Dyr(t) i Singapore

De seneste dage har været ret kontrastfyldte. Fra hektiske Singapore, hvor vi var aktive hele tiden for at se så meget som muligt, er vi nu kommet til Borneo, hvor vi starter med et par dage på et ressort med lækker pool og ren afslapning.
Inden vi kom til Singapore skulle vi dog lige ud på en længere tur fra København via Frankfurt til Singapore – med både taxa og fly.

Om fredagen, hvor vi skulle af sted, var Frida i skole og Vilde i børnehave. Så kunne vi få pakket i ro og fred, og pigerne kunne få sagt ordentlig farvel til deres venner.

Da vi forlod vores lejlighed og gik ned på gaden for at vente på taxaen, stod alle vores venner fra ejendommen og vinkede til os – en rigtig hyggelig måde at tage af sted på. Og der blev vist også fældet en enkelt tåre hos flere af børnene.

Flyveturen til Frankfurt var uden de store problemer, og heldigvis landede vi til tiden – så vi ikke behøvede at bekymre os om, om vi kunne nå vores fly videre.

Og det var vist godt, at vi havde god tid. For først skulle vi ud på en længere bustur for at komme til ankomstterminalen. På vejen kørte vi forbi den gate, hvor vi skulle videre fra. Desværre kørte vi så i godt ti minutter mere – så vi kunne jo godt regne ud, at det ville blive noget af en gåtur tilbage.

Det fik vi så ret i. Frankfurt lufthavn er kæmpe stor, og der er bl.a. en tunnel under området, hvor alle flyene holder. Så vi gik og gik, men endelig nåede vi vores gate.

Børnene havde ret svært ved at holde sig vågne, men heldigvis åbnede de for adgangen til flyet kort efter. Til gengæld sad vi så lang tid i flyet, inden vi kunne lette.

Flyafgangen var flyttet fra 22.05 til 21.55 – hvilket ikke gav så meget mening, da vi i praksis først var i luften klokken 22.55. Først havde vi en meget lang og langsom tur ud til startbanen. Og da vi så endelig holdt der, så skulle flyet afises – noget vi kunne følge med i på vores tv-skærme i flyet.

Selve flyvemaskinen var den forholdsvis nye Airbus A380-800, der er det største fly i verden. Og man kan kun blive imponeret over, at sådan et stort fly (med bl.a. to etager i fuld længde) overhoved kan komme i luften.

Der gik ikke lang tid, før børnene sov. Og Marianne og jeg sov faktisk også udmærket – selvom en russer prøvede at besværliggøre det for mig ved i ét hurtigt ryk at pløje sit sæde helt tilbage.

Pigerne sov godt nok sent om aftenen. Men det forhindrede ikke Frida i at vågne klokken 5 næste morgen – og vække Vilde. Og så sov jeg så heller ikke så meget mere, mens Marianne med ørepropper sov noget længere.

Resten af flyveturen gik med at spille iPad og læse. Og omkring den planlagte tidspunkt klokken 10.25 danske tid landede vi i Singapore. Inden vi forlod flyvemaskinen måtte Marianne lige skille sig af med sit tyggegummi, som er strengt forbudt i Singapore – hvilket vist ærgrede hende ret meget.

Singapore står som noget ret moderne – men der er dog en del undtagelser. Bl.a. tog paskontrollen usædvanlig lang tid – og vi valgte ”naturligvis” den langsomste kø. Men så behøvede vi til gengæld ikke vente på vores bagage (der allerede var taget af båndet).

Til gengæld tog det ikke lang tid at få en taxa, og selvom chaufføren ikke kendte adressen på det sted, hvor vi skulle bo, fandt vi det alligevel nemt vha. en kort-app til iPhone.

Vi havde lejet en lejlighed med to soveværelser igennem AirBnb. Så da vi ankom, blev vi mødt af en ansat hos udlejningsbureauet, som kort satte os ind i tingene. Og så kunne vi endelig nyde, at vi var fremme.

Tidsforskellen mellem Danmark og Singapore er på syv timer. Så selvom vi landede om formiddagen dansk tid, så var det i mellemtiden blevet aften Singapore-tid. Så vi skulle finde noget aftensmad.

