Farvel til Florida

Så er vi hjemme igen i Danmark, efter en sidste, hektisk uge i Florida – som gerne måtte have varet meget længere.

Fredag for en uge siden var jeg dog stadig til konference i Orlando. Mens jeg sad indenfor og blev klogere, tog Marianne og pigerne til Disney Springs – et område med butikker og restauranter.

Her fandt de noget tøj til pigerne, inden de tog tilbage igen – lige i tide til, at vi kunne mødes i en af mine korte pauser. Bagefter var de ved poolen – hvor jeg spiste aftensmad med dem senere på dagen.

Lørdag var så sidste konference-dag. Imens fik Marianne lavet det sidste skolearbejde med pigerne – hvor specielt Frida virkelig knoklede på for at nå det hele. Så selvom der var meget, blev Frida færdig med alt det, som hun havde fået besked på at lave på vores rejse.

Efter skoletid var Marianne og pigerne en sidste tur ved poolen. Og klokken 19 sluttede min konference – og vi kunne spise sammen på en af hotellets restauranter.

Næste dag var det så tid til at forlade vores Disney-hotel i Orlando. Vi fik pakket det sidste og spist morgenmad – inden vi kørte den godt en time lange tur sydpå til Legoland.

Her gik først lidt rundt og prøvede nogle forlystelser – som Vilde heldigvis var høj nok til. For selvom der var enkelte ting, der krævede at hun var 48 inches, var det ikke et problem denne gang. Til forskel fra Atlantis vandlandet havde hun nemlig sko på. Og det gav lige præcis den sidste, nødvendige centimeter.

Efter frokost blev der prøvet endnu flere ting. Det tog dog ofte sin tid. For godt nok var der ikke så lang kø som i mange andre forlystelsesparker. Til gengæld var personalet utrolig lang tid om at skifte gæster i deres forlystelser. Og så oplevede vi endda, at en af forlystelserne gik i stå midt i vores tur.

Sidst på dagen fik vi en is, hvorefter vi fik prøvet de sidste ting (hvor køen var blevet endnu kortere). Der blev også shoppet lidt, inden vi gik mod udgangen. Konklusionen på besøget var dog, at vi bedre kan lide Legoland i Billund. Vi havde ellers troet, at de ville være meget ens. Men det var ikke tilfældet.

Fra Legoland skulle vi køre to timer til Crystal River. Så klokken blev 22, inden vi var fremme ved vores hotel Hampton Inn. Heldigvis faldt pigerne i søvn i bilen undervejs, så de bare lige skulle vækkes og følges ind, inden de kunne sove igen.

Selvom vi kom sent frem, kunne vi dog ikke sove længe næste dag. Faktisk ringede vores vækkeur allerede klokken 5.30.

Det tidlige tidspunkt skyldtes, at vi skulle svømme med søkøer – hvilket er bedst tidligt om morgenen. Så efter en hurtig morgenmad kørte vi de godt fem minutter til mødesteder for turen.

Her fik vi en kort introduktion til søkøernes liv – samt regler for at svømme med dem. Og så blev vi også udstyret med hver vores våddragt.

Derefter gik turen i minibus til havnen, hvor vi blev placeret i båd med to andre samt en guide og en bådfører.

Første stop var kort fra havnen – sammen med en masse andre. For søko-svømning er tydeligvis populært i påsken. I hvert fald var der allerede rigtig mange mennesker i vandet.

Men vi kom i – også Vilde, som ellers var lidt betænkelig ved det hele. Og heldigvis var guiden rigtig sød til blandt andet at trække hende. Så hun fik faktisk den bedste oplevelse af os alle fire, da hun hele tiden var tæt på guiden (som var bedre til at spotte søkøerne end os).

På grund af de mange mennesker samt en dårlig sigtbarhed var det første stop dog ikke den bedste oplevelse. Heldigvis blev det bedre ved næste stop.

Her var vi helt alene. Og guiden havde spottet to søkøer i vandet, som lå og sov. Så vi kom hurtigt i vandet igen og svømmede helt hen til dem.

Det var en rigtig stor oplevelse at ligge helt stille en halv meter fra to af disse kæmpe væsner. Det meste af tiden lå de dog bare på bunden og sov. Men en gang imellem svømmede de op til overfladen for at trække vejret. Det mest fascinerende var dog, at de gjorde det, mens de stadig sov.

Som vi blev enige om, er det et ret nemt liv at være søko. De har ingen naturlige fjender. Så hele deres liv handler om at spise, sov og trække vejret.

Sidste stop var ved endnu et sted med mange mennesker. Men til gengæld var sigtbarheden helt fantastisk. Og da der samtidig var mange søkøer, var det en rigtig fin oplevelse.

