Ufrivilligt ophold i Warszawa

Efter en meget lang rejse er vi nu endelig kommet til hovedstaden Baku i Azerbaijan. Det blev dog en noget længere tur end planlagt.

I forgårs fik vi pakket vores ting og lukket lejligheden ned. Dagen før havde vi fået en email om, at vores fly ville afgå 35 minutter senere end planlagt – hvilket lige gav os lidt ekstra tid til at blive færdige.

Så vi tog af sted med en taxa klokken lidt over fem. Og efter check ind og et tur igennem en ret lang kø ved sikkerhedstjekket, kunne vi få lidt at spise og drikke hos Joe & the Juice – hvilket skulle vise sig at blive det sidste ordentlige måltid, som vi fik i ret lang tid.

Vores fly var sat til at flyve klokken 20:20. Men på vej til gaten fik vi pludselig at vide, at det var udsat til 22:30. Og da vi havde et connecting flight fra Warszawa til Baku klokken 23, havde vi pludselig et stort problem.

Og der var naturligvis ingen fra LOT Airways, som vi kunne spørge. Så vi kunne ikke gøre andet end at vente på yderligere meldinger – hvilket blandt andet var, at gaten var ændret til en i den helt anden ende af lufthavnen.

I dag er det ret nemt at følge de enkelte flyruter på diverse apps. Og her kunne vi se, at flyet til Baku havde været forsinket de seneste dage. Så vi håbede på, at det også ville være tilfældet – så vi kunne nå vores fly alligevel.

Den drøm blev dog slukket kort inden afgang fra København. For her kunne vi konstatere, at de var begyndt at boarde i Warszawa. Så selvom vi kun havde en flyvetur på en times tid, landede vi en time efter, at vores fly var afgået til Baku.

Så i stedet for at flyve videre på vores rejse, måtte vi sætte kursen mod lufthavnens ”transfer desk”, hvor de ville kunne hjælpe os. Og heldigvis havde jeg booket pladser forrest i flyet, så vi var hurtigt ude. For mens vi ventede på at få hjælp, dannede der sig hurtigt en lang kø bag os

Løsningen blev, at vi blev tilbudt en standby plads på flyet dagen efter – da de ikke havde nogle ledige pladser. Og så fik vi som backup en sikker plads to dage efter via Istanbul.

Desuden fik vi vouchers til taxa, overnatning på et lufthavnshotel og lidt mad. Og så kunne vi ellers hente vores bagage hos ”lost and found” – hvilket også tog ret lang tid.

Men efter lang ventetid i lufthavnen kunne vi så tage en taxa til hotellet, hvor vi landede klokken to om natten – og endelig kunne lægge os til at sove. Det var dog ikke lige den start på ferien, som vi havde håbet på.

I går sov vi længe – og sprang morgenmaden over. Og klokken 14 kørte vi så tilbage mod lufthavnen igen.

Her ventede vi så i kø i en time for at checke ind igen. Manden ved skranken kunne se, at der var ledige pladser på flyet. Men systemet gav ham ikke mulighed for at give dem til os. Så i stedet skulle vi henvende os ved boarding.

Efter et sikkerhedstjek kunne vi så endelig finde en restaurant og få os en burger – det første måltid i næsten et døgn siden vores sandwich og shake på Joe & the Juice.

Derefter var det bare at vente på, at klokken blev 20:45 – hvor flyet var planlagt til at skulle flyve fra Warszawa. Vi var dog ret usikre på, om det rent faktisk ville flyve til tiden. For det var vist mere undtagelsen end reglen.

Heldigvis startede boardingen til den planlagte tid. Og så var det ellers bare at vente på, at alle de andre passagerer kom ombord – så vi kunne få at vide, om der var plads til os.

Da vi snakkede med personalet inden boarding, havde vi fået at vide, at der var tre ledige pladser. Så vi manglede altså en enkelt plads for at kunne komme med – hvilket var ret stressende. For det ville afgøre, om vi kom frem samme nat. Eller om vi skulle have endnu en nat på hotel i Warszawa – og derved også en dag mindre i Baku.

Langt om længe var alle kommet ombord. Og til vores store lettelse kunne personalet fortælle, at de havde fundet endnu en plads – så vi kunne komme med. Det var dog først, da de havde printet vores boardingpas, at vi følte os helt sikre.

Vi ventede sammen med et ungt, dansk par, som også var på standby. Men desværre for dem, så var der ikke også plads til dem – hvilket var meget synd. Men selvom vi havde ondt af dem, kunne vi så også glæde os over, at vi havde været før ude af flyet – og derfor var kommet først på standby listen.

Efter en kort bustur kunne vi så endelig gå ombord på det fly, som skulle fragte os det sidste stykke til vores slutdestination.

På flyet havde vi pladser fire forskellige steder i flyet. Men heldigvis fik vi det ordnet sådan, at pigerne kunne sidde sammen – og at Marianne sad to rækker længere tilbage. Til gengæld tog jeg så en for holdet og satte mig i ”børneafdelingen” allerbagerst i flyet – lige ved en grædende baby. Men det skidt med det. For vi var med flyet.

Af en eller anden grund gik der dog lang tid fra boarding til vi lettede. Så vi kom af sted med en times forsinkelse. Men igen var vi bare glade for rent faktisk at være med flyet.

