Nu med kørekort til tuk tuk

Fra en række afslappende dage i den sydlige del af Thailand har vi nu bevæget os til Nordthailand, hvor aktivitetsniveauet har været noget højere – blandt andet ved hjælp af en noget specielt transportmiddel.

Onsdag i sidste uge havde vi sidste hele dag på Koh Yao Noi. Her lagde vi ud med den sædvanlige morgenmad bestående af cornflakes og vandmelon. Og bagefter stod den på først skolearbejde og derefter en tur i poolen.

Frokosten blev spist på hotellets restaurant, og bagefter var vi en kort tur på stranden, inden vi igen tog en sidste tur i vores dejlige pool.

Ved skumringstid kom der pludselig hundredvis af flyvemyrer – som også hurtigt kom ind i huset, da vi tændte lyset. Derfor måtte vi også opgive af gennemføre Vildes daglige læsning indenfor.

I stedet satte vi os på terrassen. Det var dog også lidt af en udfordring. For med ankomsten af de mange flyvemyrer, kom der også en række andre dyr, som så myrerne som et festmåltid.

Gekkoerne og frøerne var ikke det store problem. Udfordringen lå mere i flagermusene. For der startede med at være én, der holdt sig lidt på afstand. Men snart var der tre. Og da de havde taget godt for sig af retterne væk fra os, kom de nærmere. Og til sidst fløj de rundt om ørerne på os.

Og så hjalp det ikke meget, at vi egentlig godt vidste, at flagermus er gode til at navigere med deres indbyggede radarsystem – og aldrig rammer noget. For når man hele tiden skal dukke sig, er det altså svært at koncentrere sig om Søren og Mette.

Men lige så pludselig som flyvemyrerne var kommet, lige så pludseligt var de væk igen. Og det eneste, som de havde efterladt, var hundredvis af vinger, der var spredt ud over det hele – en noget speciel oplevelse.

Og så kunne vi i ro og fred spise de pandekager, der var lavet på en ”bare tilsæt vand”-pose, udenfor på terrassen.

Næste morgen ringede vækkeuret klokken 6.30. Og efter den sidste pakning og en hurtig gang morgenmad, blev vi hentet og kørt mod havnen – siddende bagpå ladet af en songthaew-pickup.

Fra havnen gik det i fuld fart med speedbåd til Phuket, hvor vi blev hentet af en minibus og kørt til lufthavnen.

Her fik vi checket ind. Og lidt senere fløj vi så nordpå mod Chiang Mai, hvor vi landede efter knap to timer.

Fra lufthavnen var der så kun en kort taxatur til vores hotel Bodhi Serene Chiang Mai, hvor vi befinder os nu.

Frokosten blev spist her i den gamle del af Chiang Mai, hvor vi blev noget overraskede over det lave prisniveau. Frokost til fire personer inklusiv frugtshakes og øl kunne klares for omkring hundrede kroner. Det var stort set halv pris i forhold til det, som vi havde betalt på Koh Yao Noi. Og det var mindst lige så godt.

Resten af dagen blev brugt på at slappe af ved poolen og med iPad på værelset. Og aftensmaden blev spist i nærheden af hotellet, inden det var sovetid for pigerne – og tid til at pakke om for os voksne.

For i fredags skulle vi nemlig allerede videre på en tur, som vi havde bestilt hjemmefra. Og det var ikke en helt almindelig tur. Vores transportmiddel var nemlig en tuk tuk – som vi selv skulle køre.

Inden vi kom så langt, skulle vi dog lige have klaret det praktiske. Vækketuret ringede derfor klokken 6, så der var tid til at få pakket det sidste, spise morgenmad og checke ud.

Og klokken 8 blev vi så hentet af en guide fra turbureauet The Tuk Tuk Club. Herfra gik det med minibus i 45 minutter til det sted, hvor turen reelt startede.

Inden vi blev sluppet løs i hver vores tuk tuk, skulle vi dog lige igennem en test først. Og det føltes næsten som at være tilbage i ”kravlegården” fra den gang, man tog kørekort.

For vi skulle lære at manøvrere tuk tuk’en – ved at starte og stoppe, skifte gear, zigzagge mellem kegler og bakke. Og da det var klaret, fik vi lov til at give den gas på et nedlagt stadion.

Og det var ikke helt nem for os, som ikke har kørt på knallert i vores ungdom. For sådan en tuk tuk er både udstyret med gashåndtag, kobling, bremser og gear. Og det var ikke det letteste i verden at gasse op med hånden og samtidig ramme koblingspunktet med foden.

Men vi var åbenbart gode nok til at bestå testen. Og lidt efter drejede vi så ud på hovedvejen og fulgte efter vores guide i hver vores tuk tuk.

Den første del af turen foregik på hovedvejen. Men snart drejede vi ned af en mindre vej og kørte op til et tempel. Bagefter var det så tilbage på hovedvejen og til en restaurant, hvor vi fik frokost.

