10 timers tidsforskel

Efter lidt over to uger i Puerto Rico og Dallas har vi nu taget turen over Stillehavet til Taiwan – hvilket har givet visse udfordringer i forhold til vores nattesøvn.

Den sidste dag i Dallas stod i John F. Kennedys tegn. Først fik vi dog kombineret morgenmad og frokost på Spaghetti Warehouse (efter ønske fra Frida) – en italiensk restaurant, hvor vi spiste i en sporvogn.

Bagefter gik vi til Sixth Floor Museum – der ligger i det bogdepot, hvorfra Kennedy blev skudt. Her var der en større udstilling om Kennedys liv og død. Men det mest fascinerede var nu alligevel at se det sted, hvorfra skuddet faldt. En ting er at se de gamle film – en anden ting er at se det i virkeligheden.

Efter museumsbesøget gik vi tilbage til vores hotel, hvor vi var lidt, inden vi igen gik ud for at spise aftensmad – på samme sted som vi havde spist frokost første dag. Så var det hjem for at pakke og få børnene i seng i fornuftig tid.

I mandags var det så tid til at forlade USA og flyve den lange tur til Asien. Vi havde god tid, så vi nåede lige at hente (og spise) en sandwich, inden vi klokken 10 satte os i en taxa til lufthavnen.

Her var det dog lige ved at gå galt. For vi var på vej til den forkerte lufthavn – der lå et stykke uden for byen. Heldigvis opdagede vi det lige tids nok til, at chaufføren fik drejet fra motorvejen – og kunne køre mod den lufthavn, der lå tættere på centrum af Dallas.

I forvejen var vi i god tid. Og da der samtidig ikke var kø ved hverken check-ind eller sikkerhedstjekket, havde vi ekstra meget tid i lufthavnen. Men efter noget ventetid kunne vi flyve det første stykke mod San Francisco.

Her skulle vi flyve videre fra en anden terminal – så vi måtte med et tog fra den ene terminal til den anden. Vi havde dog også her ekstra god tid, for vores fly videre var en time forsinket.

Vi frygtede, at flyet blev yderligere forsinket (sådan er det jo desværre tit). Men det skete heldigvis ikke, så klokken 17 kunne vi gå ombord på flyet til Taipei i Taiwan.

Foran os ventede 14 timers flyvning over Stillehavet – hvor vi bl.a. også skulle krydse datolinjen. Det virkede som en lang tur på papiret. Men heldigvis gik det nemt – bl.a. fordi vi var så heldige, at vi kunne få seks sæder i alt til os fire.

Så først slappede vi lidt af i flyet med iPads, tv og læsning. Bagefter var det tid til at sove – så godt som man nu kunne. Og da vi vågnede igen, manglede vi kun nogle få timer af flyvningen.

Udfordringen var altså ikke selve flyveturen – men den store tidsforskel. Vi landede klokken 23.30 i Tapei. Men for os var den 9.30 om morgenen Dallas-tid. Altså en tidsforskel på hele 10 timer (eller næsten et halvt døgn).

Og kun 4,5 døgn tidligere var Marianne og pigerne endda kommet fra Puerto Rico – hvor tidsforskellen var 12 timer. Samlet havde vi på 17 dage krydset 17 tidszoner – altså én tidszone pr. dag af vores rejse.

Men så er det jo også klaret. Så de næste godt syv uger mangler vi kun syv tidszoner, inden vi er tilbage i Danmark igen. Det svarer trods alt kun til en tidszone pr. uge (og ikke en pr. dag som indtil nu).

Efter den lange flyvetur havde vi bare lyst til at komme til vores hotel. Heldigvis kom vi hurtigt igennem paskontrollen, og så skulle vi bare have vores bagage.

De tre af vores tasker kom hurtigt. Det gjorde den sidste til gengæld ikke. I stedet kørte der et skilt rundt på båndet med mit navn og en besked om, at vi skulle henvende os hos flyselskabet.

Det viste sig, at tasken af en eller anden grund ikke var kommet med flyet fra San Francisco. Heldigvis var det den mindst vigtige (den med legetøj, svømmeting, bøger osv.). Og heldigvis havde de også godt styr på det. Så vi fik at vide, at den ville komme med næste fly – og blive bragt til vores hotel næste dag.

Vi havde på forhånd bestilt transport til hotellet, så da bagageproblematikken var klaret, kunne vi hurtigt komme af sted. Og efter en halv times kørsel var vi fremme ved vores hotel iTaipei Serviced Apartment.

Klokken var efterhånden blevet 1. Men alligevel var vi ikke klar til at gå i seng – for vores indre ur sagde kun 15 om eftermiddagen. Så selvom vi var noget trætte, sov vi først klokken 2.30.

Jeg nåede dog kun at sove halvanden time, før jeg vågnede igen – og ikke kunne sove mere. Og klokken 5.30 var pigerne også klar til at står op igen. Lidt efter vågnede Marianne også.

Under vores hotel lå der et center. Så her fandt vi en café og spiste morgenmad. Og så blev resten af dagen brugt på praktiske ting – som at pakke ud og ikke mindst vaske tøj. Pigerne så også Melodi Grand Prix, mens Marianne og jeg handlede.

Senere hentede vi også frokost fra et af de mange fine spisesteder i centret. Og om eftermiddagen så vi Trolls. Aftensmaden blev ”instant nudler” – inden børnene faldt omkuld klokken 18.30. Marianne og jeg holdt yderligere en halv times tid, inden vi også måtte give op.

Pigerne sov dog kun til klokken 0.30, inden de ville op. Det mente vi ikke rigtig, at de skulle. Og heldigvis faldt de også i søvn igen.