Vilde havde dog fået nok ved de første to stop – og frøs også rigtig meget. Så hun blev i båden, mens Marianne, Frida og jeg svømmede af sted med de andre.

Først lå vi lidt og kiggede på de mange søkøer, inden vi svømmede ind ad en smal kanal – til en dybere sø, der var ualmindelig klar. Da vi havde været der lidt, svømmede vi tilbage igen, for at kigge lidt mere på søkøerne.

Mens vi lå og så på søkøerne et stykke væk, gik det op for os, at der var svømmet en søko forbi os – helt uden at vi havde opdaget det. Søkøer kan muligvis godt virke lidt klumpede. Men de er meget elegante (og stille) i vandet.

Efter dette sidste stop kunne vi komme op i båden og få varmen. For selvom vi havde våddragt på, var det stadig en kold omgang. Heldigvis var der kun en kort tur til havnen, og en endnu kortere tur bagefter til mødestedet – hvor vi kunne få tørt tøj på.

Bagefter kørte vi tilbage til hotellet for at få et bad, inden vi checkede ud og kørte videre sydpå mod Clearwater.

På vejen stoppede vi først vi en Chili’s restaurant for at spise frokost. Og bagefter gjorde vi stop ved stedet med det mærkelige navn Weeki Wachee Springs.

Stedets navn er dog ikke det mærkeligste. Det er til gengæld den oplevelse, som man kan få – nemlig at se et show med havfruer.

Utroligt nok har denne efterhånden aldrende oplevelse overlevet alle de mere moderne oplevelser som Disneyland, Universal Studios osv. Men vi tænkte, at hvis den har været god nok til Elvis Presley – så ville den sikkert også være god nok til os.

Efter at have stået i lang kø, blev vi lukket ind. Og inden showet startede, blev der vist en række film fra ”gamle dage”.

Det var en ret mærkværdig oplevelse at se en række kvinder iført havfruehale svømme rundt i vandet til musik – mens de jævnligt fik ilt fra en gummislange. Om det var godt eller kitsch (eller begge dele) er lidt svært at sige. Men man må i hvert fald anerkende deres dygtighed. Og det er helt sikkert ikke noget, som man ser hver dag.

Fra Weeki Wachee Springs kørte vi af en typisk, amerikansk hovedvej den sidste time til Clearwater. Her fik vi vores værelse på hotellet Clearwater Pier House 60.

Og bagefter gik vi ned til Pier 60, der er en berømt mole med masser af liv. Der var da også en del optrædende, som vi kiggede på, inden vi fandt en restaurant, hvor vi spiste aftensmad.

Efter maden skyndte vi os ned til stranden – hvor vi lige nåede de sidste 30 sekunder af solnedgangen, inden solen forsvandt i horisonten. Bagefter så vi endnu et par optrædende, inden det var tilbage for at sove – efter en meget lang dag.

Næste dag checkede vi så endnu engang ud fra vores hotel og kørte videre. Her var første stop Dali Museet i St. Petersburg. Efter at have kigget på surrealistisk kunst, spiste vi frokost på en restaurant i nærheden.

Fra St. Petersburg var der godt 2,5 timers kørsel mod Fort Myers Beach, der var vores næste (og sidste) overnatningssted. Heldigvis var det meste af turen ad motorvej. Så det var faktisk ret afslappende.

I Fort Myers Beach fik vi vores værelse på Best Western Plus Beach Resort. Og bagefter gik vi en tur langs stranden – hvor der var om muligt endnu mere liv end i Clearwater.

Vi fandt også en bar, hvor vi kunne få en øl, mens vi så solen gå ned. Og bagefter var det så igen tilbage for at sove.

I forgårs var så vores sidste hele feriedag – som vi havde besluttet os for at bruge på en tur til øen Sanibel, der er kendt for sin mange skaller. På vejen gjorde vi et stop i et kæmpe Wallmart for at købe M & M – alle de mange forskellige typer, som man ikke kan få i Danmark.

Desværre var vi ikke de eneste, som havde besluttet os for at bruge påskeferien (og det gode vejr) tage til Sanibel. Så den tur, der ifølge Google Maps skulle tage en halv time, kom i stedet til at tage en time – med meget køkørsel.

Og det blev ikke bedre, da vi nåede strandens parkeringsplads. For det var nærmest umuligt at finde et ledigt sted at parkere. Derfor blev Marianne og pigerne sat af, mens jeg kørte rundt for at finde en ledig plads. Og først efter næsten en time lykkedes det endelig.

Da jeg kom ned til stranden, var Marianne og pigerne dog klar til at tage tilbage igen – efter at have fyldt flere poser med skaller. Så efter et kort ophold, kørte vi hjemad igen – endnu engang med masser af køkørsel.

Sidst på eftermiddagen var vi endelig tilbage i Fort Myers Beach igen – og overvejede om vi måske i bagklogskabens klare lys hellere skulle have været blevet der.

Men vi skyndte os ned på stranden, hvor vi også spiste lidt tidlig aftensmad. Og bagefter var der endda tid til, at pigerne kunne hoppe i hotellets pool, inden vi så solnedgang fra vores altan. Så blev pigerne lagt i seng. Og efter lidt pakning og læsning sov vi også.

I går var så hjemrejsedag til Danmark. Vores fly skulle dog først flyve klokken 21, så vi havde hele dagen foran os.

Derfor tog vi os også god tid om morgenen, inden vi kørte mod Fort Lauderdale. På vejen fandt vi et posthus og fik sendt postkort. Bedre sent end aldrig.

Turen til Fort Lauderdale tog et par timer. Men det meste af turen var ad motorvej. Og da der samtidig ikke var specielt meget trafik, gik det faktisk ret nemt.

I Fort Lauderdale parkerede vi vores bil i nærheden af stranden, hvorefter vi fandt en restaurant og fik frokost. Bagefter fik vi også en is, inden vi satte os og nød de sidste solstråler ved stranden.

Da det var ved at være tid til at komme videre, kørte vi først til vores udlejningsbureau for at aflevere vores lejebil. Og bagefter tog vi to shuttlebuser for at komme til den terminal, hvor vi skulle flyve fra.

Både checkin og sikkerhedskontrol gik meget nemt. Så vi havde masser af ventetid i Fort Lauderdale lufthavnen – der ikke ligefrem hører til en af de mest spændende.

Og det blev ikke bedre af, at vores fly var forsinket. Først hed det sig, at det var et kvarter forsinket. Men vi kom først ombord klokken 21.30 – hvorefter vi sad en time i flyet og ventede på at få starttilladelse. Men endelig klokken 22.30 lettede vi og startede den lange tur mod København.

Efter lidt tid i luften fik vi serveret et måltid mad. Her var Frida dog allerede faldet i søvn – mens Vilde faldt i søvn kort efter. Og omkring midnat prøvede Marianne og jeg også at sove lidt.

Her til morgen klokken 6 (USA-tid) blev vi så vækket igen for at få serveret en kedelig sandwich til morgenmad/frokost. De få timers søvn var dog ikke helt dækkende – specielt fordi kombinationen af usædvanligt voldsomme lufthuller og et spædbarn havde vækket os flere gange. Men til gengæld bliver det så nok ikke noget problem at sove i nat.

Men selvom man ikke sover godt i et fly, så gør det alligevel flyveturen kortere. Og allerede halvanden time senere landede vi i København – til en noget anden temperatur, end vi har været vant til. Men heldigvis skinnede solen da i det mindste. Så det var ikke så slemt.

Vi kom hurtigt igennem paskontrollen. Men til gengæld måtte vi vente længe på vores bagage – blandt andet fordi den kom på samme bagagebånd som to andre, store fly fra Istanbul og Dubai. Efter lang ventetid havde vi dog fået alle fire tasker og kunne tage det sidste stykke hjem med taxa.

Da vi kom hjem igen, blev pigernes bamser krammet – men ellers var det hurtigt det danske tv, der trak. Senere kom et par veninder på besøg – og gensynsglæden var stor.

Imens gik vi så i gang med at pakke ud og vaske tøj. Ja, hverdagslivet indtræffer hurtigt igen. For under et døgn siden nød vi livet på en strand i Florida. Og snart starter hverdagen for alvor igen med skole og madpakker.

Det kan til enhver tid fascinere os, hvordan man kan sætte sig ind i et fly, flyve i forholdsvis kort tid – og så pludselig være i et andet klima, miljø, kultur osv.

Og vi har virkelig oplevet mange forskellige måder at leve på – fra de fattigste i Haiti til det mest overdrevne på Turks & Caicos. Mange opfatter sandsynligvis Caribien som noget med krydstogtskibe og turkisblåt hav. Men der er mange andre nuancer – både af havet og livet i det hele taget.

Så endnu engang har det været en fantastisk oplevelse at rejse rundt og opleve – og være sammen 24 timer i døgnet som familie. Og vi er da også allerede begyndt at snakke om, hvor vi skal hen næste gang.

Først er der dog en lang række madpakker, der skal smøres. Og arbejde og skole der skal passes. Men heldigvis også venner, fodbold og en masse andre, dejligt ting her i Danmark. Så nu mangler vi sådan set bare, at foråret kommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.