Afsked med vuggestue og børnehave

Så er det dagen før dagen, hvor vi rejser til Sydindien, Sri Lanka og Qatar i to måneder.

Her til formiddag har vi været en tur forbi Vildes vuggestue, hvor hun havde sidste dag i dag. Når vi kommer hjem fra ferie, skal hun starte i børnehaven. Derfor havde hun også lidt at dele ud til børnene samt gaver til både de voksne og til stuen.

Frida har også lidt at dele ud af, da hun jo heller ikke ser sine venner i over to måneder.

I morgen tidlig tager vi så af sted mod Thiruvananthapuram, der ligger i delstaten Kerala i det sydlige Indien. Her skal vi rejse rundt i godt tre uger, inden vi flyver til Mumbai – for også at prøve en indisk storby.

Efter en uge der, flyver vi videre til Sri Lanka, hvor vi skal være i godt fire uger. Og på vejen hjem mod Danmark, laver vi et stopover i Doha i en lille uge.

Den 4. april er vi så tilbage i Danmark igen – forhåbentlig til lidt bedre vejr end det snevejr, som vi forlader meget snart.

En mening om “Afsked med vuggestue og børnehave

  • 25. februar 2014 kl. 09:27
    Permalink

    Ej hvor fedt med så lang en rejse. Vi var selv på Sri Lanka her i sommers med vores søn på 3 år og han var vildt med det.

    Har i en privatchauffør til når i skal rejse rundt i landet? For det var virkelig en fornøjelse, at rejse rundt på den måde og vores søn var meget tilfreds med det. Han sad højt i bilen i autostolen og når det blev for kedelig at se ud af vinduet (efter 20-30 min) fik han ipad’den og han fik set/spillet lidt mens vi så den smukke natur vi kom igennem.

    Vi havde selv overvejet Indien, men blev frarådet det når sønnik ikke var ældre – har i haft nogle overvejelser i den forbindelse?

    For overvejer meget at tage til Indien.

    Mvh

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *