Lange dage til og i Seoul

Det tog næsten et døgn, fra vi forlod vores lejlighed på Frederiksberg og til vi kunne checke ind på vores hotel i Seoul – hvilket blandt andet skyldtes krigen i Ukraine og benzin-strejke i Finland. Og i de efterfølgende dage har vi været på farten fra morgen til aften.

Så det har været nogle hårde dage, som vi har haft her i starten af vores rejse til Sydkorea og Japan. Men til gengæld har vi også allerede oplevet rigtig meget.

Vores rejse startede i fredags, hvor vi fik pakket det sidste og lukket lejligheden ned, inden vi kørte med metroen mod lufthavnen, hvor vi hurtigt fik tjekket ind. Og efter den obligatoriske ”Joe & the Juice” shake, fløj vi mod Helsinki.

Flyveturen tog godt halvanden time. Og efter vi var landet, havde vi to timer til blandt andet at få spist, inden vi skulle flyve videre mod Sydkorea omkring klokken halv seks om aftenen (finsk tid).

Her måtte vi så ud på lidt af en omvej. For krigen i Ukraine har gjort, at man ikke kan flyve over hverken Rusland eller Ukraine – hvilket ikke er optimalt, når man skal østpå fra et land, der ligger direkte vest for Rusland.

Men ikke nok med det, så var der også strejke i Finland – hvilket betød, at der ikke kunne tankes benzin der. Så i stedet skulle vi foretage en såkaldt ”teknisk landing” i Ungarn.

Så efter godt to timer flyvning, satte flyet hjulene på jorden i lufthavnen lige uden for Budapest. Og her ventede vi så godt halvanden time, inden vi kunne flyve videre.

Endelig kunne flyet så sætte kursen østover – og vi kunne få serveret aftensmad. Og omkring klokken 23 satte vi os så til at sove.

Nattesøvnen blev lige så dårlig, som den plejer at være i et fly. Og vi fik heller ikke lov til at sove specielt længe. For allerede klokken 4, blev vi vækket igen. Og to timer (og en gang morgenmad) senere landede vi så i Seoul.

Her var klokken blevet 14 lokal tid – hvilket var godt halvanden time forsinket på grund af vores ekstra stop i Budapest. Og endnu mere ”forsinket” i forhold til samme flyrute før krigen i Ukraine.

Ved paskontrollen var der så lang kø – der blev endnu længere kort efter, at vi havde stillet os op. Så vi kunne glæde os over, at vi trods alt ikke var landet et kvarter senere. For så havde det været meget værre.

Efter lidt over en times ventetid kom vi igennem. Og efter vi havde fået vores bagage og (med lidt besvær) fundet en ATM, der virkede, kunne vi købe billetter til lufthavnsbussen.

Beskeden her var, at bussen først gik tre kvarter senere. Men heldigvis viste det sig, at den forrige bus var forsinket. Så et par minutter efter, at vi havde fundet stoppestedet, kunne vi gå ombord. Nogle gange er forsinkelser meget rare.

Køreturen ind til selve Seoul tog en times tid. Og efter en kort gåtur kunne vi så checke ind på vores hotel Courtyard by Marriott Seoul Namdaemun, hvor vi fik to værelser lige ved siden af hinanden.

Lidt efter gik vi ud i byen for at finde en restaurant. Og her endte vores aftensmad med kylling på tre forskellige måder – almindelig, paneret og sursød. Portionerne var kæmpestore. Til gengæld var der ikke rigtig noget tilbehør til.

Bagefter provianterede vi lidt i en 7-Eleven. Og så gik vi tilbage til hotelværelset, hvor vi så X-Factor – blandet andet for at holde os vågne. Det lykkedes da også at gå i seng på et nogenlunde fornuftigt tidspunkt – koreansk tid.

Nattesøvnen blev dog ikke helt god for os alle sammen. Pigerne fik sovet nogenlunde, men både Marianne og jeg vågnede klokken 3 om natten – og lå vågen i flere timer. De efterfølgende nætter er gået bedre for mig, mens Marianne stadig kæmper med jetlag.

Næste dag var det så op for at spise morgenmad på hotellet – der heldigvis var værd at stå op efter. Bagefter brugte vi lige lidt tid på værelset for at planlægge dagen.

Vi startede med at gå imod en kæmpe boghandel. Og på vejen så vi flere politiske demonstrationer – noget som de tilsyneladende har hver weekend her i Seoul.

Det hele var dog meget fredeligt. Demonstrationerne bestod af en blanding af politiske taler og dans. Og imens sad deltagerne pænt på hver deres stol og lyttede stille og roligt.

I det hele taget siger opførslen her meget om sydkoreanerne generelt. Det hele foregår i god ro og orden. Og alle er meget venlige og hensynsfulde.

Vi havde håbet at finde nogle engelske bøger i boghandlen – men dem var der ikke mange af. Til gengæld fik Marianne købt nogle særlige tusser, der i Danmark koster 50 kroner per styk – men som her kun koster 10 kroner.

Turen videre gik langs en kanal, der lå lidt under gadeniveau. Tidligere havde der været en stor vej i stil med Åboulevarden. Men nu var det forbeholdt fodgængere.

Næste stop var Isadong, der er et område med gågade og en masse små butikker – og lave huse til forskel fra i resten af Seoul.

