Dét er afslapning

Vi er nu kommet til Ko Lanta, der er endnu en modsætning i forhold til de tre andre steder, vi indtil nu har besøgt på vores rejse her i Thailand.

Thaimad smager helt sikkert godt – men engang imellem har man lyst til noget lidt andet. Så i forgårs til aftensmad valgte vi en gang ”spis hvad du kan”-restaurant. Her stod den på kødorgie i form af pølser, kyllingespyd, hakkebøf mm. Dertil diverse pastasalater – ikke specielt thaiagtigt, men rigtig lækkert. Bagefter tog vi en enkelt vandmelonshake på stranden, inden vi gik i seng.

Det største minus ved vores hotel på Ko Phi Phi var larmen tidligt om morgenen. Man var ikke i tvivl om, når folk skulle videre. Ikke fordi de larmede – men deres værelse skulle lige checkes af hotellets personale. Og måden at give den besked på, var med en højlydt walkie talkie.

Så endnu engang var vi tidligt oppe i går – men så gik man da heller ikke glip af morgenmaden (selvom den nu ikke var noget specielt). Da vi stadig var lidt røde fra dagen før, tilbragte vi formiddagen på vores værelse. Så kunne vi også lade op til eftermiddagens snorkel-tur.

Kl. 13.40 (som aftalt) stillede på afhentningsstedet – hvilket fik dem til at undre sig. Vi skulle jo først af sted kl. 14. Fint med os – men hvorfor havde vi så fået besked på at møde så tidligt? Der skulle også have været en 3. person med, men han dukkede aldrig op. Heldigvis var de dog ret hårde, så vi ventede ikke efter kl. 14.

Ventetid fik vi til gengæld, da vi skulle hente tre andre ved en nærliggende strand. De stod ikke klar, så kaptajnen måtte i land for at finde dem – hvilket vel alt i alt tog 20 minutter. Det er lige præcis derfor, vi hader disse fastlagte ture. Man kommer altid til at vente på folk, som ikke kan være der til tiden. Og så var de tre, som angiveligt skulle med, i øvrigt pludselig blevet til syv.

Men endelig kom vi af sted på turen til ”lillebror-øen” Ko Phi Phi Leh. Efter at have set nogle stalaktitter på vejen, nåede vi første snorkelsted.

Her var flotte koraller, men ellers var der ikke så meget at se. Og så skete det, der ikke måtte ske – vi løb tør for batteri på kameraet. Nå, katastrofen var ikke så stor, for vi havde jo ekstra batterier med – troede vi. Men vores nye kamera brugte åbenbart batterier, der var en enkelt eller to millimeter tyndere end det gamle. Så de to ekstra batterier kunne ikke bruges.

Efterfølgende sejlede vi ind i Pihal-bugten, hvor vandet havde en fantastisk turkis farve. Her lykkedes det at presse et par enkelte fotos ud af det ellers flade batteri. Samtidig glædede vi os over, at vi havde valgt en lille båd – og ikke den store med hundrede passagerer, der også lå i bugten.

Ved Ko Phi Phi Leh’s sydspids ligger Loh Samah bugten, der er et særligt godt sted at snorkle. Det var da også helt anderledes end det første sted – specielt da vi svømmede rundt om en lille ø. Her var kæmpe stimer af fisk og et fantastisk lys. Hvor vi dog ærgrede os over, at vi ikke kunne tage undervandsbilleder pga. det flade batteri.

Under os befandt sig et hold dykkere, og det var en helt speciel (og kildrende) oplevelse at lægge sig ovenover deres udåndingsbobler. Inden vi gik ombord i longtail-båden igen, fodrede vi fisk med vores medbragte bananer. Først var de ikke meget for at komme i nærheden af os, men da de endelig fik smag for det, kunne vi holde bananskralden i hånden, mens de nappede af den.

Sidste stop var den berømte Ao Maya-strand – bedre kendt som ”The Beach” fra filmen af samme navn. Ingen tvivl om, at der var fantastisk smukt med hvidt pulversand og turkist vand. Det mente de flere hundrede andre besøgende, der var der samtidig med os, sikkert også.

Da vi havde set solnedgangen fra havet, sejlede vi tilbage til Ko Phi Phi Don – en god oplevelse (og en batteri-lærestreg) rigere. Efter et hurtigt bad, spiste vi aftensmad, checkede internet – og så var det ellers på hovedet i seng.

I morges forlod vi så Ko Phi Phi for at tage videre med båd til Ko Lanta. Alt fungerede fint, og bedst af alt – båden sejlede til tiden.

En times tid efter lagde vi til ved hoved byen ”Ban Sala Dan”, hvor en chauffør ventede på os, for at køre os til vores næste hotel: ”Narima”.

Ko Lanta er en stor ø, der endnu ikke er så overrendt af turister, som mange af de andre steder i Sydthailand. Men sandsynligvis er det dog kun et spørgsmål om tid, for nordpå (tættest ved færgen) er der allerede bygget en del ressorts. Af samme grund havde vi også valgt et hotel længere sydpå ved ”Hat Nui”-stranden.

Allerede da vi så bilen, virkede hotellet lovende. Til forskel for de fleste andre, som skulle sidde bag på ladet, kom vi ind i en aircondition-afkølet 4-hjulstrækker. Så det var en behagelig køretur på en halv times tid.

Ved ankomsten til hotellet blev vi budt velkommen ved receptionen – hvorefter både manden og kvinden, som ejer stedet, kom og gav hånd. Her gør de tydeligvis lidt ekstra for, at man føler sig velkommen.

Som en ekstra bonus kunne vi vælge mellem to forskellige værelser (begge med havudsigt), da dem som også havde booket, endnu ikke var mødt op. Valgte faldt på værelse ”A02” med den fantastiske terrasse.

Her er den utroligste udsigt over stranden og havet. Lige sådan en udsigt man har brug for, når man skal slappe af. Valget står så bare imellem, om man skal sidde i kurvestolene eller ligge i hængekøjen. Se dét er ferie.

Vi var efterhånden blevet ret sultne, så vi valgte hotellets restaurant – og her kom vi ned på jorden igen. Efter at have spist vores måltid mad, var vores drikkevarer endnu ikke dukket op – til trods for vi havde rykket for dem én gang. Først da vi bad om regningen, kom de med dem – men der havde det ikke den store interesse. Heldigvis kunne vi ved aftensmaden konstatere, at vi vist bare havde haft en enkeltstående, dårlig oplevelse.

Resten af dagen er brugt ved stranden (med at slappe af), på terrassen (med at se solnedgang) og i strandbaren (med en frugtdrink).

I morgen vil vi også bare slappe af, og så må vi se i overmorgen, om vi tager på en tur. Desværre har vi kun tre overnatninger her – vi kunne ellers godt være her en uge. Men måske bliver det en anden gang – vi har set, at Star Tour har hotellet med i deres Thailandsprogram. Så det kunne jo være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.