Endnu en rejse til Afrika

Vi har været en del i Afrika det seneste års tid. Sidste påske var vi i Senegal og Gambia, mens sommerferien gik til Sydafrika, Lesotho, Eswatini og Mozambique. Og her i påsken rejste vi så til Benin, Togo og Ghana. Altså ni afrikanske lande på under et år.

Rejsen startede fredag for knap to uger siden, hvor vi tog metroen til lufthavnen. Her fik vi checket ind – sammen med alle de andre rejsende, som også skulle på påskeferie.

Første del af rejsen gik dog kun til Bruxelles, hvor vi skulle overnatte på ”Crowne Plaza Brussels Airport” – som vi kom til efter en lang gåtur igennem den store lufthavn og derefter en shuttlebus til hotellet.

Næste morgen spiste vi så morgenmad, inden vi checkede ud og tog tilbage mod lufthavnen. Også her var der lang kø ved check ind. Men de var heldigvis effektive, så det tog alligevel ikke så lang tid. Og lidt over 12 kunne vi så flyve mod Benin.

Flyveturen blev brugt på at se film og læse. Og så nød vi, at andet ”måltid” på turen var is. Det var noget lækrere end de trekant-sandwich, som vi ellers ofte er blevet spist af med.

Til sidst på flyveturen kom der også lidt drama. For her var der et usædvanligt stort lufthul, der fik mange til at skrige i angst. Men der skete heldigvis ikke noget. Og alle kunne derfor nyde landingen ind over den kæmpe by Cotonou.

Paskontrollen er altid spændende, når man lander – specielt i Afrika. Men den her var utrolig effektiv, og vi var derfor hurtigt igennem. Til gengæld skulle vi så vente noget længere tid på bagagen.

Vi havde på forhånd bestilt transport gennem vores hotel. Og da selve køreturen ikke tog mere end ti minutter, var vi hurtigt fremme ved ”Sofitel Cotonou Marina Hotel & Spa” – hvilket var dejligt efter en lang flyvetur.

Hotellet var rigtig fint. Men det ene værelse var alligevel ikke klar, selvom det var blevet aften. Så vi kunne ikke slappe af lige med det samme.

Da værelset så endelig var klar, var der problemer med strømmen, så vi måtte vente på, at det blev lavet. Det blev det så – i kort tid. For kort tid efter forsvandt strømmen igen. Så vi valgte at spise (en meget dyr) aftensmad på hotellet, mens de igen forsøgte at løse problemet.

De kunne åbenbart ikke løse problemet. Så vi blev nødt til at skifte værelser – hvor det ene værelse så endnu engang ikke var klar. Derfor måtte vi vente yderligere en halv time.

Endelig kunne vi så få vores værelser – troede vi. For det ene lå lige ved elevatoren, så man fik et tydeligt pling, hver gang elevatoren skulle op på etagen. Og det andet værelse lugtede ikke så godt.

Derfor bad vi om to nye værelser – igen. Her kunne de så i første omgang kun tilbyde en mulighed på anden sal – hvilket var noget af en nedgradering i forhold til hhv. femte og fjerde sal, som de to andre havde ligget på.

Men efter en smule brok, var der pludselig to værelsesmuligheder på syvende (øverste) sal i stedet. Sjovt som ting kan lade sig gøre, når man er lidt insisterende.

Så selvom turen til hotellet kun tog ti minutter, måtte vi alligevel vente over tre timer, før vi endelig kunne lægge os til at sove på hotellet. Heldigvis foregik resten af opholdet uden problemer.

Næste morgen stod vi så op til en rigtig fin morgenmad. Og bagefter gjorde vi os klar til poolen. Godt nok var det lidt gråvejr, men temperaturen var stadig omkring 30 grader. Og det gjorde vist ikke det helt store, at vi ikke fik alt for meget sol på vores blege krop fra starten af.

Poolområdet var rigtig lækkert – med lækre liggestole og en kæmpe pool. Og så var vi nærmest de eneste til at starte med. Senere kom der lidt flere – vist nok lokale, som havde deltaget i hotellets kendte (og dyre) søndagsbrunch. Der er helt sikkert også afrikanere med mange penge.

Om eftermiddagen gik vi så op på værelset for at gøre os klar. Og derefter gik vi ud af hotellet og mod byens vartegn – en kæmpe Amazonas-kriger.

Her var der mange lokale i deres pæneste søndagstøj. Og i det hele taget var der en god stemning, selvom pigerne syntes, at det var lidt anstrengende, at der blev kigget så meget på os. Der var også flere, som gerne ville have selfies med os – mens andre fotograferede os i smug. Det sidste var noget anstrengende.