Efter vi havde kigget butikker og fået lidt at drikke, gik vi videre til et stort marked, hvor der var rigtig mange mennesker. Og derefter var sidste stop et designcenter med en helt særlig, arkitektonisk bygning.

På vejen tilbage til vores hotel, stoppede vi ved en lille restaurant, hvor vi fik en ret stærk kyllingeret.

Bagefter gik vi i et shoppingcenter. Her fandt vi dog hurtigt ud af, at vi ikke skulle handle. For udover de dyre tøjmærker, var der også et supermarked med absurd dyre varer. Blandt andet så vi en vandmelon til 350 kroner.

Så i stedet fandt vi et mere almindeligt supermarked, hvor pigerne fik købt en masse koreansk slik – der blev smagstestet, da vi kort tid efter var tilbage på vores hotel.

Og efter en lang dag smed vi os så på sengen og fik slappet lidt af, inden vi til sidst ikke kunne holde os vågne mere.

I går stod den så på endnu en dag med aktivitet fra morgen til aften. Efter at vi havde spist morgenmad, tog vi metroen mod rigmandskvarteret Gangnam.

Metroturen dertil tog tre kvarter – med et kort skifte undervejs. Og det siger jo også en del om Seouls størrelse, når man kan bruge så lang tid på at komme fra et sted til et andet – og stadig være i samme by. Men der bor altså også omkring ti millioner mennesker i byen.

Da vi nåede frem, startede vi med at besøge Bongeunsa Templet – der er en rolig oase midt i den hektiske storby.

Her kunne vi konstatere, at det ikke kun er københavnerne, som går amok, når kirsebærtræerne springer ud. Det enlige kirsebærtræ med blomster fik også utrolig meget opmærksom fra de lokale – og blev gennemfotograferet.

Hvis man havde sagt Gangnam før sommeren 2012, var der nok ikke mange udenfor Sydkorea, som havde hørt det navn.

Men det lavede en vis PSY om på, da han udgav nummeret ”Gangnam Style”. Og derfor bliver sangen da også behørigt hyldet med en stor statue bestående af to sæt arme og hænder, der holder hinanden som i dansen til sangen.

Den statue skulle vi naturligvis også se (og fotograferes foran). Og bagefter fortsatte vi ned i COEX Mall, der efter sigende er Asiens største undergrundscenter.

Der var da også rigtig mange butikker – men også ret kedeligt. Så efter at have kigget butikker og shoppet nogle enkelte ting, tog vi metroen tilbage til vores eget område.

Her sluttede vi dagen af med at tage en kabelbane op til Namsan Seoul Tower, der er Seouls vartegn – og et godt sted at nyde udsigten ud over byen. Herfra kunne vi virkelig også fornemme, hvor stor byen er.

Tilbage i nærheden af vores hotel udvalgte vi en af de rigtig mange restauranter, der serverede koreansk barbecue – hvilket jo er en ret, som man skal prøve, når man nu er i landet.

Tjenerne på restauranten grillede vores kød på en grill, der var anbragt midt i bordet. Men det var så også det mest spændende ved den ret. For den smagte ok – men var absolut ikke noget særligt. I det hele taget er den koreanske mad ikke noget at rejse hertil for.

Bagefter gik Marianne tilbage på hotellet, mens jeg gik med pigerne til en Adidas-butik i nærheden for at kigge på sko – der er noget billigere end i Danmark. Og så kunne vi tage tilbage på hotellet for at slappe lidt af, inden det var sovetid.

I dag efter morgenmaden har vi så haft den sidste hele dag her i byen – hvor vi igen har gået rigtig meget rundt.

Vi startede med at besøge Jogyesa Templet – der var endnu et roligt tempel midt i den hektiske storby.

Bagefter gik vi videre til Bukchon Hanok Village, der er et område med fine, gamle huse – hvilket er en stor kontrast til de mange ekstremt høje betonbyggerier, der ellers kendetegner Seoul. Det er dog ikke en museumsby – men mere et sted, hvor folk med penge bosætter sig.

Sidste stop var Changdeokgung Palace – der er et kæmpe område (og Unesco World Heritage Site) med en lang rækker gamle paladser.

Højdepunktet her er den hemmelige have. Men for at besøge den, skal man på en guidet tur – hvilket først var mulig over to timer efter, at vi ankom.

Og så meget var der heller ikke at se i området. Så det blev en ret lang ventetid – der ikke ligefrem blev kortere af, at det faktisk var ret koldt og blæsende i dag. De andre dage har vi ellers haft ret godt vejr med forårsagtige temperaturer.

Men til sidst kunne vi så starte turen – sammen vist nok 86 andre personer fra hele verden. Og det var da også en fin tur – selvom den nu nok havde været flottere, hvis der faktisk havde været blade på alle træerne i haven.

Efter en rundtur på lidt over en time kunne vi så sætte kursen tilbage mod vores hotel – og ikke mindst få noget at spise på en restaurant, hvor måltidet nok heller ikke går over i historien som noget særligt.

Bagefter var vi forbi boghandlen og supermarkedet fra første dag – for at købe henholdsvis akvarelpapir og koreansk slik. Og her klokken 20 var vi så endelig tilbage på værelset igen – efter godt ni timer på farten.

Så det har været nogle hektiske dage indtil nu. Men det gælder jo også om at udnytte tiden, når vi trods alt ikke er her længer tid. For allerede i morgen flyver vi videre til Kyoto i Japan.