20-25 grader koldere

Så er vi hjemme igen, hvor der vel er 20-25 grader koldere end i Dubai. I dag er en smuk vinterdag, men da vi landede i går, viste vejret sig fra den mere kedelige side – omkring frysepunktet, fugtigt og tåget.

De sidste to døgn i Dubai blev brugt på lidt sightseeing. Søndag aften tog vi på en sejltur rundt i marinaen. Vi lidt i tvivl om, hvorvidt vi skulle gøre det eller ej, for det var ret blæsende.

Sejlturen var vist også lidt forkortet i forhold til normalt, for vi var kun en hurtig tur ude af marinaen, inden vi vendte om igen. Herfra kunne vi så se Palm Jumeirah med det ikoniske Atlantis Hotel og ikke mindst hele skylinen af skyskrabere inde i marinaområdet.

Efter turen på ”åbent hav”, sejlede vi ind i marinaområdet igen. Det var ret interessant, for turen gik et godt stykke længere ned i marinaen, end vi havde været før. Også her var der skyskrabere på begge sider af os.

Det er utroligt at tænke sig, hvor mange mennesker som bor i alle disse bygninger – og så er det jo endda kun en lille del af de mange forskellige boligområder, som der er i Dubai.

På vores sidste dag tog vi til Burj Khalifa – verdens højeste bygning. Det er virkelig også et imponerende bygningsværk. Højden er 830 meter, og den slår derved den tidligere rekord (Taipei 101) med hele 320 meter. Der er 160 etager, og bygningen har da også verdens hurtigste elevator, der bevæger sig med 18 meter i sekundet (svarende til 64 km/t).

Faktisk skulle bygningen havde heddet Burj Dubai, men projektet løb tør for finanser, så naboemiratet Abu Dhabi måtte træde til. Kravet for pengene var dog, at den skiftede navn for at hylde De Forenede Emiraters præsident Khalifa bin Zayed Al Nahyan.

Ud over beboelse, hoteller og kontorlokaler, er der bl.a. verdens højeste beliggende natklub (144. etage), verdens højest beliggende restaurant (122. etage), verdens højest beliggende swimmingpool (76. etage) og ikke mindst verdens højest beliggende moske på 158. etage.

Så selvom vi har været i høje bygninger før (bl.a. Petronas Towers i Kuala Lumpur på 452 meter og miniputten Rockefeller Bygningen i New York på 260 meter), så var det altså en særlig oplevelse at komme op til udsigtspunktet i Burj Khalifa. Også selvom man reelt ikke kommer helt til toppen, men kun til 124. etage i 452 meters højde – hvilket dog stadig er verdens højeste observationsdæk.

Det krævede dog tålmodighed at komme derop. Vi havde bestilt tid nogle dage i forvejen til kl. 12, så derfor havde vi god tid til endnu et kig på Dubai Fountains (der ligger nedenfor Burj Khalifa), hvor vi blev sat af med taxaen.

Vi havde en forestilling om, at når man bestiller en fast tid, så går resten ret smertefrit. Men så nemt skulle det ikke være. Inden vi kunne komme op i tårnet, skulle vi igennem et sikkerhedscheck, som der var lang kø til.

Derefter skulle vi så vente i lang tid på at komme frem til elevatorerne, hvor vi så igen skulle vente. Men det er da også utroligt, at man kan bygge så imponerende en bygning – og så kun have to små elevatorer med plads til 15-20 mand i hver til at bringe alle de interesserede op til observationsdækket. Der er vist en ingeniør, der burde have regnet lidt mere på antallet af interesserede besøgende i forhold til tiden det tager at fylde en elevator og bringe den op og ned.

Så selvom turen til 124. etage i sig selv kun tog godt et minuts tid, så var vi først deroppe 40 minutter efter, at vi havde stillet os i kø.

Og heldigvis var udsigten værd at vente på. Fra observationsdækket kunne vi se en stor del af Dubai – bl.a. Dubai Mall og Dubai Fountain, der lå lige nedenfor. Og vi var så heldige, at springvandsshowet startede, mens vi kiggede ned.

Fra de 452 meters højde kunne vi også skimte ”The World”, der pt. ligger stille pga. manglende finansiering. Det skulle jo ellers være det helt store luksussted i Dubai. Desværre var sigtbarheden ikke god nok til, at vi kunne se Palm Jumeirah eller marinaen. Det kunne nu ellers have været skægt.

Udsigten gav også mulighed for at observere, hvor stor en del af Dubai, der stadig er ørken. De enkelte dele af byen ligger som små ”øer” med ørken omkring sig. Men det gør jo omvendt også, at der stadig er masser af plads til at udvide. Bl.a. er der et stort stykke mellem marinaen og Old Dubai (hvor Burj Khalifa ligger), der kun består af lidt bebyggelse omkring hovedvejen og så ørken. Og vil man hellere bygge udad, så kan man jo bare smide en del af ørkenen ud i vandet og dermed skabe steder som Palm Jumeirah og The World.

Nede igen fik vi lidt frokost udenfor i det gode vejr. Bagefter gik vi en lille tur i Dubai Mall, mens vi ventede på, at Vilde skulle vågne fra sin middagslur.

Så vi var også lidt sent hjemme i vores lejlighed igen. Det forhindrede os dog ikke i at tage en sidste tur i poolen. Med tanke om, hvor lang tid der sikkert går, før vi kan bade igen, var beslutningen ikke så svær. Resten af eftermiddagen og aftenen gik med at pakke.

I går var så afrejsedag. Vi skulle op allerede kl. 4 for at nå vores fly kl. 8.30. Og det blev ikke til så meget søvn, for børnene sov ret uroligt. Samtidig fik jeg et telefonopkald klokken ti minutter over midnat (takket være tidsforskellen) og en sms tyve minutter i et. Så mere end 3-4 timer blev det ikke til.

Men vi kom af sted til tiden med vores bestilte chauffør kl. 5.30. Faktisk var han der allerede 5.10. Rart at der i det mindste var en ting, der fungerede i forhold til det bureau, som vi havde lejet vores lejlighed igennem.

Hvor turen til lufthavnen gik smertefrit, så var selve indcheckningen mildest talt ret uchecket.

Der var rigtig lang ventetid i køen ved selve indcheckningen – selvom der egentlig ikke stod så mange mennesker. Og da vi skulle gennem sikkerhedskontrollen, blev alle i køen pludselig bedt om at gå over til et andet security-check. Der fik vi så at vide, at det skam kun var for personale – så vi måtte over til et helt tredje sted.

Efter en lang gåtur igennem lufthavnen (hvorfor flyver man altid fra de yderste terminaler) nåede vi vores gate. Og med den lange ventetid, havde vi ikke meget tid – men vi nåede da lige lidt morgenmad hos Starbuck (hvor de allerede kl. 7 om morgenen var løbet tør for frugtsalat).

Ved selve gaten var der for få siddepladser, og toiletterne var kraftigt underdimensioneret, så der var kø selv ved herretoilettet.

Dubai lufthavn er ellers udnævnt som en imponerende lufthavn flere steder. Men vi var nu ikke særligt imponerede. Ud over den meget ventetid, så var den heller ikke specielt flot. Det var bare en meget lang gang med butikker på begge sider. Nej, Københavns Lufthavn slår den til hver en tid.

Med 30 minutters forsinkelse (den første vi har oplevet) kom vi i luften. Når man har spædbørn med, bliver man forsøgt placeret lige ved skillevæggene, hvor man kan hænge krybber (kaldet bassinets) op til babyerne – hvis der da ikke er andre, som allerede har reserveret de sæder. Og desværre var den række, som vi sad på på vejen ned, reserveret af nogle uden spædbørn (skam jer). Så vi kunne ikke få en vinduesplads med mulighed for at hænge en krybbe op.

I stedet måtte vi nøjes med det næstbedste (der dog også var godt nok) – en plads på de fire midtersæder i flyet, hvor der også var en skillevæg. Eneste minus var så bare, at der var en fremmed passager på det sidste af de fire sæder.

Vi var dog så heldige, at hans bord ikke virkede, så han blev flyttet til en anden plads i flyet. Så pludselig havde vi alle fire sæder for os selv. Dejligt med det ekstra plads.

Selve flyveturen gik ret smertefrit. Vi var hurtige til at bede om en krybbe, og så blev Vilde placeret der. Her kunne hun så sidde og trone, mens hun charmerede personalet og de andre passagerer – når hun da ikke lige sov.

Frida sad med sin iPod det meste af turen. Og så fik hun også sovet en lur på to sæder. Så vi havde faktisk tid til at få læst lidt – og vænne os til tanken om at skulle hjem til kulden.

Det sidste blev gjort lidt nemmere af kulden i flyet. På turen ned var det intet problem, men denne gang var der faktisk hundekoldt. Heldigvis havde vi dog ekstra tøj med, som vi kunne tage på.

Vi landede i København til tiden. Selve landingen blev dog lidt af en overraskelse. Fra vores placering i midten af flyet, havde vi ikke den bedste udsigt ud af vinduerne. Vi kunne dog se, at det var helt hvidt udenfor – så vi regnede med, at vi befandt os i skyerne.

Pludselig mærkede vi et bump, og så var vi landet. Vi havde ikke været oppe skyerne – det var bare tåget udenfor.

Efter den sædvanlige, lange ventetid på bagagen og en hurtig taxatur, var vi endelig hjemme – godt 11 timer efter at vi forlod vores lejlighed i Dubai.

Marianne og jeg kunne sagtens have været væk i længere tid (specielt på grund af vejret), men der er ingen tvivl om, at Frida har savnet sit legetøj og ikke mindst sine venner. Så vi var kun lige kommet indenfor i lejligheden, før hun var i fuld gang med at lege med sine ting. Og selvom hun er godt træt i dag, skal hun alligevel en tur i børnehave for at se sine venner.

Efter at være stået tidligt op og rejst langt, var begge børn godt trætte. Så selvom vi prøvede at trække tiden (pga. tidsforskellen), kom Vilde og Frida i seng kl. hhv. 16.30 og 18.30. Resultatet var da så også, at de var oppe kl. 3 i morges.

Der er ingen tvivl om, at vi har haft en spændende tur. Den har naturligvis været anderledes end dem, som vi har haft før. Når man rejser med to små børn, så er der bare ikke de samme muligheder for f.eks. sightseeing, som når man kun er sig selv.

Til gengæld får man så mulighed for at være sammen med sine børn på en helt anden måde end i en travl hverdag – noget vi ikke ville være foruden, selvom det til tider har været hårdt at være sammen 24 timer i døgnet.

Og selvom vi ikke har set så mange ”highlights”, så har vi stadig fået et spændende indblik i den arabiske kultur – som man måske endda oplever endnu bedre en fredag aften i et storcenter end i en eller anden gammel bygning. Så det bliver helt sikkert ikke sidste gang, at vi besøger denne region.