To forskellige verdener

Nu har vi bevæget os fra ”Cayo Largo del Sur”-verdenen med gode faciliteter og stille omgivelser til ”Havana”-verdenen med nedslidte værelser, forurening og støj.

Efter afslapning ved poolen i forgårs, besluttede vi os for at være lidt aktive og spille en gang tennis. Mod alt forventning gik det faktisk udmærket – vi kunne endda ramme hinanden op til flere gange.

Godt våde af sved (der ikke kun skyldes solen), tog vi et bad. Derefter orienterede vi os om rejsetidspunktet næste dag. Det viste sig at være 18.30, hvilket gav os næsten en hel dag mere på hotellet. Med det tidlige ankomsttidspunkt har det faktisk betydet, at vi har haft næsten seks hele dage på ”Cayo Largo del Sur”.

Aftensmaden blev spist på a la carte restauranten, hvor det jo endelig var lykkedes os at få bord. Stilen var noget finere end i buffet-restauranten. Her lå der vandflasker i vinkølere, og maden blev serveren under et sølvlåg. Vinen kostede ekstra, men da det var til indkøbspris, var det meget rimeligt. Vi valgte en af de ”dyrere” chilenske vine til 75 kroner – andre kunne ellers fås helt ned til 30 kroner.

Til gengæld var maden ikke noget særligt. Forretten bestod af laks og bøffen var såmænd fin nok – men ikke bedre end hvad man kan købe i Føtex på tilbud til en 20-30 kroner. Tilbehøret kan nok bedst beskrives som ”sparsomt”. Udover en klat kartoffelmos fik vi tre skiver gulerod, to rosenkål samt et stykke ubestemmelig grønsag. Til slut fik vi en desserttallerken.

Så hvis dette havde været en anmeldelse, ville det være fem stjerner til service og omgivelser – og tre stjerner til maden.

Efter et par drinks, valgte vi at gå i seng. Men der var klokken også blevet halv et – hvilket var sent i forhold til de andre dage.

I går morges var vi derfor lidt trætte – men efter en gang morgenmad (for sidste gang med den gode tjener), var vi lidt mere på toppen.

Efterfølgende prøvede vi at komme på Internettet. Denne gang var det dog ikke ”taletidskort”, der manglede – men forbindelse. Manglende forbindelse var der tydeligvis også mellem receptionen og ”business-centret” (hvor computerne stod), for i receptionen solgte de gladelig Internettid, selvom man ikke kunne bruge det. Og det var til trods for, at computerne stod fem meter væk på den anden side af en dør.

I stedet lagde vi os endnu engang ved poolen. Efter et par timer var vi blevet sultne og gik ned til restauranten ved vandet. Så fik vi også set det for sidste gang. Her blev vi igen underholdt af det samme orkester, der også spiller ved morgenmaden, aftensmaden og til showet om aftenen. I pauserne øver de – så bortset fra en smule søvn, har de ingen fritid overhovedet.

Det samme gælder i øvrigt for danserne. Umiddelbart ser det ud til, at de kun er på til showet om aftenen – men hver gang vi har gået forbi scenen, har de været i gang med at øve. Så der er ikke mange personer på hotellet, som har meget fritid.

Efter frokosten var der hul igennem til Internettet, og så var det igen blevet tid til at ligge lidt ved poolen. Efterhånden blev det dog mere og mere skyet og blæsende, så vi besluttede at stoppe lidt tidligere end planlagt.

Efter endnu et bad fik vi os en sidste drink i baren og lidt pizza i pool-restauranten. Derefter var det bare at vente på afrejse.

I mellemtiden var fyren fra Havanatur dukket op, og vi fik bekræftet afgangstidspunktet. Det var nu meget betryggende, for efter oplevelsen på udturen, har vi været noget på vagt.

Bussen, der skulle køre os til lufthavnen, kom til tiden og manden fra Havanatur kørte med – så kunne han jo klare det, hvis der var problemer med de manglende billetter.

Vi havnede bagerst i check-in køen, og på et tidspunkt tog manden fra Havanatur af sted – så nu måtte vi klare os selv igen. Men der var ingen problemer. Vi stod på en navneliste, så billetter var slet ikke nødvendige.

Sikkerhedschecket var noget mere lemfældigt end i Havana. Vores bagage røg gennem en scanner og os selv igennem en metaldetektor – og det var det. Ingen manuel scanning og ingen åbning af tasker.

I lufthavnen var det blevet ”hverdag” igen. Nu var det slut med gode toiletter (med bræt), toiletpapir og vand i hanerne. Da vi forlod hotellet bevægede vi os tydeligvis fra charter-verdenen til backpacker-verdenen.

Da flyet var ret lille (dog lidt større end på turen ud), blev det på grund af den kraftige blæst noget af en slingretur ud af startbanen – men vi kom i luften.

Sådan noget med sikkerhed går de ikke helt så meget op i her. Midt under flyveturen begyndte en kvinde at snakke i mobiltelefon – noget der jo ellers er strengt forbudt. Og det var vist endda med stewardens godkendelse.

Efter 45 minutters flyvetur nærmede Havanas lys sig, og vi gjorde klar til landing. På grund af den kraftige vind (samt nogle mærkelige bankelyde) var vi ikke helt trygge ved situationen. Landingen blev også noget voldsom, men vi holdt os da indenfor landingsbanen. Til trods for alle de mange flyveture, vi har foretaget os her på det sidste, bliver det nok aldrig en vane – specielt ikke med de helt små propelfly.

Bagageudleveringen tog ret lang tid. Mens vi ventede, blev vi flere gange spurgt om vi havde brug for en taxa. Alle andre steder har man ellers haft ”helle”, mens man ventede på bagagen – og først når man gik gennem glasdørene, blev man overfaldet. Men her holdt de sig ikke tilbage for at gå ind der, hvor det ellers kun er det rejsende, som må opholde sig.

Heldigvis var vores afhentning i orden, så efter en halv times tid trillede vi op foran ”Hotel Caribbean”. Her var vores reservation også i orden, så heldigvis slap vi for problemer på hjemturen.

Igen var det to forskellige verdener. Fra vores store, lyse værelse på ”Sol Club Cayo Largo” til et lille rum uden vindue (men så bliver man da i det mindste ikke vækket af lyset), en lille seng med dårlige fjedre og et bad med kun lunkent vand.

Men i det mindste var det ikke ud til gaden, så værelset var stille – troede vi. For pludselig lød det nogle voldsomme brag lige udenfor – noget der har gentaget sig hele natten. Hvad det er, er vi ikke helt klar over, men muligvis er det nogle løse tagplader eller lignende.

Så til trods for brug af ørepropper, har vi ikke fået den bedste nattesøvn – og den dårlige seng har jo ikke ligefrem gjort det bedre.

Da vi først skal flyve i aften, har vi en dag at bruge her i Havana. Men det passer os nu fint, for vi mangler stadig nogle indkøb. Forhåbentlig er vejret godt – men vi ved det ikke, for vi kan jo ikke se det i vores vinduesløse værelse.

Klokken 21.15 flyver vi (forhåbentlig) mod Europa – i første omgang lander vi i Paris, hvorfra vi skal videre med et fly til København. Planmæssig ankomst er omkring klokken 15 i morgen.