Hjemme igen (med et døgns forsinkelse)

Så er vi tilbage i Danmark igen. Desværre gik de sidste rejsedage ikke helt som planlagt – da både vejret og vores bagage drillede os.

I lørdags var det meningen, at vi skulle have været på sejltur til den flotte strand Punta Sal – der faktisk var grunden til, at vi lige netop havde valgt området omkring Tela i Honduras.

Så vi stod op klokken 7, pakkede vores snorkeludstyr og gik til receptionen for at få bekræftet, at turen blev til noget. Men efter at de havde ringet til turbureauet, måtte de desværre fortælle os, at bølgerne var for høje til, at vi kunne sejle til stranden – og at det med stor sandsynlighed ville være samme problem dagen efter.

I stedet valgte vi så at tage en køretur til enden af den tange, hvor vores hotel lå – hvilket endnu engang var af dårlige grusveje og med steder, hvor der lå rigtig meget sand. Så vi var glade for, at vores lejebil var en SUV.

Køreturen var rigtig fin – hvor der flere steder kun var få meter mellem lagune og hav. Desværre var stranden for enden fyldt med affald, der var skyllet i land – som vi har set så mange andre steder.

Tilbage på hotellet hoppede vi først en tur i havet – hvor bølgerne var høje. Og bagefter lå vi lidt ved poolen, inden vi tog os en drink på hotellets strandbar. Her blæste det dog rigtig meget. Så i stedet gik vi tilbage på vores terrasse for at spille lidt kort.

Inden aftensmaden nåede vi endnu en drink. Og da vi havde spist, sluttede Marianne og jeg af med at få en sidste gin & tonic, mens pigerne gik tilbage på værelset.

Dagen efter havde vi så sidste hele dag i Honduras. Så her tog vi en rigtig slappedag, hvor vi sprang morgenmaden over og i stedet spiste frokost på strandrestauranten – efter vi endnu engang havde ventet rigtig lang tid på vores mad. Det med at spise på restaurant kan man somme tider godt blive en smule træt af i længden.

Resten af eftermiddagen brugte vi ved poolen. Og efter aftensmaden var det tid til at få pakket, inden det var sovetid.

I mandags var det så tid til at starte den lange hjemrejse mod Danmark – der endnu engang gik via Miami. Denne gang skulle vi dog flyve videre samme dag – i stedet for at have en overnatning i USA.

Så efter vi havde pakket det sidste og spiste morgenmad, checkede vi ud fra hotellet og kørte de knap to timer mod lufthavnen – hvor vi afleverede bilen og checkede ind til vores fly mod Miami.

På forhånd var vi en smule stressede over vores mellemlanding. For da vi skulle med to forskellige flyselskaber, kunne vi ikke få bagagen med hele vejen til København. I stedet skulle den hentes og checkes ind igen i Miami.

Det betød derfor også, at vi skulle igennem sikkerhedskontrollen – hvilket jo havde taget en time, da vi landede første gang i Miami i starten af vores rejse.

Så de i alt to timer og tyve minutter, som vi havde imellem de to fly, føltes pludselig ikke som så lang tid.

Derfor var vi også glade for, at vi efter lidt ventetid i endnu en larmende og kaotisk lufthavn lettede til tiden – og endda efter et par timers flyvning landede før tid i USA.

Her tog det så til gengæld lang tid at komme til gaten. Og da der samtidig landede et andet, stort fly, løb vi til paskontrollen – hvilket gjorde at vi kom før rigtig mange andre fra de to fly.

Samtidig fik vi efter lidt ventetid også lov til at komme i en særlig, kortere kø. Så vi var faktisk forholdsvis hurtigt igennem – og skulle nu bare lige hente vores bagage, inden vi kunne checke ind igen.

Da vi kom til bagagebåndet, var den ene af vores i alt fire tasker også allerede kommet. Men derefter skete der intet som helst.

Vi ventede og ventede (sammen med en masse andre fra samme fly). Men der kom ingen bagage på båndet.

Først halvanden time efter at vi var landet, kom vores bagage endelig. Men nu var der også under en time til, at vores fly mod Danmark skulle lette.

Derfor løb vi igennem lufthavnen med alt vores bagage – hvilket ikke var nemt. For udover den var tung og Miami er en stor lufthavn, så havde vi også svært ved at finde det sted, hvor man checkede ind til SAS.

Til sidst nåede vi dog frem – bare for at kunne konstatere, at der var lukket for check ind og ingen, som kunne hjælpe os. Det var enormt frustrerende, for der var stadig var 40 minutter til afgang – hvilket vi sagtens kunne have nået, hvis bare vi kunne have kommet af med vores bagage.

Efterfølgende kunne vi endda se, at flyet første var lettet med en halv times forsinkelse – muligvis fordi de havde forsøgt at kalde på os, da vi havde checket ind online på forhånd.

Men i stedet for en dejlig, behagelig tur direkte til Danmark, måtte vi nu gå på nettet for at finde nogle nye flybilletter til næste dag. Her blev resultatet en tur via Frankfurt i Tyskland.

Bagefter spiste vi aftensmad på Burger King, inden vi tog en hotel-shuttlebus til det hotel, som vi også hastigt havde booket – og som var det samme, som vi havde boet på, da vi ankom til Miami godt tre uger tidligere.

Desværre var værelset ikke nær så godt denne gang. For aircon-systemet larmede voldsomt, selvom vi slukkede for det. Så det blev en nat med ret dårlig nattesøvn.

I forgårs kunne vi så genoptage vores rejse tilbage mod Danmark. Derfor var det op klokken 8 for at nå morgenmaden. Og bagefter fik vi set en gang X-Factor, inden vi checkede ud – og en times tid senere tog tilbage til lufthavnen.

Her checkede vi efter lidt ventetid ind. Og efter at have ventet yderligere i kø ved pas- og sikkerhedskontrollen, kunne vi spise lidt frokost og derefter sidst på eftermiddagen stige på vores fly – der med en halv times forsinkelse fløj mod Frankfurt.

Flyveturen tog godt ni timer. Pigerne og Marianne nåede at sove en smule, mens jeg slet ikke faldt i søvn – blandt andet fordi man jo bliver vækket godt halvanden time før landing, så de kan nå at servere morgenmad.

Så at flyve på det tidspunkt er faktisk en ret dårlig idé. For man lander sent – men stadig ikke sent nok til at kunne få en ordentlig nattesøvn.

Klokken 2 i går nat landede vi så i Frankfurt – hvilket var klokken 8 om morgenen tysk tid. Og efter godt tre timers ventetid kunne vi sætte os på flyet – og med 20 minutters forsinkelse flyve det sidste stykke til København.

Her landede vi godt halvanden time senere. Og traditionen tro drak vi en Joe & the Juice shake, inden vi hentede vores bagage – der kom kort efter.

Herfra var det bare at tage en taxa det sidste stykke til Frederiksberg. Og med godt et døgns forsinkelse kunne vi endelig låse op til vores lejlighed i går klokken 14.

Resten af dagen blev for Mariannes og mit vedkommende brugt på at pakke ud – mens Frida tog til FDF-arrangement og Vilde til fest i klubben.

Pigerne var først hjemme igen klokken 20. Så både Marianne og jeg måtte hele tiden holde os i gang for ikke at falde i søvn.

Klokken 21 kunne vi så endelig lægge os til at sove – 30 timer efter at vi var stået op i Miami dagen før.