Det ser ud til at virke – vi fortsætter

Vi befinder os nu i hovedstaden Yangon i Myanmar. Landet er nok bedre kendt som Burma, men vi vælger at holde os til de officielle navne, da det er dem, der bliver brugt alle steder her.

Den sidste dag i Bangkok brugte vi på et par praktiske ting – og så ellers afslapning vi hotellets pool på 20. etage. Sikke en udsigt ud over Bangkok.

Sidst på eftermiddagen tog vi ud til lufthavnen. Som altid var terminalen helt ude i den ene ende – sjovt holdt vores fly i den anden, så vi blev kørt igennem hele lufthavnen med en lufthavnsbus (og Bangkoks lufthavn er meget stor). Hm, måske de skulle ansætte nogle folk med forstand på logistik.

Men vi kom ind i flyet – det samme gjorde en mængde håndbagage. Sjovt som folk slæber kæmpe poser, kufferter, tasker osv. i stedet for at checke det ind.

Lufthavnen i Yangon er noget anderledes end Bangkoks. Det første der slog os, var hvor mørkt der var. Lufthavnsbussen (der ikke havde lys på) blev da også dirigeret hen til flyet med en lommelygte.

For at komme ind i landet, er der en del check-points i lufthavnen. Den første var for at checke os for SARS. Vi blev checket af folk med masker på ved at vi gik forbi et kamera, der viste kropsvarme. Var temperaturen for høj (hvilket den var for mig), skulle man checkes en ekstra gang med et instrument, der mest af alt mindede om en laserpistol.

Men det gik hurtigt – og det samme gjorde visa/paskontrollen, hvilke jo godt kan virke lidt overraskende.

Da vi kom ud, var det første Marianne lagde mærke til, at mændene går i kjoler – eller nærmere saronger. Modebølgen er ikke kommet hertil endnu.

Vi blev hentet i lufthavnen af hotellet, og på vej gennem kunne vi konstatere, at man kører i højre side – men at mange af bilerne havde rattet i den forkerte side (som ved en dansk bil i England). Formodentlig var det importbiler fra f.eks. Thailand. Også her sparede man godt på lyset på bilerne.

Noget af det man lægger mærke til er udseendet på folk fra Myanmar – de ligner mere indere end thailændere. Og mylderet af folk svarer nok også mere til Indien end Thailand. Specielt foran den lokale biograf (med håndmalede filmplakater), var der mange.

Efter at have jagtet Coca Cola i hele byen (men fundet massere af steder med sko, bøger osv.), fandt vi et sted lige overfor vores hotel. Og så var det tid ti at gå i seng.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.