Den store gade, der lå lige ved vores lejlighed, var blevet spærret af og pyntet op med masser af lamper – vist nok som en forfest til det kinesiske nytår. Og der var rigtig mange mennesker på gaden, så det tog noget tid at komme frem til den McDonald’s, som vi havde udset som stedet for vores aftensmad.

Mens vi sad og spiste, blev der i øvrigt skudt en masse fyrværkeri af udenfor – bl.a. ”kinesere”, hvilket er et ret pudsigt navn, når man befinder sig i den del af verden.

Turen tilbage til lejligheden tog også ret lang tid pga. de mange mennesker, så børnene kom først i seng klokken 22.30 – eller allerede kl. 15.30, hvis man regner i dansk tid.

Det betød da også, at de begge to vågnede klokken 2 – som efter en god middagslur. Heldigvis fik vi dem til at sove ret hurtigt igen. Og så sov Frida til klokken 8.15, mens Vilde sov helt til klokken 11.

Vi var godt trætte, så vores første dag i Singapore brugte vi på at slappe af – til trods for, at der jo var en del, som vi meget gerne ville opleve. Derfor brugte vi nogle timer ved stedets pool, inden vi tog metroen til et shopping center i nærheden.

Vores lejlighed lå lige ved siden af en metrostation, så det var jo dejligt nemt. Hvad der var mindre nemt, var til gengæld at få billetter. Billetterne skulle trækkes i en automat, og på de travle metrostationer kunne det sagtens tage 10-15 minutter, før det var ens tur.

Pigerne burde i princippet kunne køre gratis, for er man under 120 cm og under 7 år, så skal man ikke betale. Der er dog bare lige den detalje, at hvis man samtidig er over 90 cm (hvilket begge piger er), så skal man have et børnekort – og det skulle vise sig ikke at være så nemt at få fat på.

Først spurgte vi hos passerservice, som sendte os over til billetkontoret. Det havde dog lukket mellem 16 og 17, da alle de ansatte åbenbart spiste mad på det tidspunkt. Og da vi så kom tilbage igen senere, var de løbet tør for børnekort – og besked var derfor, at vi måtte købe billet til børnene også. Den var vist ikke gået i Danmark. Og endnu et eksempel på, at Singapore måske er ret moderne – men stadig ligger i Asien.

I shopping centret spiste vi først aftensmad og derefter var vi rundt for at kigge lidt – og købte bl.a. nogle tegneting. Aftenen sluttede med en is og en tur i supermarkedet, inden vi tog tilbage igen. Endnu engang var det blevet sent, og børnene sov først kl. 22.15.

Næste morgen sov Frida helt til klokken 11 – det længste hun nogensinde har sovet. Og Vilde overgik det med en halv time og vågnede først kl. 11.30.

Så vi kom til sent ud af døren og af sted til Singapore Zoo, der var målet for dagens oplevelser. Parken ligger et stykke fra centrum (og faktisk i udkanten af landet), så vi måtte med taxa en halv times tid, før vi var fremme.

Stedet lukkede klokken 18, så vi havde ret travlt – men nåede at se det meste. Singapore Zoo er kåret til verdens 5. bedste zoologiske have i verden (og den bedste i Asien), og der er ikke noget at sige til, at den ligger i toppen. For det hele er bygget op uden bure og tremmer. I stedet er der voldgrave og glas, så man ikke føler den samme adskillelse mellem dyr og mennesker, som i normale zoologiske haver. Det første, der mødte os, var da også en løsgående påfugl og nogle aber.

Da parken lukkede, spiste vi aftensmad udenfor, og bagefter tog vi videre til Night Safari, der lå ved siden af. Det unikke her er, at denne zoologiske have først åbner, når det er mørkt. Og fokus er på dyr, der er vågne om natten.

Vi startede med en gåtur rundt i parken, og det var vist ikke alle dyr, der havde fået sat vækkeuret, så de var klar til gæster. I hvert fald var der flere steder, hvor vi kiggede på et tilsyneladende tomt bur. Enkelte steder havde de sat en tv-skærm op, så man i det mindste kunne se en film om dyrene.

Bagefter tog vi et lille tog rundt i parken. Egentlig havde vi haft planlagt at starte med det, men der var lang kø, så vi besluttede os for at vente. Og alle havde vist allerede kørt med toget, for nu var det kun os og en mere, som var med. Til gengæld var dyrene i mellemtiden blevet mere aktive, så nu var der faktisk noget at kigge på.