Bagefter gik vi tilbage mod hotellet og videre i retning af lufthavnen, hvor vi havde set en restaurant, da vi kørte forbi dagen før. Her valgte vi at spise – i god stemning og med lækker mad. Og så var det tilbage til hotellet for at sove.

Mandag skinnede solen så fra en skyfri himmel – og temperaturen var endnu højere. Og så var vi de eneste gæster ved poolen – indtil der tre timer senere kom to andre gæster.

Om eftermiddagen gjorde vi os så klar og gik endnu engang ud i byen for at finde et sted at spise. Her endte vi på en restaurant, hvor vi fik et simpelt kebab-måltid. Selvom vi var de eneste gæster, tog det dem dog langt tid at lave vores mad.

På vejen tilbage var vi forbi det lokale supermarked – der var kæmpe stort. Faktisk mindede det mest af alt om Bilka – både i størrelse og udvalg. Så her kunne vi få alt, hvad vi havde behov for. Og endnu engang kunne vi konstatere, at der findes mennesker med mange penge i Afrika. For det var absolut ikke billigt.

Tirsdag morgen var det så tid til at forlade hotellet og køre videre mod Togo. Så efter vi havde spist morgenmad, pakket det sidste og checket ud, blev vi hentet af en minibus, som vi havde bestilt hjemmefra.

Det var dog lidt komisk, for vores chauffør kunne ikke snakke andet end fransk. Så vi måtte koble os på internettet via hans iPhone. Og så skrev vi frem og tilbage via WhatsApp – selvom vi sad lige bag ham i bilen.

På turen havde vi valgt, at vi gerne ville have et stop i Ouidah, hvor der er to seværdigheder – et slangetempel og nogle historiske slavesteder. Og heldigvis var der også en lokal guide, som snakkede engelsk.

Vi startede i templet, hvor der normalt kravler pytonslanger rundt på jorden. Desværre var det delvist under renovering, så slangerne var lukket inde. Men vi fik da prøvet at have en slange om halsen – hvilket vist var lidt grænseoverskridende for specielt Vilde.

Bagefter tog vi videre til det gamle slavemarked, hvor guiden fortalte lidt om historien – og hvordan slaverne var blevet handlet.

Her blev Danmark nævnt i det dårlige selskab af lande, som købte slaver og behandlede dem meget skidt – ved blandt andet at sende dem på en fire kilometer lang gåtur til havnen, hvorefter de blev sejlet over Atlanterhavet under umenneskelige forhold.

Undervejs på slavevejen var der flere stop, der desværre også var under renovering. Så vi kunne ikke se det hele fuldstændigt. Men det bliver helt sikkert en spændende udstilling, når den er helt færdig.

Til sidst var vi også forbi et lille lokalt sted, hvor de udvinder salt. Og så fik vi også lidt at drikke på en restaurant, inden vi kørte videre mod grænsen til Togo.

Ved grænsen skulle vi udfylde en masse papirer – både på Benin- og Togo-siden. Og derefter vente i rigtig lang tid. Så det tog næsten halvanden time, inden vi endelig kunne køre ind i Togo.

Heldigvis var der så kun en kort køretur tilbage igennem Togo, inden vi kunne checke ind på ”Hotel Petit Brussel” i udkanten af hovedstaden Lomé.

Her startede vi med at spise frokost – efter ikke have spist hele dagen. Vi valgte alle sammen barracuda – som normalt er et stort, lækkert stykke fisk. Her var det dog i stedet meget små fisk i sardin-størrelse. Så der var mere panering end kød på den ret.

Bagefter ville vi slappe lidt af på vores værelse – hvilket ikke var helt nemt. For på hotellet var der også et kæmpe arrangement, hvor en lang række iværksættere og influencere fra hele Afrika også boede.

Det betød storskærm med tilhørende kæmpe højtalere, der konstant afspillede TikTok-videoer for fuld skrue og med masser af bas – fem meter fra vores værelse. Det var ikke ligefrem den ro, som vi ellers havde læst om her, da vi undersøgte hoteller i området.

Om aftenen samledes vi os på et værelse og så Danmark spille mod Tjekkiet om at komme til VM i USA. Desværre tabte Danmark på straffespark og røg derfor ud – selvom de faktisk havde været bedre end Tjekkiet. Så det var ret skuffende.

Under kampen var influencerne taget videre i byen – og TikTok-videoerne var derfor blevet slukket. Så vi kunne falde i søvn i nogenlunde ro.

Det var dog alligevel ikke den bedste nattesøvn, som vi fik. For midt om natten kom influencerne hjem igen. Og så stod de og råbte og skreg en times tid udenfor, inden de endelig gik i seng. Samtidig kom der også masser af lys ude fra gangen, så soveværelset var lyst op hele natten.

