Med fly og longtail-båd til Thailand

Efter en lang rejse med meget lidt søvn, har vi nu nået vores første destination. Nemlig øen Koh Yao Noi i Thailand.

Torsdag i sidste uge ringede vækketuret allerede klokken 7, så der var tid til at få morgenmad, pakke det sidste og lukke lejligheden ned, inden vi tog en taxa mod lufthavnen klokken 9.30.

Her fik vi hurtigt checket ind, inden vi brugte en mindre formue på blade, slik og ikke mindst drikkevarer i lufthavnens kiosk.

Flyet mod Thailand afgik næsten til tiden. Og foran os lå der så en rejse på 10 timer til Krabi i Thailand.

Undervejs blev der læst, spillet og iPad og set film. Søvn var der til gengæld ikke meget af. Marianne og Frida fik sovet et par timer, mens både Vilde og jeg holdt os vågen på hele turen – sammen med en række grædende babyer, der var strategisk placeret rundt om os.

Og så var der jo også lige de lidt større børn, som sagtens kunne se film og spille spil med lyd på – uden hovedtelefoner. Og uden forældrene syntes, at det var noget problem.

Klokken 23 dansk tid landede vi så i Krabi – hvilket i praksis betød, at vi havde sprunget natten over. For de thailandske ure stod på klokken 5 morgen. Og så tidligt står de åbenbart ikke op i Thailand. I hvert fald tog paskontrollen lang tid. For der var ikke så mange på vagt så tidligt.

Men efter næsten en time var vi igennem – og fik jo så heldigvis vores bagage med det samme. Vi havde også på forhånd arrangeret transport, så ude i ankomsthallen stod der en chauffør og ventede med et skilt med vores navn på.

Fra lufthavnen var der 45 minutters kørsel til havnen, hvor vi skiftede minibussen ud med en longtail-båd, der skulle fragte os videre til Koh Yao Noi – en rolig og ikke så turistet ø imellem de to turiststeder Phuket og Krabi.

Og efter en flot sejltur på yderligere 45 minutter, lagde vi så til ved hotellet Koyao Bay Pavilion og hoppede i land på stranden – den eneste rigtige måde at ankomme på.

Klokken var dog kun 8. Og da det hus, som vi skulle bo i, var optaget, kunne vi ikke få det med det samme. Så vi startede med en gang morgenmad. Og efter to ret sølle måltider på Norwegian-flyet, var appetitten stor.

Bagefter var vi lidt tid på stranden og fik også spillet et par spil, inden den venlige manager endelig klokken 13.30 kunne meddele, at vores hus var klar. Og endelig var vi så rigtig for alvor fremme og kunne slappe af.

Vi startede alle med en tur i vores egen pool. Og bagefter gik Marianne og jeg af sted til det nærmeste supermarked for at handle lidt – mens pigerne blev tilbage i huset.

Efterhånden begyndte trætheden for alvor at melde sig. Så vi blev enige om, at vi ikke kunne vente til hotellets restaurant åbnede klokken 18. I stedet fandt vi en anden restaurant i nærheden, hvor vi fik en sen frokost/tidlig aftensmad.

Og det viste sig at være et godt valg. For selvom restauranten ikke så ud af noget særligt (og vi var de eneste mennesker), har det vist sig, at det indtil videre er den bedste restaurant, som vi har spist på.

Klokken 18 kunne pigerne så endelig komme i seng. Men her havde Vilde heller ikke sovet i 28 timer. Og Frida havde kun sovet et par timer i flyet i løbet af de 30 timer, som der var gået, siden hun var stået op om morgenen i Danmark dagen før.

Pigerne faldt da også i søvn med det samme. Og kort tid efter sov vi voksne også.

Næste morgen sov vi alle fire så rigtig længe. Og på den måde fik vi faktisk undgået det jetlag, der normalt rammer ret hårdt.

Frokosten spiste vi på hotellets restaurant. Og resten af dagen blev brugt med afslapning i eller i nærheden af poolen.

På restauranten aftenen før havde vi fået at vide, at der var en lokal byfest. Og den ville vi gerne kigge nærmere på. Så sidst på eftermiddagen gik vi af sted i retning af der, hvor vi mente, at den skulle være.

