Til sambafodbold

Lokalopgør mellem de to Rio-klubber Flamengo og Fluminense på et af verdens største stadions Maracanã. Det i sig selv tegner lovende, og når det så oveni er under karnevalet, må det da byde på en gang sambafodbold.

Maracanã Stadion er muligvis ikke verdens største mere. Efter en ombygning er der nu ”kun” plads til 105.000 tilskuere. Tidligere var der plads til 170.000, mens der til Pelés afskedkamp var op imod 200.000. Alligevel er det utrolig imponerende. Det som siger mest om størrelsen er måske, at det er muligt at køre rundt i bil øverst oppe.

Flamengo og Fluminense er to af Rios fire klubber. Flamengo er den mest kendte, med tidligere spillere som Zico og Romario. Fanklubben tæller 12 millioner medlemmer, hvilket efter sigende skulle gøre den til den mest populære i verden. Her kan overklasseklubben Fluminense slet ikke være med, hvilket da også ses på antallet af fans på stadion.

Da vi ankommer en time før kampstart, er der ikke mange tilskuere. Vi vælger at sætte os der, hvor der allerede sidder flest, for at få så meget stemning med. Efterhånden som kamptidspunktet nærmer sig, kommer der flere og flere tilskuere – men mere end en 30.000, bliver vi vist ikke. En masse sælgere drøner rundt for at sælge øl, vand, popcorn, is og andre mere ubestemmelige ting. En udmærket idé så længe kampen ikke er i gang, men ret irriterende senere, når der sker noget spændende på banen, mens en issælger er ved at lave en god handel lige foran én.

Da holdene kommer på banen, kommer de sædvanlige buh-råb af modstanderne, men ellers er der nu forbavsende stille. Enkelte grupper prøver at opildne lidt kampgejst, men de fleste er nu alligevel mere neutrale. Vi havde ellers læst gruopvækkende historier om alle de ting, man kunne risikere at få i hovedet (hvoraf noget af det skulle være gult og meget ildelugtende).

Kampen er i gang og vi vælger at holde med Flamengo – først og fremmest fordi de har flest fans omkring os, og der er jo ingen grund til at gøre sig upopulær.

Det er nu Fluminense, der sidder på første halvleg, mens Flamengo er meget tamme. Generelt er jeg nu ikke specielt imponeret over niveauet – en topkamp mellem Brøndby og FCK byder på fodbold, der er (mindst) et niveau over. Spillerne prøver en masse driblinger, men det virker som om, deres niveau ikke er til det, så de fleste gange mister de bolden. Muligvis skyldes de bare, at forsvarsspillerne er bedre. Når man tænker på, hvilke fantastiske, brasilianske spillere, som løber rundt i de europæiske klubber, kan få mistanke om, at den brasilianske liga er blevet drænet for gode, offensive spillere.

Efter en del gode chancer, scorer Fluminense (fuldt fortjent) og der bliver jubel enkelte steder på stadion, mens flertallet er meget tavse. Stillingen holder til pausen.

I halvlegen er ”pauseunderholdningen” fire mand, som går rundt på banen bærende et skilt med en eller anden tekst på portugisisk. I det hele taget virker det hele en smule primitivt. Bandereklamerne er faste skilte og ikke rullende, som på selv mindre, danske stadions. Kamerafolkene bliver flyttet rundt manuelt, og sådan noget som storskærm med højdepunkter er helt utænkeligt.

Hele vejen rundt om banen løber der en voldgrav for at forhindre, at tilskuere løber ind på banen. Der virker ret smart, indtil en forsvarspiller sparker bolden ”ud af kommunen”, hvilket i det her tilfælde betyder ned i voldgraven. Hvis man havde gjort det som barn, havde det været en ”selvhenter”, men her klarer bolddrengen (som rent faktisk er en voksen mand) det med et forstørret ”haletusse-fiskenet”.

Anden halvleg går i gang, og Flamengo har vist fået en opsang i pausen. I hvert fald starter de som lyn og torden, og der går ikke lang tid, før bolden ender i Fluminenses mål – og så starter festen. Nu har tilskuerne pludselig overskud til sang og dans. Og da Flamengo bringer sig foran kort tid efter, går de helt amok. En tilskuer bliver så glad, at han bliver nødt til at flå sit sæde af og iklæde det sin trøje.

Lidt senere scorer Fluminense igen til 2-2, hvilket også bliver kampens resultat. Noget som alle virker ganske tilfredse med.

Jeg må sige, at hvis dette var et lokalopgør, og derved noget at det bedste, man kan se, så foretrækker jeg nu alligevel en kamp mellem Brøndby og FCK. Spillet er bedre og stemningen er lige så god der. På ét punkt er brasilianerne bedre. På intet tidspunkt er der bare den mindste optræk til uroligheder. Politiet er ikke synligt og der er ingen kontrollører, og alligevel opfører tilskuerne sig pænt. Det kunne visse uheldige elementer i dansk fodbold lære noget af.

Efter en noget klemt metrotur (med både fodboldtilskuere og karnevalsdeltagere), når vi endelig hjem – enige om at nu gider vi heller ikke mere metro i dag. I alt fire ture og stop ved 60 metrostationer må være nok for én dag.

Her til morgen har vi sovet længe, for i aften går det løs med det store optog. Det starter kl. 20 og varer helt til kl. 8 i morgen tidlig, men om vi holder så længe, må tiden vise.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.