De sidste dage

Endnu en sejltur har denne gang bragt os til Grønlands næststørste by Sisimiut med 5.247 indbyggere (til sammenligning har Nuuk 16.200 indbyggere – så det er stadig en lille by i den sammenhæng).

Aftensmaden i forgårs blev spist i Sømandshjemmet cafeteria, hvor man får typisk dansk mad til billige penge. Dagens ret stod på hakkebøf med bløde løg, kartofler og brun sovs – til en pris på 45 kroner for en håndværkerportion. Det kan ikke siges at være dyrt.

Mens vi spiste, begyndte regnen at falde. Men ellers må vi nu siges at have været heldige med vejret – og egentlig er det nu meget hyggeligt, når man ellers skal være indenfor. Vi glæder os dog over, at det dårlige vejr er kommet her sidst på turen – ellers havde det været ret surt.

Resten af aftenen hyggede vi på værelset, og efter et par timer lagde vi os til at sove med udsigt til en god nats søvn på den bløde madras.

I går morges var det blevet tid til at pakke endnu engang. Vi skulle dog først af sted med skibet om aftenen, så efter en solid gang morgenmad, tog vi en lille byrundtur i Aasiaat.

Første stop var det lokale forsamlingshus, hvor den kendte, danske kunstner Per Kirkeby har 24 malerier hængende. Vi var dog ikke synderligt imponerede – og der er noget der tyder på, at de lokale heller ikke har været det. I hvert fald hang malerierne helt tæt, og to af dem var gemt bag en trappe. Midt på et af malerierne hang der endda et nødudgangsskilt!

Næste stop var et lille skindværksted, hvor de fremstillede sælskindsting. Der var dog ikke lige noget, der faldt i vores smag, så vi gik tilbage til Sømandshjemmet – lige i tide til at se afslutningen på endnu en spændende Tour de France-etape.

På turen rundt i Grønland, har det meget været de samme mennesker, man er rendt ind i. Folk tager åbenbart ofte den samme rute. Én af dem, vi har snakket en del med, er en hyggelig finne, som rejser rundt alene og bor i telt. Hele tiden går han rundt med et smil på læben, men det blev åbenbart for meget for ham, efter det regnede hele natten i Qeqertarsuaq, så han havde valgt at få fast tag over hovedet i Aasiaat.

Efter endnu engang at have fortæret en håndværkerportion i cafeteriet, gik vi ned mod skibet. Det havde blæst ret kraftigt hele dagen, men hen under aften var det løjet noget af – så det så lovende ud. Og skibet var da også en del større (lidt mindre end en Storebælt-færge), så det skulle nok gå.

Finnen var mødt om på kajen, for som han sagde, så skete der ikke så meget i byen – men så fik vi også mulighed for at sige farvel til ham.

Da vi skulle sejle hele natten, havde vi bestilt kahytter – og det var en positiv overraskelse. De var væsentlig større end dem, man f.eks. får på Oslo-båden. Vi havde ellers pakket separat til turen, men der var masser af plads til bagagen.

Tidligere har vi konstateret, at størstedelen af de danskere, vi har mødt, har været fra Jylland – og nu fandt vi ud af hvorfor. Sjællænderne (som der var fyldt med på skibet) tager luksusudgaven, hvor man sejler fra by til by – og så hopper man ellers ind i en taxa og drøner byen rundt på en time. Det forudsætter dog, at skibet ikke er forsinket, for så har man ingen tid overhovedet. Efter min mening en lidt underlig måde at se Grønland på.

Kort efter start, skulle et rejseselskab (som var en stor del af passagererne) se en film – hvilket vi så også var tvunget til. Men det var nu også fint nok, for det var en gammel film fra 1933 (og en af de første overhoved i farver) om Grønland. Her kunne vi blandt andet konstatere, at det er de canadiske eskimoer, som bygger igloer – noget man jo ellers forbinder med grønlændere.

Starten af sejlturen foregik i roligt vejr, men efterhånden blev bølgerne højere og højere. Egentlig blæste det ikke så meget, men
bølgegangen var sandsynligvis det sidste man mærkede til den storm, der havde været sydpå dagen før. Så endnu engang måtte vi være opmærksomme på at kigge på horisonten – hvor vi i øvrigt kunne se turens sidste isbjerge. Heldigvis slap vi for søsyge.

Efter en lidt urolig nat, stod vi op til solskin i morges. Med godt fyrre minutters forsinkelse, kunne vi nyde indsejlingen til Sisimiut, der må siges at være den by, der ligger flottest, af dem vi har besøgt. Desværre er den også skæmmet af nogle store, grimme boligblokke – en levn fra danskerne ”modernisering” og ”koncentrationspolitik” i 50’erne og 60’enerne.

Vi lagde til ved kajen klokken 7.40, hvorfra vi tog en taxa til ”Knud Rasmussens Højskole”, hvor vi skal overnatte den sidste nat. Heldigvis var vores værelser klar, og vi fik endda en ekstra gang morgenmad med i prisen på 450 kroner.

Efter morgenmaden tog vi endnu en byrundtur. Muligvis har vi gået lidt sjovt, for vi har alle følt, at vi stadig sejlede – så det kan godt være vi har vugget lidt, for at kompensere for ”bølgerne”.

Efterhånden var det ved at være sidste chance for sælskind og souvenir. Vi havde lidt svært ved at finde souvenir-butikker, indtil de på turistkontoret kunne fortælle os, at vi skulle kigge ”alle steder” – caféer, vandrehjem. Ja, selv Imerco havde en lille souvenir-afdeling.

Nede på havnen fandt vi et værksted, som lavede tupilak-figurer (i rensdyrhorn) – til en væsentlig lavere pris end i butikkerne. En figur, der koster 1.350 kroner i byens eneste souvenir-butik, kunne fås magen til for 850 kroner. Og det er jo nok ikke kunstneren, der tjener de store penge.

Sidste stop var det lokale supermarked og den lokale grill, så vi var velforsynede til resten af dagen. Efterfølgende gik vi tilbage til højskolen, hvor vi fik os en velfortjent middagslur.

I aften skal vi spise middag på en restaurant, der tilbereder grønlandske råvarer (hval, rensdyr, moskusokse, lam) på orientalsk vis. Det lyder ret specielt, men stedet er berømt i hele Vestgrønland (ifølge vores guidebog) for at lave god mad – så mon ikke det bliver lækkert.

I morgen tidlig skal vi så tilbage mod Danmark. I første omgang flyver vi til Søndre Stømfjord, hvor vi skifter til et større fly, der skal bringe os til Danmark. Her skal vi efter planen lande klokken 19.30 (dansk tid).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.