Rolige dage i Laos

Luang Prabang i Laos, hvor vi befinder os nu, er en hyggelig by. Men også en by uden de helt store seværdigheder. Derfor har vi også brugt de seneste dage på en kombination af skolearbejde, praktiske ting, afslapning – og så lidt gåture rundt i byen.

I tirsdags var vi dog stadig i Chiang Mai i Nordthailand. Og efter en hel dag ved poolen, gik vi sidst på eftermiddagen ud for at se endnu et tempel – der skulle være det flotteste i byen. Og det var da også fint nok – uden rigtig at være prangende.

Efter templet stod den så på aftensmad, inden vi gik videre til et andet tempel. Og efter at have været kulturel, var det hjem til tv’et, for at se det sidste af X-Factor, som vi manglede.

Onsdag skulle vi så videre til Laos. Vores fly afgik dog først om eftermiddagen. Så vi brugte morgenen og formiddagen på morgenmad og pakning, inden vi checkede ud klokken 12 og kørte mod lufthavnen.

Efter lidt ventetid kunne vi checke ind og få klaret sikkerhedstjekket og paskontrollen. Og så var det ellers tid til at vente i den udmærkede afgangshal, hvor Marianne blandt andet nåede en gang massage.

Underligt nok var der dog en udpræget mangel på spisemuligheder. Valget stod mellem kopnudler, færdiglavede sandwich og hotdogs tilberedt i mikroovn. Marianne besluttede sig for en sandwich, mens vi tre andre valgte de mikroovnstilberedte hotdogs – der rent faktisk smagte (en smule) bedre, end de så ud.

Flyveturen var til gengæld nemt klaret. Udover at selve turen var kort, så fløj vi faktisk 15 minutter før tid. Til gengæld var vi glade for, at vi havde spist på forhånd. For den kedelige sandwich, der blev serveret i flyet, fik måltiden fra Norwegian til at virke som et festmåltid.

Paskontrollen i Laos var også hurtigt klaret – til trods for, at vi ikke var specielt godt forberedte. Vi var klar over, at man kunne få visum ved ankomsten. Til gengæld havde vi ikke lige tænkt over, at det krævede et pasfoto – så det havde vi ikke.

Heldigvis kunne det klares med en ”dummebøde” på en dollar per mand – hvilket jo var noget billigere end at få taget et foto hjemmefra.

Hvis fotoet var billigt, så var selve vores visum til gengæld ret dyrt – 35 dollars per person. Og sjovt nok var der variable priser afhængig af land – hvor Danmark lå i den absolut høje ende.

Igen var vi ikke så godt forberedte. Men heldigvis havde vi taget de dollars med, som vi lidt tilfældigt havde liggende hjemme i skuffen. Næste gang skal vi vist undersøge tingene lidt bedre på forhånd.

Turen videre til vores hotel Merry Riverside Hotel var med minibus til en fast pris – hvor der også lige hurtigt kom tre asiater med. Men fint nok, for vi blev stadig kørt direkte.

Vi havde valgt vores værelse ud fra, at der skulle være en altan med udsigt ud over floden. Desværre var billederne taget med ejendomsmægler-vinkel – og skjulte derfor det store tag, der skyggede for det meste af udsigten.

Heldigvis kunne vi få lov til at få et andet værelse, der godt nok var mindre – men samtidig også hyggeligere og med bedre udsigt.

Om aftenen gik vi så ud i byen for at få lidt at spise. Og her faldt valget helt tilfældigt på en restaurant, der lavede super gode pizzaer (hvilket ikke er en selvfølge i Asien) – og samtidig havde rigtig god betjening. Efter maden var det så hjem for at få puttet pigerne, der var ret trætte efter en lang dag på farten.

Næste dag startede vi med morgenmad på hotellet. Og derefter stod den på skolearbejde og nogle praktiske computer-ting de næste par timer.

Senere på dagen fik vi også spillet et par spil, inden vi om eftermiddagen gik ud for at kigge lidt på byen – og blandt andet også bevægede os over floden via en bambusbro. Mens vi gik rundt, faldt der i øvrigt også rejsens første regndråber – uden det dog blev til noget særligt.

