Hverdag igen

Så er der gået tre døgn siden vi landede i Kastrup, og hverdagen har efterhånden indfundet sig igen.

Den sidste dag i New York var afsat til shopping. Bl.a. havde vi en del forventninger til Macy’s, der er eftersigende er verdens største stormagasin. Det er da også muligt, at det er stort; men det gør det ikke mindre kedeligt.

Hvis Mr. Jardex er definitionen på ens tøjsmag, så er det sikker et fint sted; men vores smag kunne det ikke helt dække. Så vi brugte ikke lang tid der.

Efterfølgende fandt vi New Yorks største fotoforretning; hvor 2/3 af alle de ansatte sjovt nok er jøder. Som set så mange gange før, så var stor i dette tilfælde også lig med besværligt og bureaukratisk. Jeg skulle købe en fotobog, og gik op til kassen for at betale.

Men så simpelt skulle det ikke være. Først skulle jeg have en ekspedient, der udspurgte mig om alt fra navn og adresse til skonummer (okay, overdrivelse fremmer forståelsen). Efterfølgende skulle jeg tage alle data med op til kassen for at betale. Og til slut kunne jeg så hente min bog et helt tredje sted. Det er muligvis smart, hvis man skal købe et dyrt kamera; men noget omstændeligt for en bog til 25 dollars.

Shoppingturen sluttede i Toys’r’Us, hvor vi dog nøjedes med at kigge. Egentlig havde vi tid til lidt ekstra, men vi besluttede os for, at vi hellere ville have god tid til at pakke.

Sidst på eftermiddagen tog vi så med en taxa mod JFK lufthavnen; lige på det tidspunkt, hvor der var allermest myldretidstrafik. Check-in gik uden problemer. Og for en gang skyld skulle vi ikke snige os til at have ekstra håndbagage med. Når man flyver fra USA (i hvert fald med Iceland Air), må man have to tasker af 23 kg. med hver. Og Frida måtte vist endda have en taske selv på 10 kg. Så selv med indkøb af en del bøger, holdt vi os uden problemer indenfor begrænsningerne.

Det så også ud til, at vi skulle lette til tiden. Vi kom ud i flyet, men så skete der ikke så meget. Kaptajnen meddelte, at der var en del trafik, så vi ville blive lidt forsinket. Endelig kørte vi dog ud mod startbanen, og så kunne vi vel snart lette. Næ nej, der var lige 15 fly foran os, som først skulle af sted. Så resultatet blev, at vi kom af sted med en times forsinkelse. JFK er tydeligvis ikke dimensioneret til alt den trafik, den modtager og sender af sted igen.

Frida sov de fleste af de fem timer, som det tog at flyve til Island. Desværre havde hun endnu engang ikke fået sit eget sæde, så det var ikke så meget, vi fik sovet.

Da vi kom til Island, skulle vi endnu engang igennem sikkerhedscheck og paskontrol. I sådan en situation bliver man glad for EU’s åbne grænser. Forsinkelsen fra USA betød, at vi stort set kunne gå direkte ombord i flyet til København uden ventetid.

For første gang fik Frida sit eget sæde; hvilket betød god plads til os alle tre. Når Frida fylder to år, er det slut med at sidde på skødet af os. Det kommer godt nok til at koste noget ekstra, men det bliver nu også rart, at få den ekstra plads.

På flyveturen mod København kunne vi også se en klar forskel mellem Iceland Air og JetBlue. Frida fik naturligvis en redningsvest (bæltet havde hun jo i sædet); noget som JetBlue ikke havde tilbudt. Udover det så fik hun også mad (noget voksne skal betale for) samt et malesæt. Hvem mon vi ville vælge, hvis begge selskaber fløj samme rute?

Med godt 30 minutters forsinkelse nåede vi så tilbage til Danmark, der bød os velkommen med lavthængende skyer og kraftig regn. Alligevel var det nu dejligt at være tilbage. Og selvom bagagen kom forbavsende hurtigt, fandt vi alligevel tid til lige at snuppe en pølse ved pølsevognen i bagagehallen.

Nu er vi så hjemme igen efter en rigtig dejlig rejse på fem uger. Caribien var et dejligt sted (specielt Antigua og St. Lucia), og New York er helt sikkert en by, som vi kommer tilbage til.

Frida har tydeligvis nydt at lege med alt sit legetøj igen. De første timer, efter vi var kommet indenfor døren, var hun helt stille; fuldt koncentreret om at lege med så meget som muligt.

I dag har hun været i vuggestue igen. Det var stor gensynsglæde, og hun fik da også fortalt de andre, hvordan hun havde svømmet på ferien.

Det eneste problem nu er så bare hendes jetlag, der gør, at hun har svært ved at sove. Hun falder fint i søvn, men efter et par timer vågner hun op igen; og så starter en kamp for at få hende til at sove igen.

Men når det har vist sig at være det eneste problem ved at rejse med et lille barn, er det helt sikkert besværet værd. Så lad os komme af sted igen så hurtigt som muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.