Efter togturen tog vi en taxa tilbage og var først hjemme klokken 23.30. Frida sov kort efter, mens Vilde først faldt i søvn klokken 00.15.

Næste morgen var pigerne lidt tidligere oppe end dagen før (hhv. klokken 9 og 10), så vi kom tidligere ud af døren. Først tog vi metroen til shopping centret, vi havde været i tidligere. Og herfra tog vi en svævebane til øen Sentosa Island.

Turen i svævebane var ret sjov og gav et godt udsyn ud over Singapore. Desværre var turen ret kort, så vi nåede ikke meget mere end at tage nogle billeder, før vi var fremme.

Sentosa Island er Singapores forlystelsesø. Tidligere har øen først og fremmest været brugt til at forsvare landet, men i 1972 besluttede Singapore, at den skulle bruges til underholdningsformål. Så sidenhen er der løbende blevet tilføjet hoteller og forlystelser – og bl.a. en strand med sand importeret fra Indonesien.

I dag er der rigtig mange forskellige forlystelser på øen. Vejene er til gengæld ikke langt så logisk, så da vi, efter at have gået et godt stykke tid, kom tilbage til præcist samme sted, som vi startede, besluttede vi os for at tage en bus mod stranden i stedet.

Bussen kører i ring – og for at komme til stranden, måtte vi nærmest hele øen rundt først. Bl.a. var vi en tur igennem parkeringskælderen under alle hotellerne. Turen tog godt 10 minutter – hvilket fortæller noget om størrelsen på tingene der.

Vi spiste frokost ved stranden. Og selvom stranden til forveksling lignede en hvilken som helst anden strand i Sydøstasien (bortset fra de store tankskibe i horisonten), så var prisen på måltidet en noget anden, end vi normalt er vant til i denne del af verden. Det meste er dyrt i Singapore – og frokosten var bestemt ingen undtagelse.

Bagefter gik vi tilbage (uden at gå i ring). Og hvor vi havde kørt i bus en halv times tid, tog det ikke lang tid at gå. På vejen kom vi forbi en række springvand og det store løvehoved, der er Sentosas kendetegn.

Selvom vi havde været i to zoologiske haver dagen før, så havde vi ikke fået nok af dyr. Så efter at have spist en is og børnene havde soppet lidt i et springvand, gik vi ind i en sommerfuglepark.

Hvor de to zoologiske haver havde været meget imponerende, var sommerfugleparken til gengæld et noget sølle sted. Det havde måske været flot engang, men nu var det meget nedslidt. Og meget karakteristisk for hele oplevelsen, så var den største oplevelse at Frida fik taget et foto, hvor hun stod med to papegøjer på armene.

Efterhånden var det igen blevet lidt sent, så vi tog svævebanen tilbage til fastlandet, hvor vi spiste endnu et halvdyrt måltid i shopping centret. Bagefter handlede vi lidt, inden vi tog tilbage. Og børnene kom i seng – denne gang kl. 23.15.

Vores sidste dag i Singapore valgte vi at bruge ved et sted, der hedder Gardens by the Bay – et sted der på en gang er meget hightech og samtidig meget organisk. Et af kendetegnene er bl.a. nogle kæmpe, kunstige træer, hvor der er plantet en række planter på.

Vi startede med at besøge to kæmpe drivhuse. Det første var fyldt med blomster fra hele verden – noget som pigerne åbenbart ikke fandt så interessant, for de ville hellere lege med Playmobil.

Så var det andet drivhus nok mere interessant, for det var et tropehus – inkl. et kæmpe vandfald. Her kunne man gå på nogle gangbroer højt over jorden og kigge på de mange tropeplanter. Det hele var meget imponerende lavet og derfor en stor oplevelse.

Sjovt nok var der forbavsende koldt i begge drivhuse, så det var rart at komme udenfor igen. Her spiste vi først frokost, inden vi satte kursen mod et stort legeområde.

Først legede børnene i et stort vandområde, hvor der var masser af sprinklere og vand fra alle sider. Frida var helt vild med det, mens det vist var lidt for voldsomt for Vilde.

Bagefter var vi på en mere traditionel legeplads – der dog helt klart er en af de bedste, som vi har været på. Så alt i alt var det en rigtig god oplevelse at besøge Gardens by the Bay – selvom vi på forhånd ikke helt havde vist, hvad vi skulle forvente.

