Så er jordomrejsen slut
Vi er nu tilbage i Danmark efter to måneders spændende jordomrejse. Og det ser jo desværre ud til, at vi har taget regnen med.
Heldigvis var der heller ikke en sky på himlen vores sidste dag i Abu Dhabi i forgårs. Så planen var klar. Først skulle vi havde lidt morgenmad, derefter klare nogle få, praktiske ting – og så pool resten af dagen.
Ved poolen mødte vi en dansk familie, som vi allerede havde snakket lidt med den første dag. De havde en dreng på 6 år, som hed Jonathan. Han var helt vild med at lege med pigerne – og pigerne var vilde med at lege med ham. Så det blev til masser af tid i poolen sammen.
Udover at bade så fik pigerne også malet fine blomster på armene af en asiatisk kvinde, som hed Marianne. Og hendes kollega kunne lave ballondyr. Så der var også lidt til børnene på hotellet.
Vi spiste frokost ved poolen. Og det passede lige med, at en ansat på hotellet delte sodavandsis ud til gæsterne samtidig. Nok lige et hotel efter pigernes smag.
Sidst på eftermiddagen gik solen ned bag de høje bygninger. Og så fik vi lige endnu en dyr øl og en smoothie til pigerne.
Klokken 18 var det tid til at forlade poolen for sidste gang. På vejen gik Marianne ned for at handle lidt. Og derefter blev aftensmaden spist på værelset, inden pigerne blev lagt i seng.
Bagefter fik vi pakket vores tasker for sidste gang. Aftenen sluttede med en lækker kage, som vi havde købt på hotellet.
Pigerne havde også valgt en kage – som de startede morgenen med at spise i går. Derefter fik vi alle fire lidt hurtig morgenmad og pakkede det sidste, inden vi tog en taxa til lufthavnen. Turen var på 45 kilometer og kostede 160 kroner – så det må jo siges at være en rimelig pris.
Vi kom hurtigt igennem lufthavnen. Der var ingen kø ved check-ind. Og paskontrollen var også semiautomatisk, så det gik stærkt. I det hele taget har de godt styr på tingene i De Forenede Arabiske Emirater.
I lufthavnen fik vi brugt de sidste penge, og efter lidt ventetid fløj vi mod Doha i Qatar – hvor vi skulle flyve videre til Danmark fra.
Kombinationen af en meget kort flyvetur og en times tidsforskel gjorde så også, at vi (vist nok) for første gang nogensinde landede før vi lettede.
I Doha havde vi god tid, for vores næste fly skulle først lette tre timer senere. Og da vi for engang skyld ikke skulle checke ind igen, havde vi masser af tid til at få noget frokost. Pigerne var også på en legeplads, inden det var tid til at gå til gaten.
Vi havde på forhånd checket ind online til flyveturen med Qatar Airways. Og det var vist meget godt, for det var lige præcis lykkedes os at sidde sådan, at Marianne sad med pigerne på tre sæder i midten af flyet – mens jeg sad lige på den anden side af den ene midtergang.
Så heldige havde en del andre familier ikke været. De var blevet spredt ud over flere rækker. Det var meget mærkeligt, at det ikke havde været muligt at sætte folk bedre.
Til gengæld sad der så ikke nogen ved vinduet på den række, hvor jeg sad ved midtergangen. Derfor forestillede jeg mig naturligvis også, at manden ved siden af mig ville flytte til vinduespladsen.
Men det gjorde han ikke. I stedet valgte han at sidde lige op og ned af mig – og så lægge benene på det ekstra sæde.
Den slags irriterende og egoistiske typer har vi desværre mødt en del af på rejsen. På samme måde som dem, som mener, at det er helt ok at se film eller spille spil med høj lyd på. Eller ham ved poolen, som havde en stor højtaler med og spillede musik, så alle andre tydeligt kunne høre det.
En gang imellem kan vi godt synes, at danskerne er noget egoistiske og meget ”mig-mig-mig”. Men det er faktisk endnu værre mange andre steder i verden.
Helt slemt blev det dog, da manden ved siden af mig pludselig mente, at han skulle lægge sit hoved på vores fælles armlæn, så han kunne smække benene op på sædet ved siden af. Han lå dog kun kort tid sådan. Sandsynligvis kunne han godt fornemme, at det var jeg ikke helt tilfreds med.
Ud over den mærkelige sædetildeling var det også en noget kaotisk flyvetur på mange andre måder. Der var en del lufthuller, så personalet flere gange måtte sætte sig ned. Det betød også, at maden kom lang tid efter, at drikkevarerne var kommet. Og kaffen nåede slet ikke frem til de bagerste sæder, hvor vi sad.
Sjovt nok var det anden gang, at vi fløj i præcis 6,5 timer. Første gang var med Thai Airways fra Bangkok til Dubai. Her kom drikkevare-vognen igennem adskillige gange. På flyveturen til København kunne vi få noget at drikke (ud over vand og juice) lige præcis én gang. Så vi var ikke specielt imponerede af Qatar Airways.
Men ud over lufthuller, dårlig servering og irriterende sidemænd (samt en del skrigende unger) var flyveturen nu fin.
Vi fik set film, læst og spillet iPad. Frida faldt også i søvn på den sidste del af turen, mens Vilde holdt sig vågen – selvom det efterhånden var blevet ret sent.
Med 20 minutters forsinkelse landede vi klokken 20.20 i Danmark – hvilket svarede til klokken 22.20 Abu Dhabi tid. Så der var ikke noget at sige til, at pigerne var godt trætte.
Alle de steder, hvor vi har været på vores rejse, har vi pænt stillet os i ”udlændinge”-køen ved paskontrollen – mens landets egne borgere hurtigt er kommet igennem deres særlige, nationale paskontrol.
Derfor havde vi også glædet os til at vifte med vores EU-pas – og lynhurtigt komme igennem paskontrollen i København.
Men sådan skulle det ikke være. For her i Danmark er vi alle lige – og skal derfor stå i den samme kø. Og den var lang. Så vi måtte vente 20 minutter på at komme igennem paskontrollen. Det har vi nu aldrig prøvet før i København.
Eneste formildende omstændighed var så, at vores bagage allerede var på båndet, da vi endelig var igennem. Og vi kunne derfor hurtigt komme med en taxa mod Frederiksberg.
Selvom det næste var midnat for os, inden vi var helt hjemme, skulle pigerne lige sige hej til alle deres bamser og lege en smule, inden det lykkedes os at få dem i seng. Og kort tid efter lagde vi os også til at sove.
I dag venter der så en stor bunke vasketøj. Og om en times tid bevæger jeg mig ud i regnen og tager til påskefrokost i Roskilde.
Og i morgen lykkes det forhåbentlig for pigerne at få nogle legeaftaler. For de har savnet deres venner rigtig meget – specielt her til sidst på rejsen.
To måneder er lang tid at rejse. Til gengæld giver det så også mulighed for at nå rigtig mange steder hen.
For første gang har vi jo faktisk foretaget en jordomrejse. Og det har været dejligt at være så mange forskellige steder – fra Caribien over USA til Asien og til sidst Mellemøsten.
Det har givet et godt indblik i, hvor forskelligt folk lever her i verden. Og på det mere personlige plan har det også gjort, at vi ikke er nået at blive træt af ét sted – før vi er taget til noget helt nyt.
Nu starter hverdagen så igen efter påske. Og forhåbentlig kommer foråret også snart. For de fem grader og regnvejr, som det er nu, er ikke specielt spændende.
Vi drømmer os i hvert fald allerede tilbage til skildpadderne i Caribien, stranden i Vietnam, poolen i Thailand og den bagende sol i Abu Dhabi.