Vi kendte dog ikke rigtig noget til afstanden. Så da der kom en songthaew forbi, hoppede vi ombord. En songthaew er en pickup med bænke på ladet, der kører en fast rute. Altså lidt en blanding imellem en taxa og en bus.

Vi skulle dog ikke køre så langt, før vi nåede byfesten – der foregik på en græsplæne ved den lokale skole.

På markedspladsen var der både hoppeborg, ballondart og propgeværer. Og det lykkedes også både Vilde og Frida at vinde en bamse – vist nok mest fordi at bestyreren af boden var flink. For de ramte ikke så meget med deres pile og propper.

Da vi skulle hjem, ventede vi et stykke tid på en songthaew den anden vej. Men da der ikke rigtig kom nogen, besluttede vi os for at gå. Og der var i virkeligheden ikke så langt.

Aftensmaden blev spist på hotellets restaurant. Og bagefter var det sovetid – hvor klokken efterhånden også var blevet ret mange.

Næste dag sov vi igen lidt længe. Og bagefter spiste vi en simpel morgenmad bestående af en meget saftig vandmelon.

Når man rejser, flyder dagene lidt sammen. Og derfor kunne vi også med god samvittighed sætte pigerne til at lave noget skolearbejde, selvom det var søndag.

Frokosten blev spist på restauranten fra den første aften. Og efter vi også havde handlet lidt, tog vi tilbage til vores pool. Om eftermiddagen fik Vilde også facetimet med Augusta fra hendes klasse.

Om aftenen gik vi en længere tur ned ad vejen mod stranden, hvor vi fandt en hyggelig restaurant ved vandet. Maden var dog ikke helt så god som dagen før. Men selv halvdårlig thaimad kommer aldrig til at smage helt skidt.

I forgårs supplerede vi vandmelonen med en gang cornflakes til morgenmad. Og bagefter stod den endnu engang på skolearbejde. For det gælder om at få lavet så meget som muligt, inden det for alvor går løs med ture og aktiviteter senere på rejsen.

Frokosten blev spist på hotellets restaurant. Og efter en eftermiddag ved poolen, gik vi mod øens vest-strand for at se solnedgang.

Her drak vi en noget sur pinã colada, mens solen gik ned. Og bagefter spiste vi aftensmad sammen sted, inden vi gik hjemad. Der var også lige tid til en sidste tur i poolen, inden det var sovetid for pigerne.

Efter morgenmaden i går, gik vi ned til vores lokale strand, hvor vi badede og brugte den hyggelige trægynge. Senere gik vi over til en anden strand, hvor vi spiste frokost.

På vejen dertil havde det været højvande. Men i løbet af den korte tid, som vi havde været på restauranten, havde vandet allerede trukket sig meget tilbage. Og hvor stranden var rigtig flot, mens der var højvande, så den noget mere sølle ud, nu da vandstanden var faldet.

Forskellen mellem højvande og lavvande kan da også være på op til flere meter. Så det gælder om at tjekke tidevandstabellen, inden man går til stranden.

Endnu engang blev aftensmaden spiste på den gode restaurant fra den første aften. Desværre er vi vist nogle af de eneste, som har opdaget kvaliteten. I hvert fald var vi igen de eneste gæster.

I dag er så den sidste hele dag, som vi har her på øen, inden vi i morgen tidlig tager mod Phuket for at flyve videre til Chiang Mai i Nordthailand.

Dagen er igen startet med morgenmad på terrassen og efterfølgende skolearbejde. Og nu er det så ved at være tid til frokost, inden poolen igen kalder på os.

Desværre bliver det uden en læskende øl i liggestolen. For en stor del af befolkningen her på øen er muslimer. Og selvom det på ingen måde er noget, som er lige så tydeligt som i f.eks. Mellemøsten, betyder det, at vi ikke kan købe øl i vores lokale supermarked.

Helt tørlagte er vi dog ikke. For de fleste restauranter serverer heldigvis alkohol. Og skulle det gå helt galt, må vi jo tømme minibaren. Men mon ikke vi klarer os til Chiang Mai?