Aftensmaden blev spist i en nærliggende shopping center, hvor vi også fik købt de sidste forsyninger, inden vi to metroen tilbage til vores lejlighed. Og som altid blev det lidt sent, inden børnene var i seng. Bagefter skulle vi så lige vaske noget tøj og pakke vores ting.
I forgårs var det så tid til at forlade Singapore. Vores fly afgik først klokken 17.35, men heldigvis havde vi fået lov til at blive lidt længere i lejligheden end normal check-ud – så vi kunne komme af sted stille og roligt.

Så klokken 13 tog i en taxa mod lufthavnen. Og selvom vi var i god tid, kunne vi heldigvis checke ind med det samme – hvilket gav os lidt ekstra tid til at kigge på Singapore Lufthavn, der 27 år i træk er udnævnt til verdens bedste lufthavn af magasinet Business Traveller.

Lufthavnen har da også nogle specielle ting, men på mange måder mener vi dog, at Københavns Lufthavn er mindst lige så god – ikke mindst når det gælder spisesteder.

Vi spiste frokost på en noget kedelig restaurant. Og som vi havde oplevet flere gange før, så var der ikke nogen servietter der, hvor man tager bestik osv. Da jeg spurgte, blev jeg henvist til en kasse med lommetørklæder af den slags, som man tømmer en hel af, når man er forkølet. Tilsyneladende bruger de ikke rigtig servietter i Singapore – selvom man jo spiser en del af maden med fingrene.

Mens vi ventede på vores afgang, legede pigerne på en legeplads. Og så var det tid til at forlade Singapore. Inden vi kunne komme om bord på flyet, skulle vi lige igennem et sikkerhedstjek helt ude ved gaten – meget mærkeligt at de ikke gør det før.

Næste stop var Borneo, og efter godt to timers flyvetur landede vi i Kota Kinabalu, der er hovedstad i den malaysiske stat Sabah på Borneo.

Hvor det havde taget lang tid at komme ind i Singapore, så tog det kun meget kort tid at komme ind i Malaysia. Og vi slap endda for at udfylde de irriterende papirer med data om alt fra stillingsbetegnelse til (stort set) skostørrelse. Til gengæld bliver den meget primitive lufthavn i Kota Kinabalu nok aldrig udnævnt til verdens bedste – men det betød jo ikke så meget, for vi skulle hurtigt videre.

I lufthavnen blev vi hentet i en minibus for at blive kørt til vores hotel Shangri-La Rasa Ria, hvor vi er nu. Hele Borneo-delen er planlagt at et lille rejsebureau kaldet Borneo Rustic. Bureauet er ejet af en dansker, som er gift med en malaysisk kvinde.

Det er ret underligt slet ikke at have været inde over planlægningen, for normalt går jeg jo meget op i at tjekke hotelanmeldelser osv. Men første valg af hotel har i hvert fald været fint.
Om aftenen var der ikke så meget tid til at kigge på hotellet, for vi var sent fremme. Så det var tid til at gå i seng stort set med det samme. Men i går havde vi masser af tid.

Først startede vi med en god morgenmad med alt, hvad man kunne ønske sig – noget af en forskel til vores bægeryoghurt og ristet toastbrød med Nutella i Singapore. Og pigerne var vist ret glade for udvalget af kager.

Resten af dagen tilbragte vi ved det lækre poolområde – en dejlig afslappende forskel til de hektiske dage i Singapore, hvor vi skulle se så meget som muligt. Desværre betød den meget tid ved poolen også, at specielt pigerne blev godt røde – til trods for, at de var blevet smurt godt ind i solcreme. Kinder og en stram dykkermaske er tilsyneladende en dårlig kombination, når solen skinner.

Om eftermiddagen gik vi op for at få et bad. Og bagefter satte vi os på en bar ved den lækre strand, hvor vi kunne nyde en øl og en mojito, mens Vilde tegnede og Frida lavede opgaver, som hun havde fået med fra skolen.

Aftensmaden blev spist på en strandrestaurant, hvor vi fik en meget velsmagende asiatisk buffet. Det bedste for pigerne var dog nok nærmere de i alt fem kugler is med krymmel, som de fik til dessert.

I dag tager vi det lidt roligt med solen, så pigerne ikke bliver mere røde. Og i morgen tidlig går turen så videre til næste stop på vores Borneo-tur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *