I charter-mode

Når vi rejser, som vi gør, kan vi engang imellem godt nå et mætningspunkt i forhold til nye oplevelser. Derfor har vi også nydt den seneste lille uge, hvor vi har været fuldstændig i charter-mode.

I torsdags forlod vi Guyana for at flyve til Barbados. Den første del af turen blev dog lidt kaotisk, da lufthavnens bagage-check maskine var nede. Så alt vores bagage skulle gennemrodes manuelt.

Til gengæld lettede vi faktisk før tid med LIAT – der ellers er berygtet for ikke altid at flyve til tiden.

Det betød også, at vi landede før tid på Barbados. Og da der heldigvis ikke lige var landet et kæmpefly fra Europa ellers USA, var vi også hurtigt igennem den meget effektive paskontrol.

Lidt efter kom vores bagage også. Og så var vi klar til at gå ud i ankomsthallen for at finde den transport, der var inkluderet i vores hotelophold på Sea Breeze Beach House.

Men der var ingen, som ventede på os. Vi tænkte dog, at det nok var fordi, at vi var ankommet lidt før planlagt. Efter en halv times ventetid gad vi dog ikke vente længere. Så i stedet tog vi en taxa.

Fremme ved hotellet beklagede de den manglende afhentning – med en eller anden halvdårlig undskyldning. Og så blev vi ellers sat til at vente på indcheckning.

Efter lang tid fik vi så vores værelse – der viste sig at have de forkerte sengetyper (to queen-size i stedet for en king-size og en sovesofa).

Men det var i virkeligheden meget bedre, fortalte hotellet os. Alligevel ville vi dog gerne lige se den anden type værelse – bare lige for at sammenligne. Men sjovt nok havde de desværre ikke lige flere ledige værelser af den type.

Og i øvrigt kunne man slet ikke vælge sengetype, fik vi efterfølgende at vide – hvilket sjovt nok heller ikke rigtig harmonerede med det, der ellers stod sort på hvidt på vores booking-bekræftelse.

Konklusionen blev derfor (efter en længere diskussion), at vi var nødt til at beholde det værelse, som vi havde fået. Og det var sådan set også fint nok. Men det havde været rart, hvis de havde droppet alle de dårlige undskyldninger.

Efter denne dårlige start var det tid til aftensmad. Og herfra gik det heldigvis fremad. For både mad og drinks var rigtig fine – og betjeningen venlig.

Og det bedste var, at vi havde all-inclusive. Så for en gang skyld behøvede vi ikke skæve til prisen, når vi bestilte de farvestrålende drinks – med og uden alkohol.

Næsten morgen spiste vi morgenmad på hotellet – der faktisk var det dårligste måltid på dagen. Og derefter gik vi ned til stranden.

Desværre var det lidt gråvejr. Og der kom også et par regndryp. Men bortset fra det, var det nu ret lækkert at ligge der.

Frokosten blev spist på restauranten. Og her fik vi også flere af de lækre drinks, der var niveauer over dem, som man ellers får på de typiske chartersteder med all-inclusive – hvor det ofte har været pina colade fra en stor dunk.

Marianne har derfor også været meget imod all-inclusive konceptet på grund af den manglende kvalitet. Men her på Barbados blev hun vist overbevist om, at det godt kan være fint.

Efter endnu et ophold på stranden gik vi op på værelset for at tage et bad og skifte tøj. Og derefter gik vi til centrum af den by, som vi boede i. For her var der fredagsmarked med masser af souvenir-boder og boder med stegt fisk.

Vi nøjedes dog med en enkelt øl. For tilbage på hotellet ventede der en større valentine-middag – med oppyntning og ekstra god mad. Og ikke mindst en chokoladefontæne, som pigerne elskede.

Næste morgen stod den igen på morgenmad efterfulgt af strand. Desværre var det meget blæsende, så det var ikke så afslappende med det meget fygende sand. Alligevel blev vi liggende både før og efter frokost.

Dagen sluttede af med en tur i poolen efterfulgt af bad og omklædning inden endnu et fint aftensmåltid. Og så var det sovetid.

Belært af gårsdagens sandfygning fandt vi næste dag et sted på stranden med mere læ. Så det var noget mere behageligt at ligge der. Og samtidig skinnede solen. Så vi blev allesammen godt røde – selv efter næsten en måneds rejse.

Og ellers forløb dagen nogenlunde som de forrige – med strand, lækre drinks, frokost, strand, flere lækre drinks, pool, bad, omklædning og aftensmad. I virkeligheden måske ikke så spændende – men meget afslappende.

Men alt godt får jo en ende. Og i forgårs var det så tid til at rejse fra Barbados og videre til Jamaica.

Vores fly afgik dog først om aftenen. Så vi havde hele dagen – der igen blev tilbragt på stranden og ved poolen. Og med flere lækre drinks (dog uden alkohol på grund af den lange rejsedag).

Efter at have fået et bad og klædt om blev vi kørt til lufthavnen af hotellets personale – som havde styr på det denne gang. Og da den sædvanlige check-ind og sikkerhedskontrol var klaret, var vi klar til at flyve mod Kingston omkring klokken 19.45 – med godt 20 minutters forsinkelse.

Det blev en noget speciel oplevelse. For flyet var den sædvanlige type med omkring 30 rækker med seks sæder på hver række. Alligevel var vi kun lige omkring 25 passagerer med flyet. Så det var vist ikke den hårdest omgang at betjene os for personalet.

Flyveturen tog 3 timer. Og Frida sov nærmest før vi var lettet – mens Vilde faldt i søvn kort tid efter.

Da vi landede var paskontrollen hurtigt klaret, selvom vi lige skulle vise vores vaccinationskort til en sygeplejerske – sandsynligvis fordi vi havde været i Surinam og Guyana.

Vi fik også hurtigt vores bagage. Til gengæld tog den efterfølgende gennemlysning af den rigtig lang tid. Så godt vi ikke havde været med et fyldt fly. For så havde vi skulle bruge meget lang tid på den del.

Udenfor i ankomsthallen ventede den forudbestilte chauffør så på os – klar til at køre de godt tre timer til Treasure Beach.

Det blev en lang og kedelig køretur gennem et mørkt Jamaica. Pigerne faldt godt nok i søvn meget hurtigt, mens Marianne og jeg bare sad og kiggede ud i mørket.

Klokken 1.30 var vi så endelig fremme ved Marblue Villa Suites, hvor vi utroligt nok blev modtaget af en mand fra hotellet – selvom det er et lille sted med kun 5 værelser. Og klokken 2 kunne vi så endelig komme i seng og sove – hvor klokken var 3 Barbados-tid.

I går morges havde vi derfor også arrangeret først at spise morgenmad klokken 11. Men den var nu også lige så lowkey som resten af stedet – kaffe, te og toastbrød med smør og marmelade.

Så det var på alle måder noget af en kontrast til det store all-inclusive hotel på Barbados. Men netop disse kontraster forsøger vi faktisk også at opsøge på vores rejser, så vi får en god blanding af det hele.

Efter morgenmaden gik vi ud for at kigge på byen – hvilket var ret hurtigt klaret. Treasure Beach har vist tidligere haft flere turister, end de har i dag. I hvert fald var der mange butikker, der var lukket helt ned.

Et sted var der dog masser af aktivitet. Nemlig på baren og restauranten Jack Sprat – der tydeligvis er samlingsstedet her i Treasure Beach. Og vi fik da også et lækkert måltid med en helt, grillstegt fisk (til en meget rimelig pris) – og et par kolde Red Stripe øl til.

På vejen tilbage fik vi handlet lidt i en lille købmandsbutik. Og resten af dagen brugte vi med en svømmetur i hotellets pool – efterfulgt af skolearbejde og en flot solnedgang.

Nu har vi så to hele dage mere her i Treasure Beach, inden vi skal videre til et andet hotel på Jamaica. Og på tirsdag flyver vi så tilbage igen til Miami, hvor vi har en enkelt overnatning, inden vi igen sætter kurs mod Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.