Endnu en dag i Havana

Så er vi tilbage i Havana igen. Det er lidt irriterende at byen er udgangspunkt for alle andre steder, så man ikke slipper for at tage hertil en del gange – men så må man jo bare udnytte tiden så godt som muligt.

Vi valgte at spise vores aftensmad i går på vores eget hotel – og det var et udmærket valg. Maden kom efter kort tid og portionerne var dejligt store – og så må man jo tage med, at noget af kyllingen var lidt tørstegt.

I morges forlod vi så Playa del Este og tog en taxa tilbage til Havana. Prisen var den samme som på udturen, så det er jo rart at vide, at man ikke er blevet snydt (eller også er vi blevet det to gange – men hvad man ikke ved, har man jo ikke ondt af).

Vi havde bestilt et værelse på ”Hotel Vedado” inden vi forlod byen sidste gang. Men da vi kom dertil, havde de ingen reservation – meget uprofessionelt. Prisen er på grund af højsæson samtidig steget fra 67 til 80 Euro, så vi valgte at finde et andet sted.

Valget faldt på ”Hotel Colina” (mon det er opkaldt efter en berømt, italiensk fodbolddommer, som til forveksling ligner en ny, dansk superliga-dommer?). De havde ingen rengjorte værelser med det samme, så vi nøjedes med at stille bagagen.

Mens vi ventede, fik vi os lidt at drikke på en bar og kom en tur på Internettet. En times tid senere fik vi vores værelse.

Derefter fik vi bekræftet afgangstiderne til flyveturen i morgen, samt hævet nogle penge. Efter alt det praktiske var klaret, kunne vi spise frokost på vores ”stamrestaurant”, hvor vi fik pizza og lasagne.

Efter frokosten tog vi en taxa ind til den gamle del af Havana, hvor vi har planlagt at bo vores sidste nat inden vi skal tilbage til Danmark. Vi fik reserveret et værelse på ”Hotel Caribien”, hvor de forhåbentlig har mere styr på det med reservationer.

Da det var klaret, gik vi lidt rundt på må og få – og blev endnu engang overrasket over, hvor mange som prøver at sælge cigarer. Det starter altid på samme måde med at de spørger, hvor man kommer fra – hvis de da så bare kunne være lidt være lidt mere fantasifulde.

På den anden side så ved man nu, at når man får det spørgsmål, så er der sælgere i farvandet. Og på en eller anden måde må vi udstråle mindre lyst til at købe end tidligere, for de opgiver hurtigt – men noget trættende er det nu, når man for 117. gange svarer ”no gracias”.

Mens vi gik rundt i gaderne, slog det os, hvor tæt turiststederne og det ”rigtige” Havana ligger. Man kan stå på et turisttorv og bevæge sig ned af en turistgade til et andet turisttorv. Eller man kan tage en parallelgade, og så ser man pludselig et helt andet, mere beskidt og slidt – men mindst lige så spændende – Havana.

Efterhånden var vi blevet godt trætte af at gå rundt, så vi besluttede os for at tage tilbage mod hotellet. Inden da ville vi lige handle i noget, der lignede et større supermarked.

Det var en af den slags butikker, hvor udbudet er forholdsvis stort og priserne står i pesos konvertible. Til gengæld er sikkerheden også høj. Tasker skulle afleveres ved indgangen (hvilket vi har oplevet før), mens jeg fik lov til at beholde kameraet – dog med påbud om ikke at tage billeder. Selve varerne skulle købes flere forskellige steder i butikken – og inden man gik ud, blev ens indkøb sammenlignet med bonen (som vi tilfældigvis havde gemt).

Inden vi gik op på vores værelse, ville vi lige købe en is med. Her blev vi endnu engang vidner til cubanernes tålmodige køkultur. Mange steder i Syd- og Mellemamerika er det alles kamp mod alle, men her venter de pænt. Ofte er der et system, hvor den nyankomne spørger, hvem som er sidst i køen. På den måde er man ikke i tvivl om, hvor når det er ens tur – også selv om man ikke står på én lang række.

Men vi fik pænt lov til at vente på vores is – og det samme gjorde de to andre foran i køen samt kvinden, som ønskede at betale for den kop kaffe, hun havde drukket. I boden stod der godt nok en kvinde, men hun var åbenbart ikke kvalificeret til at betjene kunderne – så hvad hendes funktion var, er ikke godt at vide. Men hun så meget sløv ud, mens hun drak sin kaffe.

Fem minutter efter kom en fyr slentrende, og han kunne åbenbart betjene os – og så fik vi vores is. Men den var ikke gået i Danmark. Der havde folk ikke ventet så tålmodigt.

I aften er det så tidligt i seng, for i morgen klokken fem (om natten) bliver vi hentet og kørt til lufthaven. Her skal vi med et fly klokken 7.20, og efter en kort flyvetur lander vi på ”Cayo Largo del Sur”, hvor vi skal tilbringe resten af vores ferie i forhåbentlig lækre omgivelser.