Flyveturen til Baku tog godt fire timer – hvor vi havde svært ved at sove, selvom det var blevet ret sent. Pigerne fik dog sovet en smule.

Klokken halv fire lokal tid landede vi så i Azerbaijan – hvilket var klokken halv to for os. Men heldigvis tog det ikke lang tid at komme igennem den effektive paskontrol. Og til vores store glæde kørte vores bagage allerede rundt på bagagebåndet. For vi havde været lidt spændte på, om den også kom med – med alt den standby usikkerhed.

Oprindeligt havde vi bedt hotellet om at arrangere transport for os. Men da de ikke havde svaret tilbage, tog vi i stedet en taxa.

Det blev en lidt pudsig oplevelse, for de blev ved med at insistere på, at vi bare skulle sætte os ind. Men vi ville gerne lige se vores bagage blive puttet i bagagerummet først. Til sidst fandt vi dog ud af, at det var en London taxa type – hvor der ikke er noget bagagerum. I stedet kommer bagagen ind sammen med passagererne. Og så gav det hele pludselig mening.

Efter en halv times kørsel fra lufthavnen nåede vi frem til vores hotel ”The Merchant Baku”. Og da klokken var blevet tre om natten for os, var vi mere end klar til at få vores værelse for at sove.

På forhånd havde vi booket to værelser en dag før vores faktiske ankomst – netop for ikke at skulle vente på, at det først var klar om eftermiddagen. Men da vi kom frem, måtte de desværre fortælle os, at der først var to værelser klar klokken 14 – ni timer senere.

Årsagen var, at de havde annulleret vores to først nætter, da vi nu var blevet forsinkede. Men det gav bare ingen mening, da vi jo netop havde informeret dem om på forhånd, at vi ville ankomme midt om natten – og at vi derfor havde booket en dag før.

Desværre var beskeden, at de ikke havde nogle ledige værelser – hvilket vi blev ret sure over. For i vores øjne var det ikke ok bare at annullere vores værelser, uden at informere os. Specielt ikke fordi, at vi hele tiden havde holdt dem orienteret om forsinkelser og vores fremskridt i Warszawa.

Beskeden var dog stadig, at de intet kunne gøre – andet end at finde et andet hotel til os. Vores besked var så til gengæld, at det kunne vi ikke acceptere – og vi ville have de værelser, som vi havde booket.

Efter en længere og lidt ophedet diskussion, så havde de pludselig et værelse ledigt, som de kunne give os en opredning på – hvilket vi accepterede.

Det varede dog ikke mere end en kort telefonsamtale, før det værelse pludselig ikke var gjort rent alligevel på grund af en sen udcheckning.

Så vi måtte endnu engang i gang med at diskutere – og blev begge to rigtig vrede over den dårlige behandling, som vi følte, at vi fik.

Til sidst sagde vi, at vi jo så måtte sætte os til at sove i lobbyen, indtil vores værelser blev klar. Og det var åbenbart den trussel om, at en familie skulle sidde og sove midt i det fine hotel, der gjorde udslaget.

For pludselig var der så alligevel et værelse, som vi kunne få – og som var rengjort. Det var dog et lidt finere værelse med balkon – hvilket sandsynligvis også var årsagen til, at de ikke havde givet os det i første omgang.

Men endnu engang kunne vi konstatere, at vi i forbindelse med en rejse var blevet forsøgt spist af med småløgne og halve sandheder – og at vi skulle hidse os op og true med at snakke med manageren (og sove i lobbyen), inden tingene pludselig alligevel kunne lade sig gøre. Det er desværre et billede, som vi efterhånden har set ret tit.

Efter at have ventet yderligere lidt tid på vores opredning kunne vi så endelig lægge os til at sove klokken halv fem om natten (dansk tid).

Vi havde sat vækkeuret til at ringe klokken 13. Og det var vist meget godt. For få minutter efter bankede det på døren – og udenfor stod en hotelansat.

Nu var attituden pludselig en helt anden. Han beklagede mange gange, hvad der var sket. Og så ville han lige vise os de to værelser, som vi faktisk havde bestilt.

De var rigtig fine, så vi fik hurtigt pakke vores ting – og fik flyttet over på den andet værelse. Og så kunne vi for første gang endelig føle, at vi var ankommet.

Derefter gik vi ud for at kigge på byen – hvor vi spiste på en restaurant på byens torv. Her fik vi udmærket mad – som måske smagte ekstra godt, fordi der igen var gået omkring et døgn, siden vi sidst havde fået mad (bortset fra en sandwich i flyet).

Bagefter gik vi videre til den gamle bydel, hvor vi gik lidt rundt, inden vi søgte tilbage til vores hotel for at slappe lidt af.

Så det er desværre ikke så meget af Baku, som vi har nået at opleve endnu. Vi kan dog allerede konstatere, at det er en meget moderne by med en meget mellemøstlig stemning. Og at befolkningen virker virkelig flinke.

Desværre har vi på grund af vores forsinkelse nu kun to hele dage tilbage her i byen, inden vi skal videre til Georgien. Så i morgen regner vi med at gå en masse rundt i Baku. Og i overmorgen er planen at tage på en heldagstur uden for byen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.