Fodboldfest og vinterkulde i Buenos Aires

21 år efter at Marianne og jeg sidst var i Buenos Aires, er vi nu vendt tilbage sammen med pigerne. Denne gang er det dog om vinteren – hvilket tydeligt kan mærkes på temperaturen.

Vores rejse hertil startede tirsdag i sidste uge, hvor vi fik pakket det sidste og lukket lejligheden ned, inden vi først på eftermiddagen tog en taxa til lufthavnen. Her fik vi checket ind, og så var det ellers bare at vente på vores fly mod London.

Flyveturen dertil tog godt to timer – og vi landede i 30 graders varme. Det var så også sidste gang, at vi skulle mærke temperaturer af den slags.

I London havde vi næsten fem times ventetid. Så vi fik spist aftensmad på Wagamama – hvor vi samtidig kunne følge Argentinas VM-kamp mod Egypten. Her håbede vi på, at Argentina ville gå videre, så vi kunne se den efterfølgende kamp i Buenos Aires.

Det så dog ikke specielt lovende ud. For med et kvarter igen første Egypten 2-0. Men så gik det stærkt. Og i løbet af kort tid fik Argentina vendt det hele – og vandt 3-2.

Med tre kvarters forsinkelse kom vi så afsted klokken halv elleve om aftenen. Foran os ventede en lang flyvetur. Men vi havde valgt at opgradere til Premium – hvilket sjovt nok faktisk var en smule billigere på turen til Sydamerika end de normale billetter, da vi bookede dem. Hvorfor ved vi faktisk ikke rigtigt. Men vi udnyttede naturligvis muligheden – og betalte lidt ekstra for den samme klasse på vejen hjem.

Under alle omstændigheder var det en lækker opgradering. For vi fik sæder, der var bredere og kunne lægges mere ned. Der var også mere benplads. Og så var der også opgraderet på tæppet, drikke før afgang og tre-retters menu. Så det nød vi meget.

Efter en ret sen aftensmad kunne vi så endelig lægge os til at sove lidt i et om natten engelsk tid. Og netop fordi vi sad godt, fik vi faktisk alle fire en langt bedre nattesøvn end normalt i et fly.

Lyset blev tændt næste morgen klokken halv otte – hvor der blev serveret morgenmad. Frida valgte dog at sove videre. Hun var småsløj og i det hele taget bare ramt efter en hård Roskilde Festival.

Vi havde en mellemlanding i Rio, som vi ankom til klokken halv seks lokal tid. Heldigvis skulle vi videre med samme fly og kunne derfor blive siddende. Og efter to timer lettede vi så igen i et halvtomt fly mod Buenos Aires.

Her landede vi tre timer senere klokken halv elleve lokal tid – efter 17 timers flyvetur fra London. Heldigvis var der nærmest ingen ventetid ved paskontrollen. Og bagagen kom også hurtigt. Så vi var kort tid efter på vej med en taxa mod vores hotel.

Køreturen tog til gengæld rigtig lang tid på grund af trafikken. Vi skulle køre omkring 30 kilometer – hvilket tog fem kvarter. Men klokken halv et var vi endelig fremme ved ”Fierro Hotel” – godt 28 timer efter at vi tog hjemmefra.

Det ene af vores to værelser var klar. Så vi kunne stille bagagen og derefter gå ud i byen for at få noget at spise. Her fandt vi en café, hvor vi fik en god frokost.

Bagefter ville vi hæve nogle penge i en ATM. Men for det første kunne vi maksimalt hæve 100.000 pesos – hvilket er omkring 450 kroner. Og for det andet skulle det så koste 15.000 pesos i gebyr at gøre. Så det droppede vi hurtigt igen.

På vejen tilbage fandt vi et supermarked, hvor vi fik købt lidt at drikke. Og da vi kom til hotellet, var vores andet værelse klar.

Vi havde ikke det store behov for at skulle ud igen – og vi sprang derfor aftensmaden over. Og klokken halv ti kunne vi ikke klare den mere – og måtte vi lægge os til at sove. Men her var klokken jo også halv tre om natten dansk tid.

Næsten morgen vågnede Marianne og jeg klokken halv otte – hvor pigerne allerede havde været vågen lidt tid. Og efter morgenmaden på hotellet brugte vi noget tid på værelset på at planlægge dagen.

Vi besluttede os for at holde os i vores eget nabolag – Palermo Hollywood og Palermo Soho. Første stop var et antikmarked i en stor hal. Her var helt klart mange fine møbler, der havde passet godt i sommerhuset. Men de var jo desværre lidt svære at få med hjem.

Bagefter gik vi til Plaza Serrano, hvor vi spiste frokost på et pizzeria. Her gik vi også lidt rundt i området og kiggede på butikker.

Næste stop var Plaza Armenia, hvor vi fik noget at drikke på en restaurant – mens vi kiggede på folk. Og derfra gik vi så tilbage på hotellet.

Om aftenen gik vi ud igen for at få lidt at spise. Vi havde ikke bestilt bord – så det gjorde det lidt svært at finde et sted. Men til sidst lykkedes det at finde en restaurant, hvor vi en god bøf og et glas rød – hvilket ikke blev sidste gang. Og klokken halv elleve var vi så i seng.

I fredags sov vi så til klokken ni. Og efter morgenmaden tog vi en taxa til den berømte kirkegård Recoleta.

Hvor vi i Danmark har gravsten, blive de rige og kendte på denne kirkegård i stedet begravet i kæmpe mausoleer. De mennesker, der er døde for nyligt, ligger i selve mausoleet i en trækiste foret med bly. Og de ældre generationer bliver så flyttet ned i et rum under jorden.

Det fleste af navnene kendte vi ikke. Vi fandt dog Evitas gravsted – der faktisk er et af de mere beskedne mausoleer. Det er også tydeligt at se, at der er familier, der ikke eksisterer mere – eller i hvert fald ikke har de samme penge som tidligere. For en del af gravstederne er meget forfaldne.

Efter besøget på kirkegården gik vi videre til en boghandel, der lå i et flot, gammelt teater. Og i nærheden spiste vi en sandwich på en hyggelig café i en sidegade.

Næste stop var en japansk have – hvor vi betalte over 100 kroner per person for at komme ind. Og det var ikke rigtig pengene værd. Det var et lidt kedeligt og meget kitschet sted.

Så vi var der ikke så længe, før vi gik igennem en anden park til en række restauranter under en jernbane – som Vilde havde set på TikTok. Her fandt vi et sted, hvor vi endnu engang fik en bøf – der var dyrere men ikke nær så god som dagen før.

Og så gik vi tilbage mod hotellet igen – hvilket var endnu en ret lang gåtur. Så det blev en dag, hvor vi fik gået rigtig mange kilometer igennem Buenos Aires.

Efter morgenmaden i forgårs tog vi metroen til Plaza de la República. Her står der en høj obelisk. Men endnu mere unikt er det nok, at der går hele 16 vejbaner forbi pladsen.

I det hele taget har de tilsyneladende været forudseende i Buenos Aires. For der er rigtig mange steder, hvor der er rigtig mange vejbaner – også hjulpet på vej af, at mange gader er ensrettet. Så man kan faktisk undre sig lidt over, at der alligevel er så meget trafik.

Fra pladsen krydsede vi de mange vejbaner og gik mod Plaza Mayo og det lyserøde præsidentpalads – og videre mod havneområdet. Her ligger der en masse gamle pakhuse, der er blevet sat i stand – og blandt andet omdannet til restauranter. Og på sådan en restaurent fik vi endnu en bøf og et glas rødvin.

Bagefter tog vi metroen tilbage til vores hotel, så vi kunne nå at slappe lidt af – inden vi skulle ud ad døren igen.

Tiden på hotellet blev brugt på at se kampen mellem Norge og England. Den røg dog i forlænget spilletid – hvilket vi ikke kunne vente på. For vi skulle nemlig af sted mod et storskærmsarrangement for at se Argentina spille mod Schweiz.

Vi var lidt i tvivl om, hvor mange mennesker, som ville komme til arrangementet. Så vi valgte at være der i god tid. Det viste sig dog, at der ikke var så mange mennesker, da vi kom – og vi kunne derfor nok godt have ventet.

Men så kunne vi i det mindste lige nå at se de sidste minutter af den forlængede spilletid – hvor Norge tabte til England. Og bagefter gå rundt og kigge lidt på boderne – hvor vi kunne konstatere, at der ikke blev solgt alkohol. Noget der jo ville have været helt uhørt i Danmark.

Om det var den manglende alkohol, der var årsagen, er svært at sige. Men der var i hvert fald en lidt mat stemning, da kampen startede klokken 22 – selvom både en DJ og en konferencier havde prøvet at piske stemningen op.

Det hjalp dog en smule, da Argentina kom foran efter bare ti minutter. Desværre for Argentina udlignede Schweiz lidt senere. Og faktisk spillede Schweiz også bedst – indtil de fik en mand vist ud. Så sad Argentina på det meste af spillet – uden dog rigtig at blive farlige.

Derfor røg kampen også i forlænget spilletid – hvilket passede os ret dårligt. For selvom vi havde 6-8 lag tøj på, frøs vi rigtig meget i den etcifrede aftentemperatur.

Heldigvis scorede Argentina to gange i den forlængede spilletid – så vi slap for straffesparkskonkurrence. Og endelig livede stemningen også lidt op hos de argentinske tilskuere.

Da kampen var slut tæt på ved et-tiden, kunne vi endelig gå hjemad – hvor stemningen på gaden til gengæld var god. Her var der masser af glade mennesker og dyttende biler. Og omkring klokken to kunne vi endelig lægge os under en varm dyne og sove.

I går sov vi så meget længe. Heldigvis serverer vores hotel morgenmad helt til klokken tre om eftermiddagen. Så den del var ikke noget problem, selvom vi var sent oppe.

Efter vi havde spist, tog vi metroen til Plaza Mayo, hvor vi første var inde i en flot katedral. Og bagefter bevægede os sydpå mod San Telmo igennem en smal, afspærret gade med søndagsmarked – og ekstremt mange mennesker.

Og det var ikke noget lille marked. Faktisk var det knap to kilometer fyldt med boder, der solgte alt fra souvenir til lokalt handicraft.

Vi savnede dog det rigtige loppemarked med gamle ting, som vi huskede fra vores sidste besøg i Buenos Aires. Men det fandt vi i den sydlige del, hvor det mere var, som vi huskede det.

Inden da havde vi også været inde på et madmarked, som vi havde fået anbefalet. Men der var så mange mennesker, at vi hurtigt droppede idéen om at spise noget der.

Fra San Telmo fortsatte vi til færgeterminalen, hvor vi købte billetter til Colonia i Uruguay – som vi tager til i morgen. Vi havde prøvet at købe billetterne online. Men her var det umuligt at få betalingen til at gå igennem.

Efter at færgebilletterne var i hus, gik vi tilbage mod Plaza Mayo – med et stop på vejen, hvor vi fik lækker kage og is til en meget billig pris. Og så var det tilbage med metro til vores hotel.

I går aftes spiste vi så på en bøf-restaurant, hvor vi havde bestilt bord. Her fik vi de lækreste bøffer – til under 200 kroner. Og efterfølgende dessert til omkring 40 kroner. Det behøver ikke at være dyrt at spise godt i Argentina.

I dag har vi så haft sidste hele dag i Buenos Aires – hvor det har føltes om muligt endnu mere koldt end de andre dage. Selvom vi har haft masser af tøj på, har vi alligevel småfrosset en stor del af dagen.

Dagens sightseeing startede med, at vi tog en taxa hele vejen igennem byen til området Boca – til en pris på lige under 60 kroner. Det svarer jo nærmest til startgebyret i Danmark.

I Boca-området startede vi i Caminito – der er nogle få gader med en masse farvede huse. De var flotte nok. Men hele området er meget turistet med masser af souvenirbutikker og Disneyland-vibe.

Så vi var her ikke i lang tid, før vi gik videre til det berømte Boca Juniors stadion – hvor der både er et museum og mulighed for at komme på rundtur.

Vi valgte at betale lidt ekstra for rundturen – hvilket var godt givet ud. For selve museet var ikke noget særligt.

Til gengæld var rundturen fin. Og selvom det kun var os og fire andre, som ikke snakkede spansk, fik vi hele fortællingen på engelsk (udover spansk). Blandt andet kunne vores guide berette, at der er plads til 58.000 tilskuere på det ellers ret intime stadion – og at mange af dem er ståpladser.

I det hele taget er stadionet ret unikt. Udover at tribuerne er meget stejle, er der en hel side, hvor der kun er nogle få VIP-bokse. For på den side har der ikke været plads til at bygge skråt på grund af boligerne ved siden af.

På rundturen var vi forbi både siddepladser og ståpladser. Og så fik vi også et kig på udeholdets omklædningsrum – der var meget slidt og ikke specielt imponerende. En af de andre gæster på rundturen fik dog (via vores guide) fortalt os, at hjemmeholdets faciliteter er meget bedre. Så altså ikke meget gæstfrihed her.

Efter besøget på stadionet gik vi videre til det madmarked, som vi også havde besøgt dagen før. Og denne gang var der ikke så mange mennesker. Så her kunne vi faktisk finde pladser og spise en gang pizza og pasta.

Næste stop var så endnu engang Plaza Mayo – for tredje dag i træk. For ved pladsen starter der en gågade, som vi boede i nærheden af, da vi var i Buenos Aires for 21 år siden. Så den ville vi gerne lige se igen.

På turen igennem gågaden var vi inde i et par tøjbutikker, inden vi endnu engang tog metroen tilbage – efter endnu en lang gåtur igennem byen.

Da vi kom tilbage til vores eget område, var vi lige forbi et supermarked for at købe kopnudler – som vi har spist på værelset. For vi gad ikke rigtig lige gå ud igen for at spise aftensmad.

I morgen går turen så videre mod Colonia i Uruguay. Her har vi to overnatninger, inden vi vender tilbage til Buenos Aires – hvorfra vi flyver videre til Paraguay.