Den lange vej hjem

Så er vi tilbage i Danmark efter næsten seks ugers rejse – og efter en hjemrejse der strakte sig over flere dage.

I forgårs var det tid til at forlade vores dejlige hotel på Jamaica. Afrejsen blev dog noget mere stressende end nødvendigt, da det tog ret lang tid at få vores morgenmad – og derfor havde vi ikke lang tid til at få pakket.

Men vi kom af sted med den planlagte transport fra hotellet klokken 10. Og det var for en gang skyld i en minibus, så jeg ikke behøvede at sidde på passagersædet og snakke med chaufføren undervejs.

Turen til lufthavnen i Montego Bay tog godt halvanden time og gav mulighed for at se lidt mere af Jamaica – ikke mindst selve Montego Bay, der var en noget større (men meget mindre charmerende) by. Så vi var glade for, at vi havde valgt at opholde os i Treasure Beach og Negril.

Lufthavnen var meget kaotisk – men samtidig også meget effektiv. De var tydeligvis vant til at sende mange passagerer af sted. Så det tog ikke lang tid at checke ind ved hjælp af selvbetjeningsmaskinerne, få afleveret bagagen og komme igennem sikkerhedstjekket.

Derefter var det bare at vente på at vi kunne gå ombord. Selve ombordstigningen tog så til gengæld rigtig lang tid. For hos American Airlines betaler de fleste for at checke bagage ind. Og derfor var der rigtig mange, som kun medbragte håndbagage.

Og når de flestes kuffert så samtidig kun lige præcis kan være i bagagehylden, tager det lang tid at placere den – hvilket skaber lang kø for alle andre.

Men endelig kom vi af sted mod Miami. Og efter fem kvarters flyvning landede vi – endda før tid. Det hjalp dog ikke meget. For der holdt et andet fly ved vores gate. Så vi måtte vente en halv time, inden vi endelig fik tildelt en anden gate – og kunne komme ud (efter folk igen havde bakset med deres kæmpe håndbagage).

Bagefter var der så lang kø ved paskontrollen. Men endelig kunne vi få vores bagage og finde den hotelbus, der skulle køre os til vores hotel. Her var vi så til gengæld heldige. For den kom efter kun et par minutter.

Vi havde endnu engang booket værelse på Residence Inn by Marriott Miami Airport – samme hotel som vi boede på i starten af vores rejse.

Og efter at have boet fire mennesker på det samme værelse i efterhånden en del uger, var det rart at få en toværelses lejlighed – og ikke mindst en bred seng. For de meget smalle queen-size senge, som vi har sovet i stort set hele ferien, giver ikke den bedste nattesøvn.

Af en eller anden grund (som vi aldrig fandt ud af) serverede hotellet gratis aftensmad. Så denne gang var det ikke nødvendigt at spise burger på den nærliggende sportscafe.

Efter maden var det op på værelset for at slappe af. Og her tog Marianne så lidt hul på hverdagen – og bestilte varer på Nemlig til levering, når vi kom hjem.

For en gang skyld kom pigerne ordentlig tid i seng. Og efter yderligere lidt læsning var det også sovetid for os.

I går var det så blevet tid til at tage den sidste del af rejsen hjem mod Danmark – men først om eftermiddagen.

Derfor var der også mulighed for pigerne til en sidste tur i hotellets pool, inden vi tog bad og fik pakket vores ting. Og efter check ud tog vi så hotelbussen tilbage til lufthavnen.

Heldigvis var der ingen kø ved check ind. Så den del var hurtigt klaret. Noget længere tid tog det så ved sikkerhedstjekket, der ikke var specielt effektivt.

Alligevel var der dog både tid til at spise frokost og få købt lidt slik og drikke, inden vi gik ombord på SAS-flyet mod København.

Afgangen blev forsinket med omkring 20 minutter – der dog blev indhentet (og lidt til) på grund af en kraftig medvind.

Flyveturen blev brugt på den sædvanlige kombination af iPad, film og læsning. Og så snakkede vi også en del med en dansk familie, som også havde rejst 6 uger i Caribien – men med deres to piger på 7 måneder og 2,5 år.

Og selvom det jo er nogle år siden, at vores piger havde den alder, kunne vi sagtens huske det kæmpe arbejde, som det krævede – og trøstede dem med, at når de blev ældre, så var der mere tid til sig selv.

Efter lidt over 8 timers flyvning, hvor det også lykkedes pigerne at få sovet lidt, landede vi i København klokken 6.30 (1. 30 USA-tid) til en meget flot solopgang – hvilket gjorde det lidt nemmere at komme tilbage til det danske vejr.

Og da der faktisk kun var få, som havde medbragt kæmpe håndbagage i flyet, var vi også hurtigt ude.

Til gengæld skulle vi så (som sædvanlig) vente lang tid på bagagen. De første tre tasker kom med det samme. Men den sidste lod vente på sig – og kom først 20 minutter senere. Men endelig kunne vi hoppe i en taxa og køre det sidste stykke mod Frederiksberg.

Efter få timer hjemme er det så nærmest allerede blevet hverdag igen – med udpakning og tøjvask.

Senere skal der smøres madpakker. Og i morgen står den så på skole og arbejde – og forældrefest i Fridas klasse fredag aften og MGP lørdag.

Men i det mindst har vi fået ladet batterierne op efter en rigtig fantastisk rejse, der havde den helt rette kombination af oplevelser i f.eks. Surinams jungle og afslapning på Tobago, Barbados og Jamaica.

Og vi er da også allerede begyndt at overveje, hvor vi skal rejse hen næste gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.