Ferie på rejsen

Så er vi hjemme igen efter vores rejse til Sydamerika. Og til forskel fra de første godt tre uger fik vi faktisk slappet lidt af den sidste til – hvilket var rart. For det kan godt være hårdt hver dag at skulle ud for at opleve nye ting.

De sidste dage på rejsen blev brugt i Búzios. Og på mange måder mindede de forskellige dage om hinanden – kun med små varianter.

Efter en hel dag ved poolen i fredags gjorde vi os klar og tog en Uber til centrum – hvor det var tydeligt, at det var blevet weekend. For hvor der dagen før havde været stille og roligt, var der nu rigtig mange mennesker.

Faktisk var der så mange mennesker, at man visse steder nærmest ikke kunne komme frem eller tilbage. Det var ikke lige, hvad vi havde brug for – efter vores oplevelser med store menneskemængder både ved Iguazu og på de to udsigtspunkter i Rio.

Men vi fandt dog en restaurant ved stranden, hvor der var stille og roligt. Og bagefter kiggede vi lidt butikker, inden vi tog tilbage til vores hotel igen.

Næste morgen startede vi så igen med morgenmad – hvorefter vi lagde os ved poolen. Senere var Marianne ude for at svømme en længere tur, mens pigerne roede i kajak ved siden af. Og da de kom ind igen, var jeg ude en tur i kajak sammen med Vilde.

Om eftermiddagen gik vi så op på værelset for at hygge på terrassen med et par øl – og solnedgang ude over bugten.

Vi besluttede os også for, at vi ikke behøvede at opleve menneskemyldret i centrum af byen igen. Så i stedet spiste vi på hotellet – hvor vi fik rigtig god mad.

Desværre slap vi ikke helt for larm. For på den anden side af bugten omkring 300-400 meter væk blev der holdt fest på en natklub – med musik, der var så kraftig, at det virkede som om den kom fra vores hotel.

Lidt over midnat spurgte vi på hotellet, om det vidste, hvornår festen stoppede. Det gjorde de ikke – men ved hjælp af Google Translate kunne de fortælle, at der var ringet til politiet.

Den meget larmende musik sluttede så ved et-tiden. Forhåbentlig var det et engangstilfælde. For det er ret vildt, at en hel bugt bliver holdt som gidsler i en enkelt natklubs støjhelvede.

Helt fred fik vi dog ikke. For samtidig startede der en lang række strømafbrydelser. Og hver gang strømmen kom igen, startede vores aircondition også op igen – med en lille fanfare. Så det var ret forstyrrende for nattesøvnen.

Mandag havde vi så sidste hele dag i Búzios – og dermed også sidste hele dag på vores Sydamerika-rejse.

Derfor stod dagen igen på pool efter morgenmaden – på de samme pladser med den flotte udsigt ud over bugten.

Om eftermiddagen gik vi så igen op på vores terrasse for at se den sidste solnedgang. Og så gjorde vi os klar – og tog en Uber ind til centrum.

Her var der heldigvis ikke lige så mange mennesker som om fredagen. Og vi fik derfor bord på en italiensk restaurant midt i byen, hvor vi spiste en hyggelig middag med god betjening.

Bagefter prøvede pigerne en dessert lavet på acai-bær – noget som Brasilien er kendt for, og som havde stået på deres bucket list.

Tilbage på hotellet brugte vi lidt tid på at få pakket. Og så var det med at komme ordentlig tid i seng. For næste dag ventede en lang rejsedag.

I forgårs spiste vi morgenmad på hotellet for sidste gang – hvorefter vi pakkede vores ting. Og klokken lidt over 10 kom samme chauffør, som havde kørt os til Búzios.

Turen til lufthavnen tog tre timer – inklusiv en kort pause. Så vi havde god tid, inden vi skulle flyve mod London lidt i fem om eftermiddagen.

Efter vi havde klædt om til rejsetøj, stillede vi os i kø til check ind. Og det tog meget lang tid, før det blev vores tur. Heldigvis gik det noget hurtigere med sikkerhedskontrollen og paskontrollen. Så der var tid nok til at spise en burger, inden vi skulle flyve.

Lige som på turen ned havde vi bestilt Economy Premium til hjemturen – hvilket endnu engang betød bedre sæder og mere benplads.

Alligevel føltes oplevelsen ikke helt så luksusagtig denne gang. For det første var betjeningen ikke lige så skarp – hvor de blandt andet glemt at give os drikkevarer til maden. Og så var der også rigtig mange familier med børn – inklusiv en baby på rækken lige foran Marianne og Frida. Det havde vi ikke lige forventet på denne klasse.

Flyvetidspunktet var heller ikke helt så optimalt som på udturen. For hvis vi skulle have bare en smule nattesøvn, måtte vi lægge os til at sove allerede ved 21-tiden – hvilket ikke var så nemt.

For at de kunne nå at servere morgenmad, blev vi også vækket igen klokken to om natten. Vi sprang dog over alle fire og prøvede i stedet at sove lidt mere – hvilket ikke rigtig lykkedes lige godt for alle. Så mere end 3-4 times usammenhængende søvn blev det nok ikke til alt i alt.

Klokken lidt i fire om morgenen landede vi så i London – hvilket svarede til klokken otte engelsk tid. Foran os ventede fem timer i lufthavnen, før vi kunne flyve det sidste stykke til København.

Ventetiden blev brugt på at spise lidt morgenmad – og eller fordrive tiden med iPad og læsning. Og klokken lidt i et kunne vi så endelig boarde flyet mod Danmark – der heldigvis afgik til tiden.

Vi landede i København klokken halv fire i går eftermiddags. Her var vi hurtigt igennem paskontrollen. Til gengæld ventede vi så lang tid på bagagen, inden vi kunne tage metroen det sidste stykke. Og efter lidt over 25 timers rejsetid kunne vi endelig låse os ind i vores lejlighed.

Nu kan vi så se tilbage på en meget spændende rejse i Argentina, Uruguay, Paraguay og Brasilien – hvor vi har fået vist pigerne en del af de ting, som Marianne og jeg selv oplevede på vores rundrejse 26 år tidligere.

Vejret har jo været ret skiftende – med til tider meget kolde temperaturer i Argentina og Uruguay. Og med voldsom blæst i Paraguay og ikke mindst på Ipanema stranden i Rio.

Regnvejr betød også, at vi ikke fik den fulde oplevelse af Iguazu – men til gengæld så en mere imponerende oplevelse af resten. Og regnen gjorde også, at vi missede vores slappedag ved poolen – hvor vi ellers skulle have ladet lidt op inden Rio.

Men heldigvis blev det halvdårlige vejr fuldstændig glemt i Rio og Búzios, hvor vi fik masser af sol og varme – hvilket ikke mindst pigerne nød.

Så vi har haft endnu en fantastisk rejse sammen som familie med masser af store oplevelser. Og der er nok ingen tvivl om, at vi gerne vender tilbage til Sydamerika igen – ikke mindst til Rio.