Regn, regn og endelig lidt sol
Siden vi forlod Phu Quoc har vi haft 16 dage med gråvejr og mere eller mindre regn en stor del af tiden. Men i dag har solen endelig skinnet – lige på Vildes fødselsdag.
Vores sidste dage i Hanoi bød også på kedeligt vejr. Om torsdagen tog vi derfor en taxa til Lotte Tower – bygningen med samme navn som Fridas klasselærer. Udtalelsen af navnet var dog noget andet – hvilket vi fandt ud af, da vi forsøgte at få en taxa til at køre os dertil.
Turen til bygningen var under fem kilometer – men tog ret lang tid på grund af det heftige trafik. Til gengæld kostede den kun 20 kroner (30 kroner inklusiv vores gavmilde drikkepenge).
Selvom det var noget diset, var der en flot udsigt fra 65. etage. Og udsigten blev ikke dårligere af at gå ud på den såkaldte Sky Walk – en tyk glasrude med direkte udsigt ned til gaden.
Marianne var ikke meget for at gå derud. Og jeg skulle også tage mig noget sammen. Men pigerne syntes det var noget af det sjoveste.
Da vi kom ned igen, spiste vi frokost i centret på de nederste etager. Og bagefter fandt vi lidt fødselsdagsgaver til Vilde – som det lykkedes os at købe i nogenlunde hemmelighed.
Tilbage på vores eget hotel købte vi er par is i supermarkedet. Og så hyggede vi på værelset, hvor vi også spiste aftensmad, inden pigerne skulle sove.
Vores sidste dag i Hanoi startede med kraftigt uvejr med voldsom blæst og heftig regn. Så vi kunne godt glemme alt om sightseeing lige med det samme. I stedet blev tiden bl.a. brugt til at skrive postkort på værelset.
Senere klarede det en smule op (med kun lidt regn). Så vi gik ud i byen for at spise frokost på en café. Og bagefter gik vi lidt rundt ved søen, inden vi gik tilbage til vores hotel.
Resten af eftermiddagen blev brugt på at få pakket vores ting. Og bagefter blev en lækker aftensmad bestående af havregrød og knækbrød indtaget på vores værelse.
I lørdags var det så tid til at forlade Hanoi og Vietnam. Og efter en del dage med dårligt vejr, vågnede vi faktisk op til solskin – som vi har oplevet en del andre gange på vores rejser, når vi har forladt et sted for at tage videre.
Så selvom vi var glad for snart at slippe for scootere og trafikstøj, ville vi gerne have haft et par dage mere i byen i godt vejr. For vi følte ikke rigtig, at vi havde fået set det hele.
Men vi måtte videre til Thailand. Første skridt var en taxa til lufthavnen, hvor vi heldigvis kom af sted til tiden. Og halvanden time senere landede vi i Bangkok.
Her skulle vi først igennem paskontrollen, hvor der var meget lang kø. Heldigvis var de også effektive, så allerede efter et kvarter havde vi fået de nødvendige stempler i vores pas.
Herefter hentede vi vores bagage, tog en etage op med elevatoren og checkede den ind igen. Så var der kun sikkerhedskontrollen tilbage, inden vi var klar til at flyve videre til Koh Samui. Og heldigvis havde vi god tid (ikke mindst fordi vores næste fly var lidt forsinket). Så vi nåede lidt frokost i lufthavnen.
Flyveturen til Koh Samui tog unden en time. Og så kunne vi ellers lande i den meget lille lufthavn til totalt kuffertkaos. For der var også landet et andet fly stort set samtidig. Og bagagebåndet var bare ikke dimensioneret til to fly. Resultatet var stor kamp om at få sin bagage.
I lufthavnen havde vi aftalt afhentning. Og efter lidt søgning lykkedes det os at finde vores chauffør – så vi kunne køre den forholdsvis korte tur til vores hotel Sandelwood Luxury Villas.
Her fik vi fremvist vores villa, som vi havde store forventninger til. Villaen var da også meget fornem – med højt til loftet, kæmpe naturlige sten som en del af arkitekturen og endda et lille springvand indenfor (som man kunne tænde og slukke for).
Men villaen var bare slet ikke vores smag. Den var mørk, og der rungede voldsomt. Så snart blev den omdøbt til ”grotten”. Og så var udsigten også den dårligste af alle hotellets villaer.
Af samme grund bad vi også om en ny villa næste dag. Desværre måtte vi vente yderligere tre nætter, før vi kunne flytte til en ledig villa.
Der var dog ingen tvivl om, at pigerne elskede villaen – af én særlig grund. For midt i villaen (i det store, mørke rum) var der et forhøjet repos, som pigerne kunne bruge som scene. Frida gik endda så langt som til at sove der to nætter.
Efter vi havde fået vores værelse, spiste vi aftensmad på hotellets restaurant. Og så blev pigerne ellers lagt i seng efter en lang dag.
I vores guidebog stod der, at februar til april er det ideelle tidspunkt at rejse til Koh Samui på – for her byder vejret på dybblå himmel og nærmest ingen regn. Så det havde vi set frem til efter en del dage med gråvejr og regn i Nordvietnam.
Men den beskrivelse havde vejrguderne åbenbart ikke hørt. For næste dag vågnede vi op til gråvejr og regn. Efter morgenmaden klarede det dog lidt op, så pigerne kunne komme en tur i poolen.
Bagefter tog vi fra vores højt beliggende hotel ned til et stort, udendørs center i byen Chaweng. Her fik vi frokost og gik lidt rundt. Og naturligvis havde vi lige bevæget os væk fra det overdækkede center, da en kraftig regnbyge ramte os – og vi blev derfor rigtig våde.
Til sidst skulle vi handle forsyninger til de næste dag. Det var dog lige ved at blive et problem at få øl, vin og spiritus. For af uransagelige årsager kan man åbenbart ikke købe alkohol mellem 14 og 17. Og klokken 17 var netop det tidspunkt, hvor vi skulle hentes.
Vi blev dog enige om, at vi så måtte være et par minutter forsinket. Derfor stod jeg pænt og ventede i supermarkedet til klokken var næsten 17 – nærmere betegnet 16.59.55. Præcis klokken 17 åbnede supermarkedets scanningssystem op for, at man kunne scanne alkohol ind. Og et par minutter over 17 var vi på vej tilbage til vores hotel.
Da vi kom tilbage, spiste vi aftensmad på vores hotelrestaurant. Og så blev pigerne lagt til at sove, hvorefter vi satte os ud på terrassen og fik lidt af vores nyindkøbte spiritus.
Mandag startede ud med masser af regn – noget der skulle blive kendetegnende for de næste dage. Så der blev hygget indenfor med bl.a. X-Factor. Og pigerne var kun en smule i poolen.
Tirsdag var om muligt endnu værre en mandag. På disse breddegrader kommer der ofte meget kraftige byger. Men her var det som om at de kraftige tropebyger varede hele dagen. Vi er i hvert fald kommet frem til, at vi aldrig før har oplevet så meget regn på én dag som i tirsdags.
Efter den kedelig mandag skulle der ske noget. Så derfor tog vi ned til centret igen, hvor vi gik lidt rundt. Her fandt vi bl.a. gavepapir og nogle smågaver til Vilde. Det blev også til en is og en tur i supermarkedet, inden vi tog tilbage til vores hotel igen.
Her var det en smule opholdsvejr. Så pigerne nåede lige en tur i poolen med deres nyindkøbte baderinge (i stedet for en tidligere indkøbt luftmadras der kun holdt én dag).
Og så startede regnen ellers igen, så vi trak indenfor. Her fik Frida lavet lidt matematik. Aftensmaden spiste Frida, Marianne og jeg på vores hotelrestaurant. Vilde gad ikke rigtig med, så hun fik lov til at spise brød på værelset i stedet.
Onsdag startede som de andre dage – med masser af regn. Vi var faktisk så trætte af det hele, at vi undersøgte, hvor meget det ville koste at tage tidligere til Abu Dhabi. Men det ville simpelthen blive for dyrt.
Heldigvis skulle der ske lidt den dag – nemlig at vi skulle flytte til en ny villa. Og det var en god byttehandel. Ud over at udsigten var helt fantastisk, så var selve villaen også meget hyggeligere. Så det hjalp noget på humøret, selvom vejret stadig var skidt.
Efter frokosten på den sædvanlige restaurant fik Frida lavet lidt i sin matematikbog, mens Marianne fik en lækker gang massage.
Både Vilde og Frida havde fået smag for det med at spise på værelset – hvilket de fik lov til. Så Marianne og jeg spiste for en sjælden gang skyld helt alene.
Torsdagen startede også traditionen tro med regn. Så dagen blev endnu engang brugt indenfor – hvor Frida bl.a. fik lavet sin matematikbog færdig. Så om ikke andet har vejret da været godt for hendes læring.
Om eftermiddagen var der en smule tørvejr, så pigerne kunne bade – og vi kunne ligge lidt i en liggestol inden aftensmaden.
I går startede dagen utroligt nok ikke med regn. Faktisk var der en smule sol fra morgenstunden. Så Marianne og jeg hoppede direkte fra sengen og ned i poolen (en tur på godt to meter).
Der gik dog ikke lang tid, før skyerne trak ind foran solen. Men det var i det mindste stadig tørvejr, så vi kunne spille lidt Solo (en variant af Uno) udenfor på terrassen efter morgenmaden.
Resten af dagen vekslede mellem tørvejr og regn. Og det lykkedes os faktisk at være i poolen flere gange. Så for ikke at spilde tiden spiste vi også frokost på værelset.
Aftensmaden spiste vi alle fire på hotellets restaurant, hvorefter pigerne blev lagt i seng. Og vi satte os på en liggestol på terrassen og nød tørvejret.
Dagen i dag startede med fuld sol fra morgenstunden. Så endnu engang var det en tur i poolen, inden vi gjorde klar til at vække Vilde med fødselsdagssang.
For endelig var dagen kommet, som Vilde havde glædet sig til. Og Frida havde nok glædet sig næsten lige så meget. I hvert fald kunne næsten ikke vente med at komme ind til Vilde.
Planen om at vække Vilde med sang mislykkedes dog. For hun var allerede vågen – og lå pænt og ventede på os. Men en sang fik hun, inden hun kunne komme ud af soveværelset og se, hvordan vi havde pyntet stuen op for hende.
Her pakkede hun de gaver ud, som vi havde købt i Hanoi og her på Koh Samui. Vi gav hende bl.a. noget Lego Friends. Og Frida havde selv udvalgt nogle tuscher, som Vilde skulle have.
Resten af formiddagen har der været stort set fuld solskin (og ingen regn) – så vi har nydt at stege i solen for første gang i meget lang tid. Vilde har åbenbart opført sig meget pænt det seneste år.
Vilde og Frida har dog haft travlt med at bygge Lego Friends. Så det er først nu, at de har haft tid til at komme i poolen.
Resten af dagen skal vi (forhåbentlig) nyde solen endnu mere – og fejre Vilde. Og i morgen går turen så videre til Abu Dhabi.