40 år i Guyana

De seneste par dage har vi befundet os i Guyana, hvor vi blandt andet har fejret Mariannes 40 års fødselsdag. Desværre er det ikke alt, der er gået helt efter planen her. 

I søndags var vi dog stadig i Paramaribo i Surinam. Og netop fordi det var søndag, var byen også fuldstændig død, da vi gik ud for at kigge på den – lige med undtagelse af tøjbutikkerne, der sjovt nok stort set alle var åbne. Tøj er åbenbart noget, som man køber efter kirketid.

Så efter at have gået lidt rundt, fandt vi den bar, som vi havde været på før. Og som altid var der en god stemning fra det sjove miks af lokale, fastboende udlændinge og turister.

Bagefter gik vi videre til en restaurant, der havde rigtig gode drinks – hvilket var meget godt, for maden lod vente på sig. Til gengæld var de tunsteaks, der kostede os under 100 kroner, utrolig lækre.

Aftenen sluttede med, at vi så det sidste af et X-Factor afsnit. Og så var det sovetid for pigerne – og lidt efter også for os. 

Dagen efter skulle vi så rejse videre til Georgetown i Guyana – men først om eftermiddagen. Derfor kunne vi starte dagen roligt med morgenmad, pakning og så check ud klokken 12. 

Vi havde dog stadig et par timer, som vi skulle have til at gå. Derfor gik vi til restauranten fra dagen før, hvor vi spiste frokost.

Da maden var spist, gik vi videre til en park med en masse palmer – der nu ikke var noget særligt. Og derefter gik vi tilbage til hotellet for at hente vores bagage og få fat på en taxa. 

På vejen mod lufthavnen ringede chaufførens mobiltelefon så pludseligt. Det var hotellet, som ville fortælle, at de havde fundet en mobiltelefon på vores værelse – hvilket viste sig at være Fridas. 

Så vi måtte få taxachaufføren til at vende taxaen og køre tilbage – men heldigt at de nåede at ringe, før vi var fløjet videre. Og heldigt at vi var i god tid. 

Tilbage på hotellet fik vi mobiltelefonen. Og så gik turen igen mod lufthavnen, hvor vi checkede og fik kontrolleret vores bagage manuelt – da lufthavnen ikke havde scannere.

Endnu engang var turen med et lille fly. Og denne gang fik både Marianne og pigerne mulighed for at sidde lige bag piloten – hvilket vist var en ret sjov oplevelse.

Flyveturen tog omkring fem kvarter langs kysten. Desværre var det ret diset, så udsigten var ikke helt så imponerende som de to tidligere gange.

Da vi landede, var vi forholdsvis hurtigt igennem paskontrollen – hvilket jo er fordelen ved at flyve med sådan et lille fly. Og efter vi også havde fået vores bagage, tog vi en taxa til vore hotel Guyana Marriott Hotel Georgetown – med en meget snakkesalig chauffør.

Han mente i øvrigt, at vi hellere skulle have valgt et andet hotel – og havde tilfældigvis noget familie, som lejede en lejlighed ud, så vi kunne gå på markedet og selv lave mad. Men “desværre” havde vi allerede betalt for vores hotel, så det blev der ikke noget af.

Efter vi havde checket ind og fået anbragt vores bagage på værelset, spiste vi aftensmad på hotellets restaurant. Og så var det ellers sovetid for alle.

I forgårs var det så Mariannes fødselsdag 40 års fødselsdag. Dagens startede med, at vi “vækkede” hende (selvom hun vist allerede var vågen). Og mens hun så var i var i bad, fik vi pyntet op og gjort gaver klar.

Vi kunne ikke blive helt enige om det med godt eller dårligt vejr på fødselsdage skulle ses i forhold til der, hvor man befinder sig eller Danmark. Men det var vist også lidt ligemeget. For her i Guyana var det gråvejr med lidt regn og en del blæst. Og i Danmark haglede det vist. Så Marianne havde under alle omstændigheder tilsyneladende ikke opført sig så pænt i løbet af året.

Efter udpakning af gaver spiste vi morgenmad på hotellet. Og derefter gjorde vi os klar til at tage mod lufthavnen endnu engang.

For her skulle vi på tur til Kaieteur vandfaldet – der en Guyanas største (og nok også eneste) højdepunkt. Og et sted som man kun kan komme til ved at flyve.

Vi checkede ind klokken 12 – og en times senere skulle vi så efter planen flyve. Men klokken blev 13, uden at vi kom af sted. Og kort efter kom de for at fortælle os, at vi var 40 minutter forsinket – eller mere. For det fly, som vi skulle med, var åbenbart strandet i en anden lufthavn på grund af dårligt vejr.

Så der var ikke andet at gøre end at vente – hvilket var meget kedeligt i den lille lufthavn uden nogen som helst faciliteter.

Klokken blev da også 14.30, inden der igen skete noget. Og det var desværre med en besked om, at vi ikke kunne komme af sted, fordi klokken nu var blevet for mange til, at vi kunne nå at se vandfaldet og komme tilbage igen i tide.

Hvad værre var, så kunne de heller ikke skaffe et fly til næste dag. Så det var derfor slet ikke muligt for os at se det vandfald, som var en af de væsentligste grunde til, at vi var rejst til Gyana. 

Det var derfor med stor skuffelse, at vi kørte tilbage til hotellet igen – efter at have spildt 3-4 timer på en tur, der alligevel ikke blev til noget. Og ikke ligefrem den fødselsdag, som vi havde håbet på.

Men vi måtte jo prøve at få det bedste ud af situationen. Og derfor gik vi ned til poolen, hvor pigerne hoppede i vandet, mens Marianne og jeg fik os et par drinks. Og ingen tvivl om, at pigerne nok syntes det var sjovere at være i poolen end at gå rundt ved et vandfald.

Derefter var det op for at klæde om, inden vi spiste aftensmad (og fødselsdagsmiddag) på hotellets restaurant.

Det blev altså ikke ligefrem den 40 års fødselsdag, som vi havde håbet på. Men vejret er jo (som vi har oplevet før) svært at planlægge.

I går havde vi så en hel dag. Og da vi jo ikke kunne komme på vandfald-tur, holdt vi fast i vores oprindelig plan og kiggede lidt på byen.

Vi startede med at spise på en lille, lokal restaurant, hvor personalet fra Canadas og USA’s ambassader også spiste.

Bagefter gik vi videre til St. George’s Katedral, der med sine godt 44 meter (lidt højere end Rundetårn) skulle være den højeste træbygning i verden. I hvert fald var den rigtig flot – både inde og ude.

Efter vi også havde besøgt et lokalt marked, gik vi tilbage mod hotellet – hvor pigerne fik en kæmpe is på vejen i en isbutik.

Tilbage på hotellet stod den på pool resten af dagen. Og aftensmaden blev også endnu engang spist i hotellets restaurant – inden det atter var sovetid.

Morgenen i dag har vi brugt på at pakke og spise morgenmad. Og om lidt tager vi så endnu engang til lufthavnen, hvor vi skal flyve videre mod Barbados – og et rigtigt charterhotel med all inclusive. Noget som specielt pigerne glæder sig meget til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *