Afslapning på en lille ø

De sidste par dage har vi slappet af med masser af sol og god mad, samt set det meste af den forholdsvis lille ø.

Aftensmaden forleden var igen på buffet-restauranten. Her var maden stadig god – men betjeningen noget uengageret. Det samme var den næste morgen (i forgårs), så vi har fundet ud af, at det ikke er helt ligegyldigt, hvor man sætter sig (og derved hvilken tjener man får).

Efter morgenmaden tog vi en af hotellets gratis busser til stranden ”Playa Paraiso”. Her var vandet turkisblåt og uden bølger – og da vi samtidig fandt vores ”eget” stykke strand, var det meget lækkert.

Først på eftermiddagen tog vi tilbage til hotellet. Da man ikke får så meget til frokost (til forskel for morgen- og aftensmad, hvor man propper sig), nåede vi at spise hele to steder. Derefter prøvede vi at snorkle ved vores egen strand – men der var ikke meget at kigge på. Dagens badning sluttede i poolen.

Om aftenen blev vi mindet om, at vi ikke kan dykke her på grund af de manglende våddragter – hvilket ærgrer os meget. Vores naboer havde hængt våddragter til tørre på terrassen, i poolen var der begyndertræning og selv i baren overhørte vi en samtale om, hvor lækkert det havde været at dykke.

Efter lidt kortspil og et par drinks i baren, forsøgte vi at komme til at spise på én af a la carte restauranterne, men der var ikke plads, så det blev i stedet buffet.

Her havde vi luret en tjener, som tidligere havde givet os super service, så vi valgte at sætte os ved ”hans” borde – og vi blev da heller ikke skuffede. Han startede med at give hånd, og sørgede efterfølgende for at vores glas hele tiden var fyldte – og at vi i det hele taget havde det godt. Naturligvis er han interesseret i drikkepenge (hvilket han da også fik), men man kan også mærke, at han nyder at servicere andre.

Alligevel er det utroligt, at tjenerne har overskud til at være så venlige. Det er de samme tjenere, som står klar ved morgenbuffeten fra klokken 7.30 (hvor de allerede har gjort klar) og igen er på arbejde til klokken 22 (med efterfølgende oprydning). Kun midt på dagen har de lidt fritid. Med det i baghovedet har man endnu mere lyst til at give dem lidt ekstra, når man får en god behandling.

Efter maden havde vi besluttet os for at se et hotellets gratis show. Vi havde nok ikke forventet det helt store – og derfor blev vi også glædeligt overraskede. Det var meget professionelt, og de 16 optrædende var forbavsende dygtige (et af højdepunkterne var stepdans i klipklappere). Men at mændene ville finde sig i at danse rundt i dragter, der til forveksling minder om 70’ernes heldragter med flæser for neden, er nu alligevel ufatteligt.

I går morges prøvede vi som det første at få styr på vores flybilletter. Men endnu engang var manden fra Havanatur der ikke. Og endnu engang var det en mand fra Cubatur, som hjalp os. Han ringede til Havanatur-fyren (som ikke var klar over, at vi befandt os på øen) – og vi fik en aftale om at møde ham om aftenen.

Morgenmaden blev igen spist med kyndig servicering af vores yndlingstjener. Belært af erfaringen med manglende plads dagen før, besluttede vi os for at reservere bord til om aftenen på a la carte restauranten. Men det var ikke muligt – alt optaget. Vi kunne dog få et næste aften.

Og her er det vi undrer os. Der er tre restauranter, men kun én af dem er åben (til trods for at informationspapirerne fortæller, at de alle har åbent). Sandsynligvis skyldes det, at der ikke er så mange gæster, men når man om morgenen ikke kan få bord til om aftenen, er der jo alligevel et behov. Og prisen er den samme hele året – så man får ikke rigtig det, man betaler for

I det hele taget er det tydeligt, at det er lavsæson. Håndværkere er i gang med renoveringen af husene – hvilket jo i sig selv er meget godt i betragtning af, hvor mange andre steder de får lov til at forfalde. Problemet er bare, at det ikke er lydløst – og når det foregår lige ved siden af poolen, kan det til tider godt være lidt genererende.

Endnu engang ville vi gøre et forsøg på at finde et sted, hvor vi kunne snorkle. Guidebogen anbefalede stranden ”Playa los Cocos” – så den ville vi tage til. Men da den ligger et godt stykke fra vores hotel, skulle vi finde en mulighed for at komme dertil – og dertil faldt valget på en scooter. Den kunne vi leje for 150 kroner pr. dag inklusiv benzin – men uden forsikring, så det var om at køre ordentligt.

Efter en hurtig instruktion, drønede vi af sted. Det første stykke var på asfaltvej, så vi fik lige mulighed for at vænne os til det nye køretøj. Men efter kort tid blev asfalten erstattet af sand, og her var det ret svært at holde balancen – til gengæld var farten minimal.

På øen er der ikke mange skilte – og det første vi stødte på var da også et, der bekendtgjorde, at motorkøretøjer ikke måtte køre længere. Da stedet tydeligvis var øens losseplads, var det nu ikke det mest attraktive stop. Men der var ingen vej for, så vi parkerede scooteren og gik ned til vandet.

Her var stranden ikke nær så lækker som dagen i forvejen, men vandet fejlede ikke noget. Og så var der ikke et øje. Lige da vi kom, gik et par forbi, men ellers så vi ikke nogle mennesker de næste par timer. Desværre så vi heller ikke nogle koraller – men vi var sandsynligvis heller ikke på ”Playa los Cocos”. Hvor vi så var, kan vi dog kun gætte os til.

Turen tilbage gik noget hurtige, da jeg efterhånden havde fået lært at tumle scooteren i det bløde sand. Efter en hurtig frokost på hotellet, kørte vi mod øens eftersigende bedste strand ”Playa Sirena” – og vi blev da heller ikke skuffede.

Vandet var om muligt endnu flottere end de andre steder, og stranden var bred og med det fineste, hvide sand og flotte palmer. De sidste har vi dem dog mistænkt for at have plantet, for det er ikke den type bevoksning, der er mest af her på øen.

Da vi stadig havde lidt tid, før vi skulle tilbage til hotellet, kørt vi en tur til marinaen for at se, om der skulle være mere spændende end dagen i forvejen – men det var der ikke, så vi kørte hurtigt igen.

Efter et bad lykkedes det os endelig at mødes med fyren fra Havanatur. Det tog dog lidt tid at forklare ham situationen – på samme måde som med fyren fra Cubatur. De har vist ikke helt haft fantasi til at forestille sig, hvor galt det var gået – siden spørgsmålene mere er gået på, om vi har givet billetterne til nogle andre osv.

Men alt skulle være i orden. Havanatur-guiden er nu klar over, at vi befinder os på øen, og vi skal bare tage til lufthavnen. Men at han ikke har fået besked om, at der var nogle gæster, som ikke blev afhentet, kan nu godt undre os.

Efter endnu lidt kortspil, et par drinks og en gang aftenbuffet hos vores favorittjener, var vi klar til at gå i seng. Klokken var kun ni, men efter en hel dag i solen, var vi godt trætte.

I dag havde vi ingen planer, så efter morgenmaden (med samme tjener), lagde vi os ved poolen. Og her har vi ligget lige til i eftermiddag – kun afbrudt af lidt afkøling i vandet og et par drinks, samt en hurtig frokost.

I aften skal vi spise på a la carte restauranten – så det bliver spændende at se, om det er godt. I morgen er det så tilbage til Havana – men da det først er ved seks-tiden, har vi noget tid. Og hvorfor ikke bruge den ved poolen.