Til gengæld vågnede jeg klokken 3 – og kunne ikke sove mere. Hvad værre var dog, at jeg også var blevet rigtig forkølet – med øjne der løb i vand. Det var allerede startet i flyet – men nu var det blevet rigtig slemt.

Klokken 4.30 vågnede Vilde så og ville gerne op. Og da jeg også var vågen, satte vi os ind i stuen, mens Marianne og Frida sov lidt længere.

Da alle var oppe, spiste vi morgenmad og fik vasket lidt tøj, inden vi gik ud for at kigge på byen. Her gik vi første til en park, hvor vi fandt en legeplads til pigerne. Bagefter gik vi til et kreativt område med en masse butikker.

Jeg var ikke rigtig frisk, så jeg gik hjem med pigerne, mens Marianne kiggede på butikker. Og da alle var hjemme igen, brugte vi resten af dagen på at hygge hjemme. Efter aftensmaden lagde pigerne sig med hver deres iPads. På et tidspunkt var der pludselig meget stille. Og det viste sig da også, at de begge to var faldet i søvn – midt i Toy Story.

I går nat blev jeg så vækket klokken 3 af babygråd fra naboværelset – der tydeligt kunne høres igennem den papirtynde væg. Og det fortsatte resten af natten (kun afbrudt af korte pauser med stilhed) – så igen sov jeg ikke mere.

Klokken 4 måtte Frida opgive at sove mere. Og klokken 5.30 var Vilde også klar til at stå op. Så endnu en gang startede dagen tidligt for alle.

I overmorgen skal vi videre til Hualien her i Taiwan. Turen foregår med tog, så derfor startede vi dagen i går med at gå over på stationen og købe billetter.

Bagefter tog vi metroen til at tempel, som vi havde læst om i vores guidebog. Vi har efterhånden set en del templer, men det her var noget anderledes – meget mere kinesisk.

Ellers er der dog ikke meget kinesisk over Taiwan (selvom Kina jo mener, at landet bare er en provins i Kina). Folk er meget venligt og hensynsfulde – og vil meget gerne hjælpe. Alle stiller sig også pænt i kø – bl.a. når de skal ind og ud af metroen. Der er også rent og pænt overalt. Og ingen mennesker kunne finde på at spytte på gaden.

På forhånd havde vi frygtet lidt at tage til Taiwan, da vi ikke er specielt begejstrede for den kinesiske mentalitet. Men vores frygt er fuldstændig blevet gjort til skamme. Man har på ingen måde en fornemmelse af at være i Kina her.

Efter tempel-besøget gik vi imod Brick World – som vi havde læst skulle være en LEGO-inspireret café. Vi havde fået fornemmelsen af, at det var et større sted – men det var det absolut ikke.

Til gengæld var alt med LEGO-tema. Marianne og jeg fik en brownie formet som en LEGO-klods. Og pigerne fik hver en vaffel med form som en LEGO-figur. Smagsoplevelsen var ikke den helt store, men temaet var nu sjovt nok alligevel.

På vejen tilbage kom vi forbi et tivoli-marked, hvor der var en række boder. Vi valgte at prøve et ringspil, hvor man skulle ramme nogle figurer. Da vi betalte, fik vi en hel spand med ringe – hvilket undrede os lidt.

Det varede dog kun lige til vi startede med at kaste. For vi fandt hurtigt ud af, hvor svært det var. Alligevel lykkedes det os at vinde to grimme plasticfigurer samt en blyantspidser.

I den mere bizarre ende af ”forlystelserne” var muligheden for at få massage – med (forhåbentlig) uskarpe kødøkser. Vi takkede dog pænt nej tak – trods adskillige opfordringer fra massørerne.

Bagefter tog vi tilbage til hotellet, hvor Marianne hentede aftensmad. Og selvom pigerne var meget trætte, tvang vi dem til at holde sig vågen ved hjælp af Uno-spil. Klokken 19.30 kunne de dog ikke mere. Og klokken 20.45 sov vi også.

I dag lykkedes det så alle at sove til over 6. Efter morgenmaden gik vi en tur rundt i de små gader i nærheden af hotellet. Her lå der en del små og meget kinesiske butikker – hvor pigerne bl.a. fik hver deres pung.

Jeg var stadig meget forkølet – og Vilde klagede over ondt i benene. Så efter at have gået rundt i nogle timer, gik vi tilbage mod hotellet.

På vejen spiste vi på McDonald’s – hvor vi igen oplevede den meget ukinesiske tilgang til tingene. For det første var der meget rent og pænt på stedet. Og for det andet var gæsterne flinke til at rydde op efter sig selv. Affaldet blev endda sorteret i fire forskellige affaldsspande – noget vi ikke har oplevet før andre steder i verden.

Resten af eftermiddagen tilbragte vi på værelset med bl.a. X-Factor. Og her til aften har vi så været på natmarked – hvor der endnu engang var masser af boder, som pigerne gerne ville prøve.

Efter en del overvejelser endte det med, at Vilde prøvede boden, hvor man kunne fange småfisk med et net og putte dem op i spand (efter at have betalt godt 12 kroner for det). Og bagefter prøvede begge piger at skyde til måls efter nogle figurer ved hjælp af en form for pistol, der affyrede plastickugler.

Aftensmaden blev endnu engang hentet i centret og spist på værelset. Og bagefter var det sovetid for pigerne.

I morgen er det så sidste dag her i Taipei, inden vi i overmorgen tager toget videre til Hualien lidt længere sydpå.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *