Hjemme i varmen igen

Vi er nu hjemme igen i Danmarks varme, fugtige luft efter to uger i Grønland.

Sidste aften spiste vi afskedsmiddag på en kinesisk restaurant, der har den specialitet, at de kun laver maden med grønlandske råvarer (men stadig på orientalsk maner).

Her fik vi en wok-ret lavet af rensdyrkød med kogte ris til. Desuden fik vi noget suppe (som Lis mente smagte af opvaskevand, men som de andre vist syntes var ok) og rejer i sursød sovs. Maden var god, mens betjeningen ikke var specielt kompetent.

Risen kom ind i en stor træspand. På et tidspunkt, hvor vi næsten er færdige med at spise, beder vi om lidt mere ris – hvorefter de kommer med endnu en stor spand. Det virker lidt voldsomt, men det er vel deres problem – normalt betaler man jo ikke ekstra, når man beder om mere ris. Vi efterlader da også det meste, men da vi beder om regningen, kan vi se, at vi skal betale for 14 gange ris i stedet for syv (hvilket giver en ekstra udgift på 119 kroner). Det betyder, at vi efterlader os ris for godt 80-90 kroner.

Alle de steder, vi tidligere har spist asiatisk mad, har man altid betalt for ris per person – lige gyldigt om man spiste lidt eller meget. Så det kom noget bag på os, at vi skulle betale ekstra. Hvis tjenerne havde været en smule vakse, havde de nok set, at vi ikke havde så meget wok tilbage – og derfor ikke var interesseret i en hel spand mere. Men det var de ikke, så derved røg deres drikkepenge også. I stedet havde lyst til at sige ”I kan bare beholde resten” og aflevere spanden med ris til dem.

Men bortset fra den uheldige episode, havde vi en hyggelig sidste aften med god mad. Tilbage på hotellet drak vi lige lidt kaffe og te, inden det var tid til at gå i seng.

Mens vi ventede på kaffebrygningen, fik vi fat i en avis. Her kunne vi endnu engang more/undre os over det grønlandske sprog. Dem som har hørt grønlandske nyheder kender nok det, at der bliver sagt en masse uforståeligt – afbrudt af enkelte genkendelige, danske ord. F.eks. indeholder det grønlandske sprog ikke tal over ti (muligvis har det tidligere bare været ”mange”), så her bruger man danske tal. På samme måde er mange navne naturligvis også danske – men med enkelte tilføjelser. ”Anders Fogh” bliver f.eks. til ”Anders Foghimut” (det grinte vi meget af). ”Parkering forbudt” hedder ”bîlimik uningatitsinek inerterkutauvok” – selv det lange, finske sprog kommer til kort her. I en avisartikel talte vi, at det længste ord var på 44 bogstaver. Deres spaltebredde er da også den dobbelt i forhold til de danske (og deres aviser er dobbelt så tykke, da alt står på både grønlandsk og dansk).

I går morges var så store rejsedag. Vi blev afhentet på ”Knud Rasmussens Højskole” lidt over otte og blev kørt de få kilometer til lufthavnen. Skyerne hang lavt og det regnede, med der var heldigvis ingen problemer med flyet – og vi kom da også af sted til tiden.

Til gengæld var der endnu engang problemer med Ellens billet. På samme måde som på turen op, var hun forsvundet ud af deres system – til trods for at Tage havde ringet til dem dagen før for at sikre sig, at alt var i orden. Så det gav noget nervepirrende ventetid i både Sisimiut og Søndre Strømfjord – men heldigvis kom hun med begge steder.

Flyet mod København kom også af sted til tiden og efter en begivenhedsløs tur, landede vi i Kastrup lidt over halv otte – til en fugtig, klam varme.

Vi tog alle sammen toget mod hovedbanegården, hvor vi fik taget pænt afsked med hinanden. Herefter var der kun en kort taxatur tilbage, før vi kunne låse os ind i vores lejlighed igen.

Hvis man skal evaluere på turen, så har det været endnu en super rejse – men også noget anderledes, end vi er vant til.

Først og fremmest er vi vant til at rejse alene og tage alle beslutninger selv. Her har vi været en større gruppe, hvor der skulle tages hensyn til alle. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi på forhånd var meget spændte på, hvordan det ville gå – men det har været over alt forventning.

Alle har været enige om, at det er fint at være social og lave nogle ting sammen – men det er også rart at have lidt tid alene. Og når der har skullet tages beslutninger, føler jeg også, at alle er blevet tilgodeset så godt som muligt. Hvis noget virkelig betød noget for en person (hvad enten det var oplevelser, mad eller noget helt tredje) er det blevet opfyldt.

En anden anderledes ting har været klimaet. Normalt er vi jo taget ”sydpå”, men her forlod vi den danske sommer og tog nordpå til koldere klima. Det har da også til tider været koldt (specielt når man så nyder med dansk vejrudsigt), men det er helt klart blevet mere end opvejet af store naturoplevelser, man ikke ser mange andre steder.

I det hele taget er Grønland et fantastisk land (hvis man lige ser bort fra myggene) med søde mennesker, flot natur og spændende oplevelser. Højdepunktet for os var både i bogstaveligste forstand og i overført betydning vandreturen op til og hundeslædeturen på isbræen. Og så har det lige givet lidt ekstra, at Grønland jo faktisk er en del af Danmark.

Så endnu engang er vi kommet hjem med nye, gode oplevelser i rygsækken. Og det er da heller ikke umuligt, at vi engang i fremtiden igen vil besøge Grønland. Men så ”går vi nok linen ud” og tager længere nordpå om vinteren for at køre mere på hundeslæde. Der er helt sikkert stadig masser at opleve i det kæmpe land.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.