Morgenmaden var også ret kedelig. Men det var dog nok ikke dens skyld, at jeg inden for en halv time gik fra at være frisk og til at få det ret skidt med kvalme og ondt i maven.

Det skyldtes i stedet sandsynligvis den aftensmad, som vi havde spist halvanden døgn tidligere i Benin. For Frida og jeg havde fået kødkebab, mens Vilde og Marianne havde fået kylling. Og Frida havde faktisk allerede kastet op den efterfølgende morgen – og også forrige nat.

Dagen blev en kombination af afslapning ved poolen og på værelset. Og om aftenen spiste vi på hotellet – hvor vi fik noget bedre mad end de to tidligere måltider. Desværre havde hverken Frida eller jeg meget appetit.

Denne aften stoppede influencerfesten så ikke tidligt. Da jeg spurgte, hvornår vi kunne forvente ro, fik jeg at vide, at de ville stoppe klokken ti.

Klokken halv elleve var de dog stadig i gang. Og jeg måtte forbi receptionen for at klage flere gange, og true med enten at skulle snakke med enten manageren eller den ansvarlige for lyden, før der endelig blev skruet ned.

Næste dag valgte vi så i stedet at ligge ved stranden. Udover at det var ret blæsende, var det meget dejligt. Og så var der roligt, fordi dagens fest endnu ikke var startet.

Sidst på eftermiddagen blev det så regnvejr – hvilket var den eneste gang på hele rejsen. Og det var perfekt timing. For det gjorde, at influencer-arrangementet regnede væk. Vi havde ellers frygtet, at de igen skulle larme hele aftenen.

Vi havde dog brug for at komme i det lokale supermarked. Så Marianne og jeg bevægede os ud med hver vores paraply – og igennem vandpytter, der meget hurtigt var blevet kæmpe store.

Desværre var supermarked ikke nær så velforsynet, som det i Benin. Men vi fik da købt lidt kiks og slik til næste dags køretur.

Tilbage på hotellet spiste vi aftensmad. Og bagefter pakkede vi og slappede lidt af, inden vi gik tidligt i seng – og fik en nogenlunde rolig nattesøvn takket være regnen.

Fredag morgen skulle vi op lidt i seks for at pakke det sidste. Og klokken syv checkede vi ud og kørte af sted mod Ghana i endnu en minibus – denne gang med en chauffør, der kunne en smule engelsk.

Efter en times kørsel, hvor vi blandt andet fik set Lomé, kom vi til en lille grænseovergang mellem Togo og Ghana.

Vi havde på forhånd frygtet ventetiden, fordi det var fredag inden påske. Men måske netop fordi chaufføren havde valgt den lille grænseovergang, var der overraskende få mennesker. Så det gik ret nemt. Og under en time senere var vi på vej videre igennem Ghana.

Det var lidt specielt at køre ind i netop Ghana – fordi det samtidig også var Vildes land nummer 100. Et skarpt hjørne som hun nåede at runde som 14-årig – inden hun fem dage senere ville fylde 15.

Turen igennem Ghana tog fire timer – med rigtig meget påsketrafik. Flere gange holdt vi helt stille. Men endelig kunne vi køre ind gennem porten til ”Labadi Beach Hotel” i hovedstaden Accra.

Det var et stort ressort – og dermed også alt det, som det forrige, lille hotel ikke havde været. Der var dog stadig meget aktivitet. Men det var fra masser af gæster og ikke nogen få influencere.

Vi havde dog læst, at der ville komme meget støj fra den nærliggende, offentlige strand. Så derfor havde vi bedt om værelser længst væk derfra. Og det var en rigtig god idé. For vi kunne stadig høre en svag bas i det fjerne hver nat.

På grund af vores tidligere afrejsetidspunkt havde vi ikke fået nogen morgenmad. Så det første, som vi gjorde, var at spise en sen frokost på hotellet – der var rigtig god. Bagefter gik vi så tilbage på værelserne, hvor vi slappede af resten af dagen – og blandt andet så X-Factor sammen.

Næsten morgen spiste vi morgenmad, inden vi gik til poolen – hvor der var nogenlunde roligt, selvom der var en del gæster på hotellet. Så der kunne få få læst lidt og ellers bade for at køle os ned.

Om eftermiddagen gjorde vi os så klar til. Og her fik vi også taget et par billeder af Vilde, som vi lagde på Facebook.

Bagefter gik vi til den lokale strand, hvor der var rigtig mange mennesker – og ikke mindst mange sælgere, der åbenlyst gik efter turisterne, selvom der også var mange lokale med masser af penge. Heldigvis var de ikke så insisterende, som vi har oplevet andre steder.

Efter vi havde gået en tur langs stranden, satte vi os på en strandbar og fik lidt at drikke, mens vi kiggede på mennesker.

