Strandet i New York

I stedet for at ligge på stranden i Miami er vi strandet i New York.

Lige nu har vi så meget jetlag efter at været oppe meget tidligt, at vi dårligt nok ved om det er dag eller nat. Men computeren viser midnat (dansk tid) og clockradioen viser seks om aftenen (amerikansk tid) – og vores indre ur ligger nok et eller andet sted midt imellem.

Det startede skidt i morges med at flyet var over en time forsinket. Oprindeligt havde vi en time og ti minutter til at skifte fly i, og da vi ville hente en del af det tabte over Atlanten, burde det ikke være noget problem – hvis det da ikke lige var pga. den ekstreme sikkerhed i USA.

Da vi nærmede os New York, havde vi stadig tid nok, men så skulle flyet lige cirkle lidt over lufthavnen, inden det fik lov til at lande, for derefter at køre et godt stykke til terminalen. Sidste men ikke mindst sad vi bagerst i flyet, og de andre passagerer havde ikke specielt travlt. Så da vi endelig kom ud, havde vi tyve minutter til at nå vores fly.

Det ville under normale omstændigheder være nok, men ikke i USA. For her skal man ikke bare gå til en anden gate. Nej, man skal først igennem indrejsekontrol, hente sin bagage, igennem tolden, aflevere sin bagage igen og igennem (endnu) et sikkerhedscheck.

Alligevel nåede vi faktisk frem til afleveringen af bagagen på kun lidt over ti minutter – efter at have løbet med vores tungt læssede kuffert og taske. Men de mente ikke, at der var tid nok til at få bagagen med. Så vi måtte gå den tunge vej til ”Continental”-selskabets serviceskranke. Her var vi så uheldig at blive betjent af en ældre dame uden IT-kundskaber (med dertil hørende problemer med betjening af bookningssystemet), som mumlede gebrokkent engelsk og brugte en masse fagudtryk, som hun ikke kunne forklare på ”normalt” engelsk.

Da det er højtid, er alle fly (over)bookede, så det var ikke sådan lige at få ændret sin billet. På en meget grim måde fik vi en form for deja vu til situationen i Paris sidste år. Måske man bare skal lade være med at flyve lige op til jul.

Efter at have rodet med bookingsystemet meget længe, fik vi en standby plads til en afgang knap otte timer senere – uden at kunne være sikker på at komme med.

Der gik også et fly kun to timer efter, og vi tog chancen og prøvede at komme med. Det lykkedes ikke for os – eller de fem andre som stod foran os i standby-køen. Vi fik dog det ud af det, at de kunne fortælle os, at det fly, som vi var sat på, allerede var overbooket med fem passagerer. Ikke videre lovende.

Så vi gik tilbage til servicecentret for at høre om vores chancer. Her kunne de sjovt nok ikke se noget omkring overbookninger (læs: de ville ikke fortælle os det). Vi fik dog listet vores muligheder: at vente fem timer mere på vores fly uden garanti for at komme med, for derefter at tage på hotel natten over. Det ville ikke engang garantere os en plads, for i morgen vil der heller ikke være andet end standby-pladser. Så vi kunne risikere at skulle opholde os hele dagen i lufthavnen uden at komme med. Først den 24. var der sikre pladser. Det var ikke lige den start på ferien, vi havde drømt om.

Nu var vi efterhånden ved at være godt trætte af det hele, så vi tog endnu engang ikke bare et nej for et nej. Efter at have brokket os lidt, begyndte de at søge på andre afgange til Florida. Resultatet blev, at vi kunne komme af sted i morgen til Miami via Tampa (i vest-Florida). Godt nok bliver vi et helt døgn forsinket, men i det mindste er vi sikre på at komme til Miami i morgen (hvis der da ikke går mere galt).

Så lige nu befinder vi os på et motel (kaldet ”Howard Johnson”) et stykke fra lufthavnen (men tæt nok på til at blive forstyrret af fly, der letter). Bagagen kunne vi ikke få med, men efter at have været tre forskellige steder i lufthavnen lykkedes det os at få fat i en
toiletpung med de mest nødvendige ting. I morgen skal vi så flyve klokken otte om morgenen. Pga. den megen rejseaktivitet og sikkerhed, skal vi være der tre timer før.

Efter godt tre timers flyvning lander vi i Tampa, hvor vi har godt tre en halv times ventetid. Hvis alt går vel, lander vi i Miami med godt et døgns forsinkelse. Ikke specielt optimalt, men i det mindst kommer vi frem d. 23.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *