Fra Bangkoks bageovn til Frederiksbergs fryseboks

Det var noget af en kontrast at komme fra Bangkoks bageovn onsdag aften til Frederiksbergs fryseboks torsdag morgen.

I Bangkoks var temperaturen i dagtimerne oppe på 40 grader, mens den faldt til omkring 25 grader om natten. Da vi landede i Kastrup torsdag morgen, var temperaturen på -2 grader. Så det var noget af en temperaturforskel. Men i det mindste skinnede solen, så det føltes ikke så slemt at komme hjem.

Da vi rejste af sted i starten af februar, havde vi dog forestillet os, at vi ville komme hjem til forår. Børnene havde i hvert faldt fået at vide, at nu kunne vi godt pakke flyverdragterne væk. Men som tiden nærmere sig med bl.a. snestorm ugen før vores hjemrejse, kunne vi godt se, at det ikke ville komme til at holde.

De sidste dage i Bangkok blev brugt på at slappe af, være lidt ved poolen – og ikke mindst besøge en del centre.

Vores første hele dag i Bangkok i torsdags startede ved poolen. Men utroligt nok gad Frida ikke være der så længe – man kan åbenbart også få nok af at bade. Så i stedet tog vi til det nærliggende shoppingcenter Central Chidlom – der skulle blive vores ”lokale” shoppingcenter.

Her spiste vi frokost i deres food court, hvorefter vi besøgte den kæmpe legetøjsafdeling – og ikke mindst Bangkoks afdeling af Build-a-Bear. Her fik børnene en bamse hver samt en del tøj til i alt 600 kroner. Det får man ikke meget bamse for i Tivolis afdeling af Build-a-Bear.

Bamserne blev ”bygget”, og bagefter valgte børnene tøj til bamserne. Til sidst blev de navngivet og pakket ned i hvert sit paphus. Man må sige, at Build-a-Bear er gode til at give en god købsoplevelse for børnene (og deres betalende forældre).

Bagefter kiggede vi i resten af legetøjsafdelingen, hvor børnene også fik en karruseltur. Turen sluttede med aftensmad og is i centret, inden vi gik hjem. Marianne tog dog af sted igen for at shoppe lidt på egen hånd, indtil centret lukkede kl. 22.

Næste dag startede ved poolen, hvorefter der blev leget lidt på værelset. Mens Vilde sov middagslur, gik Marianne og Frida i vores lokale center, hvor de shoppede lidt mere på legetøj (inkl. køb af lidt mere tøj til bamserne) og var i legeland.

Resten af dagen legede børnene på værelset sammen med Marianne, mens Morten tog af sted for at shoppe lidt selv. Dagen sluttede af med, at vi så X-Factor finalen via internettet, da børnene var lagt.

Lørdag tog vi i et andet shoppingcenter kaldet Terminal 21. Her er centret bygget op omkring et lufthavnstema, hvor man ”flyver” til et nyt sted hver etage. Øverst ligger Hollywood med en biograf, nedenunder er der restauranter i San Francisco, tøjbutikkerne ligger i London og Tokyo osv.

Det hele er meget gennemført – også på toiletterne, hvor dekorationen følger de enkelte steder. Og toiletpersonalet er også iklædt uniformer, der passer til det enkelte sted.

Søndag var det så tid til at se lidt andet end shoppingcentre, så vi tog en taxa til Lumphini Park. Her havde vi også været, sidste gang vi var i Bangkok i 2008 – og var stået tidligt op pga. jetlag.

Men selvom vi også prøvede at være der tidligt denne gang, var vi vist lidt for sent på den. Så vi gik glip af alle de mange aktiviteter, som beboerne i Bangkok foretager i parken tidligt om morgenen – badminton, tai chi, dans osv.

Samtidig var det meget varmt, så efter at børnene havde leget lidt på en legeplads og fået en is, tog vi tilbage til vores hotel. Her slappede vi af på værelset – bl.a. med et Disney-puslespil på 500 brikker, som Marianne havde købt et par dage tidligere.

Dagen sluttede ved poolen, og aftensmad hentede Morten i vores lokale center. Som de fleste andre dage fik børnene en pizza-rulle, som de var blevet meget glade for. Og så var det ellers tid til at få pakket alle vores ting for sidste gang, for næste dag skulle vi rejse hjem.

Som så mange gange før, så vågnede børnene tidligt på afrejsedagen – hvilket ikke var helt optimalt, for det ville blive en meget lang dag, da vi først skulle flyve hjem kl. 00.25 natten til torsdag.

Vi brugte formiddagen på værelset, og så checkede vi ellers ud kl. 12. Derefter gik vi til vores lokale center for at spise frokost i food courten. Her var vi efterhånden blevet et kendt ansigt, og specielt én tjener var meget interesserede i børnene og kom med papir og farver til dem. Det endte da faktisk også med, at Frida gav ham et kram, da vi gik.

Efter frokosten og et par småkøb, tog vi videre til Siam Paragon. Her fandt vi først et supermarked og fik købt nogle bleer – og så tog vi i deres akvarium, der er det største i Sydøst-Asien.

Efter en masse fisk og en is, tog vi tilbage til hotellet for at få en sidste dukkert i poolen. Her fik vi også et bad, inden vi tog en taxa mod lufthavnen kl. 18. Turen ud af Bangkok tog som sædvanligt en del tid pga. trafikken, men da vi først var ude, gik det stærkt.

I lufthavnen fik vi at vide, at vi først kunne checke ind tre timer før. Så vi måtte have alt vores bagage med, da vi skulle spise aftensmads på etagen nedenunder. Her var specielt Frida meget træt, og hun faldt næsten i søvn ved bordet. Så vi lagde hende i Vildes klapvogn, inden vi igen gik op for at vente på at check ind.

Her fik vi en glædelig overraskelse, for det viste sig, at de ville åbne i løbet af et par minutter for check ind – fire timer før (og ikke tre). Vi fik checket ind, og da vi bagefter ledte efter security, kom vi til et sted med prioriteret security check – for personale, VIP’er osv. Men i stedet for at vise os den normale indgang, fik vi lov til at komme igennem – sandsynligvis fordi vi havde (trætte) børn med.

Og som flere gange før, så sov Frida igennem både paskontrol og sikkerhedskontrollen. Heldigvis var de ikke så emsige, så hun fik lov til at blive liggende, da vores bagage skulle tjekkes.

I nærheden af gaten fandt vi nogle store lænestole, der kunne lægges ned. Og så var det ellers bare at vente på, at vi kunne komme om bord.

Mens Frida sov allerede kl. 20, havde Vilde lidt sværere ved at overgive sig. Men kl. 21.30 faldt hun endelig i søvn i sin klapvogn – efter en kort skrigetur.

Da vi skulle til gaten, startede vi med at bære Frida. Hun vågnede dog og kunne gå selv. Vilde sov til gengæld videre helt til vi skulle aflevere klapvognen ved gaten. Og da vi kom ind i flyet, gik der ikke lang tid, før de sov igen.

Heldigvis kom vi af sted til tiden, og selvom turen til startbanen tog meget lang tid, blev vi heldigvis ikke forsinkede. Faktisk landede vi 15 minutter før tid i Kastrup, og som de stewarden sagde, ”at sådan plejer det nu også at være med SAS”. Men som vi jokede med, så gælder det jo bare om at sætte flyvetiden lang nok på papiret. Så kan man give en positiv overraskelse ved at lande for tidligt.

Desværre kunne vi kun få tre sæder denne gang. Alligevel sov både Frida og Vilde bedre end på udturen – måske de efterhånden var blevet hærdede. Vi andre sov også nogenlunde, selvom det var hårdt for Marianne at sidde med Vilde på skødet. Og børnene brugte alle tæpperne, så Morten vågnede op og frøs ret meget i sine korte bukser midt om natten.

SAS fik dog et lille minus i vores ellers positive oplevelse af dem, da Vilde ikke kunne få sin egen morgenmad. Så vi måtte dele de tre bakker imellem os. Og da vi også havde sprunget den sene aftensmad på flyvningen over pga. tidspunktet for severingen, var vi godt sultne, da morgenmaden blev serveret omkring kl. 10 thaitid. Men vi fik da spist os nogenlunde mætte alligevel.

Som sædvanligt tog det lang tid at få vores bagage i København, men 45 minutter efter at vi var landet, kunne vi endelig tage en taxa det sidste stykke hjem til Frederiksberg.

Der var ingen tvivl om, at børnene var glade for at være hjemme igen. Alt legetøjet blev fundet frem og leget med, mens vi fik pakket ud og vasket tøj.

Det sidste hængeparti for rejsen var så at undgå for meget jetlag. Så vi gjorde alt for at holde børnene oppe, men kl. 17.30 gik den ikke længere, og der måtte de lægges – men der var kl. jo også 23.30 thaitid (hvilket var minimum fire timer over deres normale sengetid). Og kl. 20 måtte vi så også give op og gå i seng.

Og det var nok også godt det samme, for Frida stod op kl. 4 og Vilde kl. 5 her til morgen. Men mon ikke, at de er inde i det normale sovemønster i morgen.

Nu kan vi så tænke tilbage på syv dejlige uger – som vi uden tøven gerne ville have forlænget, hvis det kunne have ladet sig gøre.

Vi har fået en masse oplevelser. Men vigtigst så har vi haft syv uger, hvor vi har været sammen med børnene 24 timer i døgnet.

Og vi føler faktisk, at både vi og børnene har fået mere ud af turen denne gang end sidste år, hvor vi var i Dubai, Bahrain og Oman. Det skyldes først og fremmest, at børnene (ikke mindst Vilde) er blevet et år ældre.

Så vi er helt klar til at tage af sted igen næste vinter.