kun” en time sammenlagt for hele turen. Og klokken 20 var vi tilbage til udgangspunktet igen. Fire timer efter, vi var startet – med en samlet kø-ventetid på tre timer.

Fra Sugarloaf tog vi en taxa tilbage til vores lejlighed, hvor vi klædte om. Og så gik vi over til en restaurant meget tæt på – hvor der var buffet og kød.

Buffeten med salat og tilbehør skulle vi selv klare. Men kødet blev serveret af tjenere, som gik rundt mellem bordene med store spyd med oksekød, svinekød, pølser og kylling. Og det kom i et tempo, hvor man fik spist alt for meget – fordi man ikke kunne se nej til alle de lækre ting. Så vi var godt mætte, da vi gik hjem igen.

I tirsdags skulle vi så besøge det andet udsigtspunkt i Rio – nemlig Kristusfiguren. Men da vi først havde billetter til om eftermiddagen, havde vi nogle timer inden, vi skulle være der. Så her valgte vi at tage en Uber til Santa Teresa – et hyggeligt område med brostensgader og sporvogne.

Bydelen ligger stik modsat Ipanema. Så vi skulle en lang tur igennem Rio – hvilket tog ret lang tid. Og vi blev så yderligere forsinket af en skraldevogn, der spærrede for alt trafikken, lige inden vi var fremme.

I Danmark kan skraldebilerne også spærre en gade – men kun i kort tid. Her gik der dog noget længere tid.

For først skulle de tømme to store containere – hvilket ikke foregik nær så automatisk som i Danmark. Samtidig røg der også en del skrald ved siden af. Det skulle derfor fejes op på et stort tæppe, der efterfølgende også skulle tømmes i skraldebilen. Og til sidste var der så en række løse skraldeposer, der også skulle smides op i skraldekværnen.

Men til sidste nåede vi frem. Og da vi endnu ikke havde spist, valgte vi at sætte os ind på en restaurant, der så populær ud.

Det skulle vi dog nok ikke have haft gjort. For der gik ret lang tid, før Marianne og Frida fik deres mad. Lidt senere kom der så også en burger til Vilde. Jeg havde også bestilt burger – og undrede mig derfor over, at den ikke kom samtidig.

Meldingen var, at den skulle være på vej. Men efter yderligere lang ventetid, viste det sig så, at der var sket en fejl – og de derfor slet ikke havde lavet den. Til sidst fik jeg den dog – hvor de andre havde spist deres mad for længst.

Så det, der skulle have været et hurtigt måltid, tog alt for lang tid. Og det betød derfor også, at vi ikke havde tid til at kigge på bydelen, men måtte skynde os til hovedattraktionen – der er nogle trapper med farverige kakler.

Oplevelsen blev så heller ikke bedre af, at Frida havde fået det skidt – muligvis fordi der var gået rigtig lang tid, før hun havde fået mad. Så det måtte vi også tage hensyn til.

Men vi kom til sidst med en Uber til togstationen – hvorfra vi skulle videre med et lille bjergtog op til Corcovado, hvor Kristusfiguren står. Og det blev heldigvis en langt bedre oplevelse end Sugarloaf dagen før.

Vi havde ellers frygtet det værste. Men vi kom med det tog, som vores billet var udstedt til – uden at skulle stå i lang kø. Og efter en fin tur op igennem regnskoven, nåede vi et kvarters tid senere toppen.

Her var der heller ikke så mange mennesker, som på Sugarloaf dagen før. Naturligvis var der en del – så man lige måtte vente lidt, før man kunne komme helt frem og tage billeder af den flotte udsigt ud over hele Rio. Men det var til at holde ud. Og heldigvis var Frida også blevet mere frisk, så hun også kunne nyde oplevelsen.

Belært af erfaringen fra dagen før valgte vi dog at stille os i kø til toget ned kort inden solnedgang – også fordi udsigten her til bjergene, som solen ville gå ned bag, ikke var nær så spektakulær.

Det betød så også, at vi kom med det første tog ned – uden at skulle vente særligt længe. Og vi kunne derfor med det samme hoppe i en taxa og køre mod et shoppingcenter i vores eget område.

Med alle de klipklapper, som vi har købt, har vi nemlig brug for at købe en taske mere til hjemrejsen. Vi fandt dog ikke nogen brugbar her. Så vi søger stadig.

På vejen tilbage mod vores lejlighed spiste vi aftensmad på et godt pizzeria. Og bagefter kunne vi så slappe lidt af efter endnu en lang dag.

I forgårs havde vi så sidste hele dag i Rio – og den skulle udnyttes fuldt ud på stranden. Så vi havde sat vækkeuret til klokken otte.

Vi startede med at købe nogle sandwich i nærheden, som vi tog med til Ipanema stranden. Her lejede vi stole og en parasol – der blev sat op helt nede ved vandet. Og så kunne vi nyde den flotte udsigt ud over havet.

Efterhånden begyndte bølgerne dog at skylle længere og længere op. Og efter vi et par gange havde reddet vores ting fra at blive våde, flyttede vi længere op på stranden – noget som kom til at gentage sig flere gange i løbet af dagen, efterhånden som havet skyllede længere og længere op.

Det var en sjov oplevelse at sidde på stranden og bare kigge på mennesker – og ikke mindst alle de mange sælgere, som kom forbi med mad, drikke og alt fra solbriller, badetøj og armbånd til højtalere, hængekøjer og midlertidige tatoveringer. Og for en gang skyld solgte de faktisk ikke det samme alle sammen – noget som vi ellers har undret os over har været tilfældet mange andre steder i verden.

Sidst på eftermiddagen ville Vilde gerne lige i vandet med Marianne og Frida, inden vi skulle hjemad. Imens var skyerne begyndt at trække sig sammen ude i horisonten. Marianne mente dog ikke, at det ville betyde, at det ville blive regnvejr – hvilket hun faktisk fik ret.

Til gengæld begyndte det at blæse kraftigt op. Og inden for få minutter var vinden taget så meget til, at stolene væltede og parasollerne fløj hen ad stranden.

Så folk begyndte at pakke deres ting sammen, mens udlejerne prøvede at redde deres ting – mens de også skulle indsamle de penge, som folk skyldte dem. Og det blev bare værre og værre.

Til sidst stod vi nærmest i en sandstorm, hvor man skulle passe på ikke at blive ramt af flyvende genstande. Samtidig var strømmen også røget – så lyssignalerne ikke virkede. Men det var bilisterne åbenbart ligeglade med – og kørte bare videre, så folk ikke kunne komme over fodgængerovergangen og væk fra stranden.

Da vi kom tilbage til vores lejlighedskompleks, virkede elevatorerne heller ikke. Så vi måtte lige gå 15 etager op for at komme til vores lejlighed. Men så var dagens motion da også klaret, nu da vi ellers bare havde brugt tiden på en strandstol.

Egentlig ville vi gerne have været til fodbold om aftenen. Men registreringen af Vildes ansigt var ikke gået igennem – til trods for en del skriveri frem og tilbage med support. Så vi droppede den idé – hvilket også blev lidt nemmere af det dårlige vejr.

I stedet valgte vi en hyggelig lokal restaurant, hvor vi kunne sidde ved et bord helt ude på gaden. Her fik vi en lækker flankesteak. Og bagefter gik vi så tilbage til lejligheden for at pakke lidt.

For i går skulle vi nemlig videre fra Rio. Vi kunne ellers godt have brugt et par dage mere der. Og vi er da også enige om, at vi alle fire gerne vil tilbage igen. Vi har jo også en fodboldkamp til gode. Og Vilde fik heller aldrig badet på Ipanema.

I går fik vi derfor pakket vores ting, spist et par sandwich og checket ud, inden vi kørte videre mod strandbyen Búzios – hvor vi er nu.

Vi havde på forhånd bestilt en taxa, der for en gang skyld var der til tiden. Og efter endnu en gang Tetris, hvor bagagen kun lige præcis kunne være i bagagerummet, kørte vi af sted.

Vores chauffør kørte godt til – og kendte alle de små smutveje i trafikken. Men alligevel tog turen næsten fire timer – med et enkelt kort stop på vejen.

Her i Búzios bor vi på ”Ferradura Private” – et hyggeligt hotel med kun 15 værelser. Og vi har nok de to værelser med den flotteste udsigt over en lille bugt. Samtidig er der også lang mere roligt end i Rio. Faktisk så roligt at vi sov med åbne altandøre i nat. Så selvom vi elskede Rio, var det dog også rart at få lidt mere ro.

Da vi kom frem, startede vi med lidt frokost på hotellet. Og bagefter brugte vi et par timer ved poolen – inden vi gjorde os klar til at tage ud for at spise om aftenen.

Vores hotel ligger en kort Uber-tur fra centrum af Búzios, der er fyldt med butikker og restauranter – og har lige præcis den feriestemning, som særligt Frida og Vilde elsker.

I centrum kiggede vi lidt på butikkerne. Og så fik vi også lidt at drikke på en bar, hvor en musiker spillede brasiliansk jazz.

Efter vi havde spiste aftensmad på en hyggelig restaurant med ok mad, tog vi så en Uber tilbage til vores hotel.

Dagen i dag er blevet brugt på en god morgenmad. Og efterfølgende har vi ligget ved poolen hele dagen. Nu er vi så ved at gøre os klar, inden vi tager mod centrum igen.

De næste par dage er så også de sidste, inden vi rejser hjem til Danmark igen. Så mon ikke de bliver brugt på nogenlunde samme måde som i dag.