Efter frokosten begyndte vi så turen op i bjergene. Og da vi ofte ikke kørte mere end 20-30 km/t, opstod der hurtig bilkø efter os – hvilket var lidt nervepirrende, når de store biler overhalede vores spinkle køretøjer.

Vi følte os dog aldrig rigtig utrygge. For faktisk tog bilisterne meget hensyn – og virkede som om de havde masser af tålmodighed. Så der var ingen hasarderede overhalinger.

Et par timer senere nåede vi så vores første overnatningssted – en lille Karen landsby, hvor både vores guide og det meste af hans familie boede.

Karen er ikke et pigenavn – men navnet på et folk, som hovedsageligt lever i det nordlige Thailand og i den nordlige Burma. Og de føler sig derfor ikke som rigtig som thailændere – og har det derfor lidt svært med magthaverne i Bangkok.

Vi skulle bo i telte i et naturområde lidt fra selve landsbyen – naturskønt og primitivt. Og vi startede da også opholdet med at gå lidt rundt og kigge, inden vi tog med guiden til selve landsbyen.

Her oplevede vi en lokalbefolkning, der var nysgerrige – men også lidt reserverede. Venligheden var dog ikke til at tage fejl af.

Vi startede med at smage noget, som de selv kaldte thai-whisky. Men det hjemmebryggede stads havde dog ikke meget med whisky at gøre – og smagte heller ikke specielt godt. Det blev heller ikke bedre af, at der var et ritual, hvor vi delte whiskyen i en kop sammen med guiden. Og som hver gang sluttede af med, at vi skulle drikke en stor del af koppen.

Da gåturen og whisky-ritualet var afsluttet, tog vi tilbage til vores lejr igen, hvor vi skulle forberede aftensmaden sammen med guiden. Det foregik i hans udekøkken på et bål – under en række bananpalmer. Det var meget eksotisk at stå under bananbladene og skære grøntsager og stege kød på grillen.

Resultatet var noget af et festmåltid. For der var usandsynligt meget kød. Så de næste par timer lavede vi ikke andet end at spise stegt kylling og svin – kombineret med suppe og stegte ris. Og på et tidspunkt kom en af guidens venner så lige forbi med tre fisk, der også røg på grillen.

Ud over vennen var guidens fætter og senere hans søster og niece der også. Så det var et større selskab, der var samlet til en lille fest rundt om bålet.

Og da guidens ven også snakkede lidt engelsk, fik vi et godt indblik i, hvordan det er af være Karen-befolkning i Thailand. Efterhånden som vennen fik mere og mere whisky indenbords, blev hans engelsk dog også værre og værre. Så til sidst sad vi bare og nikkede det meste af tiden uden helt at forså, hvad han sagde – ud over ”welcome to the jungle”, ”dont’ be shy” og en række andre floskler, som han blev ved med at gentage.

Men det blev en hyggelig (og meget lidt turistet) aften med god mad, øl og hyggeligt selskab. Vi følte os mere som personlige gæster hos guiden end som nogle kunder, som han blev betalt for at tage sig af.

Klokken 22 var det dog sengetid. Og vi gik ind i vores telte, hvor vi lagde os til at sove under en bunke tæpper – for i bjergene bliver det koldt om natten.

Vi sov dog ganske udmærket. Og klokken 7.45 næste morgen var det så op igen, hvor guiden ventede med stegte nudler til morgenmad og en suppe, som hans mor havde lavet. Og så fik Marianne også en rigtig god kop kaffe brygget på lokale bønner.

Egentlig var det meningen, at vi skulle have gået en tur i området efter morgenmaden. Men der blev brændt en masse af, så luften var tyk af røg. Og det ville derfor ikke være særligt sundt at gå rundt.

I stedet brugte vi tiden på at plukke jordbær på morens jordbærmark og lege med niecen. Og det syntes niecen vist var sjovt. I hvert fald blev hun meget sur, da vi skulle køre videre i vores tuk tuk.

På vejen til næste overnatningssted stoppede vi op ved endnu et kaffested – med endnu en god kop kaffe. Og vi besøgte også en orkidefarm – hvor der dog på grund af årstiden ikke var særligt mange orkideer.

Frokosten blev spist på en meget lokal restaurant. Og efter endnu en kort køretur var vi fremme ved vores næste overnatningssted – og derved også slutdestinationen for vores tuk tuk kørsel.

Så vi fik givet vores tuk tuk et venligt klap som tak for en god og sjov tur – som vi sagtens kunne forestille os at gentage en anden gang. For efter lidt øvelse havde det vist sig faktisk ikke at være så svært at køre en tuk tuk.

Overnatningen denne gang var et lidt mere kommercielt sted. Og vi skulle da også bo i en hytte i stedet for i et telt – men stadig ret primitivt. Til gengæld havde vi så udsigt ud over rismarkerne – der dog på grund af årstiden var mere brune end grønne.

