Nosotros hablamos Español (sådan da)
Nu har vi været på skolebænken i tre dage og har efterhånden fået lidt styr på det spanske (overskriften betyder i øvrigt ”vi snakkes spansk”).
Det har været nogle hårde dage med hhv. tre, fire og fem timer hver dag. Da vi kun er fire på et hold, er det virkelig intensivt – helt anderledes en i det danske skolesystem. For det første er man på hele tiden. For det andet snakker lærerne kun spansk til os, så en gang imellem ved vi ikke helt, hvad det er de vil have os til. Men det er helt sikkert en effektiv undervisningsform.
Så når klokken endelig bliver tre og vi har forladt skolen, er vi fuldstændig blæst i hovedet. Og om aftenen kører de spanske verber rundt, så vi har svært ved at sove. Vi er dog endnu ikke begyndt at drømme på spansk.
Ud over timerne, har vi lektier for. Og for at få mest muligt ud af kurset, bruger vi også noget af aftenerne på at repetere.
Heldigvis har vi en god base i form at vores hotel. Her er meget hyggeligt, og selvom hotellet har omkring 70 værelser, er her ret familiært. Når vi kommer ind i receptionen, står de klar med nøglen (uden vi behøver at sige nummeret) og i morgenmadsrestauranten har tjeneren allerede efter den første dag lært, at vi gerne vil have te. Det er den slags små ting der gør, man føler sig velkommen.
Der er dog et enkelt lille problem. Det er ikke muligt at tage elevatoren fra vores etage (på 10. sal). Af en eller anden grund kan man ikke ”kalde” den derfra – fra lobbyen er der ikke noget problem. Men dette klares nemt ved at vi i stedet tager den elevator, de ansatte bruger – eller går ned fra 10. Det virker som om, de er meget kede af det her på hotellet, men så længe vi ikke oplever større problemer, betyder det ikke noget.
Selvom dagene er gået med studier, har vi også fået tid til at shoppe lidt. Ud over CD’er (der er ret billige hernede), har vi også været på jagt efter skindjakker. Argentina er jo kendt for deres gode oksebøffer, og fra dem er der også et restprodukt i form af skind – hvilket betyder at skindjakker er meget billige. Marianne har da også allerede fundet én frakke til 700 kroner. Derhjemme ville den minimum koste 2000. Vi har også fundet en mulig jakke til mig, som vi sikkert køber. Derefter må vi jo sende dem hjem (sammen med nogle andre ting).
Mens vi var ude at shoppe, fik vi i øvrigt øje på en bingohal, der ville gøre de fleste bingohajer i Danmark grønne af misundelse. Der ligger midt på gågaden (svarende til en placering på Strøget), er bygget i granit, stål og sort glas og har en kæmpe guldfacade. Der må virkelig være mange penge i bingospil hernede. Mon ikke Bingo Karl ville have været en rig mand, hvis han i stedet hed Bingo Carlos og var opråber i Argentina.
Til slut skal de lige nævnes, at da jeg i forbindelse med spanskundervisningen fortalte min familie kommer fra Roskilde, så kendte vores argentinske lærer godt byen – naturligvis på grund af Roskilde Festivalen. Så her mange tusinde kilometer hjemmefra kan man også få bevis for, at det er en kendt begivenhed.
Nu er der så kun to undervisningsdage tilbage. Efterhånden har vi også lyst til at komme videre – selvom Buenos Aires er en rigtig fed by. Så på lørdag tager vi med en 2½ times færge til Montevideo i Uruguay. Der bliver vi i et par dage – ikke mindst for at slappe af, efter en hård uge her i Buenos Aires.