Aftensmaden blev spist på hotellet. Og bagefter gik pigerne tilbage på værelset, mens Marianne og jeg gik endnu en tur på stranden – hvor det i mellemtiden var blevet lavvande og måneskin, så der var flotte spejlinger i vandet. Og så var der samtidig også færre sælgere, så vi kunne gå i fred.

Næste morgen var der tydeligt væsentlig flere mennesker til morgenmad – sandsynligvis fordi det var påskesøndag. Men det lykkedes os at få et bord i restauranten. Og bagefter skyndte vi os også at få fat i fire liggestole ved poolen.

Her kunne vi så ligge nogenlunde roligt – indtil området pludselig blev invaderet af en lokal vennegruppe på 20 voksne og børn, der overtog poolen og området omkring den, mens de højlydt spillede vandpolo – uden nogen som helst hensyntagen til deres omgivelser.

Og det var kun en mindre del af de mange mennesker, der blev flere og flere af. For hotellet giver også adgang til dagsgæster – som der var ekstra mange af den dag, da der samtidig også var en særlig påskebrunch.

Derfor mindede hotellet til sidst også mere om et badeland end et roligt hotel. Og tjenerne kunne da heller ikke følge med, selvom det gjorde, hvad de kunne. Så vi måtte vente en halv time på et par drinks og endnu længere på de pizzaer, som vi også bestilte.

Det var derfor ikke specielt afslappende at ligge ved poolen, og vi nød da også at komme tilbage på vores rolige værelse, hvor vi gjorde os klar til aftenen.

Her startede vi med at spise aftensmad på hotellet. Og bagefter gik vi ned til stranden – hvor der om muligt var endnu flere mennesker end dagen før. Herefter blev resten af aftenen brugt på værelset.

I forgårs var det så tid til at rejse hjem mod Danmark. Men vi havde først et fly om aftenen. Derfor havde vi også valgt at betale for sen check ud på det ene værelse.

Så om morgenen checkede ud på det andet værelse og gik derefter til morgenmad. Her var der dog så mange mennesker, at vi i stedet måtte spise vores mad i loungeområdet ved receptionen.

Derfor skyndte vi os også at få fat i fire liggestole bagefter. Og det var vist meget godt. For selvom der var lidt færre mennesker end dagen før, var der stadig problemer med at skaffe plads til alle dagsgæsterne. Og endnu engang havde tjenerne meget travlt.

Om eftermiddagen gik vi så tilbage på vores værelse, hvor vi nød meget at kunne tage et bad – i stedet for at skulle have gjort det i hotellets alt for små og overfyldte fitness-omklædningsrum.

Derefter var det ellers om at komme i rejsetøjet og checke ud. Og så tog vi hoteltransport til lufthavnen, der heldigvis kun lå et kvarters kørsel fra hotellet.

Vi havde frygtet ret massiv trafik på grund af påsken. Men den viste sig ikke at være så slem, så vi var fremme i god tid i lufthavnen.

Heldigvis kunne vi stadig checke ind med det samme. Så bagefter var der masser af tid til at få lidt aftensmad, inden vi fløj mod Bruxelles klokken 21.

Marianne og Frida var så trætte, at de sprang flymaden over – hvilket ikke rigtig var det store tab for dem. Så god var den udkogte pasta heller ikke. Og lidt efter forsøgte Vilde og jeg også at sove.

Som altid fik vi ikke den bedste nattesøvn. Samtidig blev vi også vækket allerede lidt i fire om morgenen, fordi vi skulle lande kort tid efter. Her var det så Vildes og min tur til at springe maden over.

Klokken lidt i fem landede vi så i Bruxelles – hvilket var lidt i syv lokal tid. Men selvom det var tidligt, var der stadig rigtig mange mennesker ved sikkerhedskontrollen. Til gengæld kunne vi gå lige igennem paskontrollen på grund af vores EU-pas.

Vores fly mod Danmark gik først klokken halv ti. Så der var masser af tid til at drikke en iskaffe fra Starbucks og bagefter spise en sandwich.

Faktisk blev ventetiden endnu længere, da flyet var en halv time forsinket. Til gengæld havde vi en flot tur fra Bruxelles til København med skyfri himmel hele vejen. Så vi kunne blandt andet nyde synet af Storebæltsbroen samt en stor del af Sjælland oppefra.

Med en halv times forsinkelse landede vi så i Københavns Lufthavn. Og efter en kort ventetid, kunne vi få vores bagage og tage det sidste stræk med metroen hjem til Frederiksberg.

Nu starter hverdagen så igen efter 10 dage med masser af varme og sol. Men også enkelte afrikanske kulturoplevelser – specielt på vores lange køreture fra hotel til hotel.