Vi startede med at finde en kiosk med et par øl, som vi drak sammen med de mange jordbær, som vi havde plukket. Og inden aftensmaden gik Marianne og jeg også en tur i området, mens pigerne slappede af med iPad i hytten.

Aftensmaden blev endnu engang en helt særlig oplevelse. For det første havde vi vores egen lille pavillon midt ude på en mark. Og så fik vi BBQ lavet på en form for bordgrill. Det særlige ved konstruktionen var dog, at man både kunne stege kød og koge suppe og nudler samtidig.

Til at starte med viste guiden os lige, hvordan grillen skulle håndteres. Men derefter blev vi overladt til os selv – og vores egne grill-færdigheder.

Efter aftensmaden var det så tilbage til vores hytte, hvor vi gik tidligt i seng – efter en lang og oplevelsesrig dag.

Natten blev en noget kold oplevelse, hvor Marianne og jeg kæmpede om det samme tæppe – og samtidig blev forstyrret af en del thaier fra Bangkok, som skulle meget tidligt af sted næste morgen. Og som mente, at de sagtens kunne snakke højlydt med hinanden, selvom det stadig var mørkt udenfor, da de forlod stedet.

Morgenmaden blev spist på hotellet. Og bagefter tog guiden os med til endnu et kaffested – hvor de selv både groede, ristede og kværnede deres kaffebønner. Ifølge Marianne var kaffen dog ikke helt så god som hos vores guide. Men han gik tydeligvis også meget op i at lave en god kop kaffe.

Da kaffen var drukket, tog guiden os med til et lokalt tempel, inden vi gjorde klar til dagens vandretur.

Vandreturen gik til et imponerende vandfald, hvor det var muligt at bade i det kolde vand. Vilde og jeg var kort i, mens Marianne og Frida tog en længere svømmetur.

Bagefter spiste vi vores medbragte mad – der bestod af stegte ris og spejlæg pakket ind i bananblade.

Herfra gik turen så tilbage til landsbyen, hvor vi lige kunne nå endnu en kop kaffe, inden vi sagde farvel til vores guide og blev kørt tilbage i minibus mod Chiang Mai.

På vejen kunne vi så tænke tilbage på en tur, hvor det havde været sjovt at køre tuk tuk. Men hvor den helt store oplevelse i virkeligheden havde været naturen og den lokalebefolkning. Og heldigvis havde vi haft en god guide, som havde været meget hjælpsom og servicemindet.

Til at starte med havde han godt nok været ret stille. Men efterhånden som vi var kommet mere ind på livet af hinanden, var han tøet op og begyndt at snakke mere. Så i virkeligheden minder Karen-folket og danskerne nok en del om hinanden på det punkt.

Tilbage i Chiang Mai checkede vi igen ind på Bodhi Serene Chiang Mai. Her startede vi med at slappe af på terrassen. Det blev dog uden øl. For det sælger de åbenbart ikke om søndagen her i Chiang Mai.

Egentlig havde vi planlagt bare at slappe af resten af dagen. Men det viste sig, at der var et søndagsmarked, som man ikke måtte gå glip af. Så lidt efter var vi igen af sted.

Markedet var nu ret fint. Der var faktisk ting, som man gad at købe – og ikke bare en masse plasticskrammel. Desværre var der også rigtig mange mennesker. Så efter noget tid forlod vi markedet og fandt en restaurant at spise aftensmad på.

Og så var det ellers tilbage på værelset for at lægge nogle meget trætte piger i seng. Og der gik da heller ikke lang tid, før Marianne og jeg også sov.

Tuk tuk turen havde været en noget støvet affære. Og kombineret med røglugten fra de forskellige bål gjorde det, at vi havde brugt en del mere tøj end planlagt. Der var derfor ingen vej uden om at få vasket vores tøj. Så efter morgenmaden og udpakning af vores ting, gik vi i går morges af sted med tre poser vasketøj.

Der var masser af steder, hvor man kunne få vasket og tørret sit tøj for otte kroner per kilo. Vi har dog før haft dårlige erfaringer med at overlade vores snavsetøj til andre her i Thailand – fordi det imod alle aftaler var blevet tørretumblet (og derfor delvist ødelagt).

Men heldigvis havde vi set et sted, hvor man selv kunne vaske sit tøj. Så vi fik puttet vasketøjet i tre vaskemaskiner og betalt omkring 15 kroner for servicen. Og så var det ellers bare at fordrive ventetiden med en milkshake og lidt skolearbejde imens.

Da det praktiske var klaret, brugte vi resten af dagen ved poolen. Og om aftenen spiste vi aftensmad på den gode og billige restaurant fra vores første dag i Chiang Mai. Bagefter satte vi os hjem på værelset og så noget X-Factor, inden det var sovetid.

Dagen i dag kommer formodentlig til at bestå af lidt afslapning ved poolen og en tur til nogle templer. Og i morgen flyver vi så videre til Luang Prabang i Laos.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.