Aftensmaden blev spist på en restaurant på Luang Prabangs hovedgade. Og bagefter gik vi en tur på natmarkedet – hvor der dog blev solgt stort set det samme i alle boderne (og som i resten af Asien). Nemlig fabriksfremstillet souvenir og tøj. Og målt på antallet af smartphones hos sælgerne, så var det vist en god forretning.

I forgårs byttede vi så lidt rundt på tingene. Her startede vi nemlig dagen med en gåtur efter morgenmaden – hvor vi udover endnu en tur over bambusbroen også gik højt oppe på en smal sti ved siden af en knallertbro. Heldigvis var der dog rækværk. Så det var ikke så skræmmende igen.

Efter lidt at drikke på en restaurant ved floden, fandt vi en ret lokal restaurant, hvor vi fik et udmærket måltid – for den fyrstelige sum af omkring 100 kroner for mad og drikke til alle fire. Man kan spise rigtig billigt her i Laos.

Bagefter gik vi lidt rundt i byen og kiggede på butikker, inden vi gik hjem igen. Her spillede vi lidt spil, inden vi spiste aftensmad på en meget lokal restaurant – endnu engang for en nærmest urimelig lav pris.

I går stod den så igen på morgenmad efterfulgt at skolearbejde – og lidt iPad på værelset. Og mens jeg lavede lidt computerting, fik Marianne en gang massage.

Det foregik på det lokale Røde Kors center, hvor betalingen for massagen gik til et godt formål. Og det var vist også det bedste, man kunne sige om det.

For massagen var ret middelmådig. Og den blev nok heller ikke bedre af, at den lidt for overvægtige mandlige massør prustede og stønnede ved den mindste anstrengelse. Til gengæld var prisen så kun 40 kroner. Så det største tab var i virkeligheden den spildte time.

Frokosten blev spist på endnu en lokal restaurant. Og bagefter spillede vi lidt spil, inden vi spiste aftensmad på en noget dyrere restaurant – det vil sige et måltid til godt 250 kroner. Det blev dog ikke bedre af den grund. F.eks. havde pigerne og jeg nået at spise hele vores pizza, inden Mariannes suppe kom.

I dag har vi så haft vores mest aktive dag i Luang Prabang. Efter morgenmaden stod den endnu engang på skolearbejde. Og bagefter gik vi ud i byen.

Her så vi først et lille, lokalt tempel, inden vi fandt en restaurant på hovedgaden – der dog ikke rigtig kunne lave mad. Vi fik nogle fantastiske shakes. Til gengæld lykkedes det dem at ødelægge noget så simpelt som ris – hvilket man ellers skulle mene, at de burde kunne lave her i Asien.

Den første portion var fuldstændig udkogt – hvilket jeg gjorde opmærksom på. Derefter fik jeg så en ny portion, der var marginalt mindre kogt. Til gengæld fik jeg så fornøjelsen af alle de ris, der var brændt på nederst i trykkogeren. Derefter opgav jeg at gøre mere ved det. En gang imellem skal man bare acceptere sit nederlag.

Efter frokosten gik vi lidt mere rundt i byen og satte os blandt andet på en kaffebar, hvor pigerne fik en meget lækker chokolade-shake. Her spillede vi også lidt spil, inden vi gik videre.

Dagens sidste destination var Wat Tham Phousi templet, der ligger på toppen af en meget høj bakke – som man med lidt god vilje vist faktisk godt kan kalde et bjerg. I hvert fald krævede turen til toppen forcering af en masse trappetrin. Så vi svedte godt, da vi kom derop.

Heldigvis var udsigten hele turen værd – hvilket de mange turistbusser ved foden af bjerget også vidnede om. For man kan ikke ligefrem sige, at vi havde det for os selv.

Nede igen gik vi endnu en tur igennem natmarkedet. Og derefter sluttede vi af med pizza på den restaurant, som vi havde besøgt den første aften – og som havde vist sig også at være den bedste.

I morgen er det så videre til Siem Reap i Cambodia – hvor vi blandt andet skal på tur rundt til Angkor Wat og de andre, imponerende templer i området.