Dyre Seychellerne

Seychellerne står nok for rigtig mange mennesker som sådan et paradis-sted, hvor strandene er helt fantastiske og solen altid skinner.

Sådan har det i hvert fald været for os. Og der er da heller ingen tvivl om, at der er pæne strande i Seychellerne. Til gengæld kommer det også med et heftigt prismærke. Og solen skinner i øvrigt ikke altid på øen.

Fredag i sidste uge var vi dog stadig på Reunion. Og efter vi havde været på mountainbike-tur, tog vi ned til byen om aftenen. Her satte vi os på en bar ved stranden for at nyde solnedgangen – med den ekstra bonus, at vi kunne se en række hvaler svømme helt tæt på.

Senere gik vi lidt rundt i byen og fandt en restaurant ved havnen. Og efter vi også havde spist en is på en anden restaurant, gik vi tilbage til vores hus for at sove.

Dagen efter kørte vi så af sted på den sidste tur på Reunion. Denne gang gik turen til Cilaos – hvor vi som de andre gange først kørte et stykke ad motorvejen, inden vi drejede af mod bjergene.

Og så gik turen ellers opad igennem en lang række hårnålesving – efter sigende skulle der være 400. Vi talte dem ikke – men der var mange. Igen var der vild natur med høje skrænter fyldt med frodig regnskov.

I bjergbyen havde vi planlagt at vandre til et vandfald i nærheden. Men da skyerne hang lavt og det støvregnede, droppede vi den plan – til pigernes store glæde. I stedet gik vi lidt rundt i byen og spiste frokost på en restaurant – hvor vi ikke havde de store forventninger. Det viste sig dog, at maden var rigtig lækker.

Efter endnu en gang bjergkørsel og en tur på motorvej var vi så tilbage igen ved vores lejede hus, hvor vi brugte resten af dagen på at slappe af og pakke – inden vi gik tidligt i seng.

For næste morgen skulle vi op allerede klokken 4 – hvilket alligevel var det tidligste, som vi har været oppe på denne rejse. Og efter at vi havde pakket det sidste og lukket huset ned, kørte vi mod lufthavnen.

Da trafikken var meget begrænset på dette tidspunkt, var vi hurtigt fremme. Og efter vi havde parkeret bilen og smidt nøglen i en postkasse, kunne vi checke ind. Paskontrollen og sikkerhedskontrollen var også hurtigt klaret. Og så kunne vi spise en dyr men dårlig morgenmad, inden vi satte os på flyet mod Seychellerne.

Efter tre timers flyvning, inklusiv en overflyvning af øen for at lande i den perfekte vindretning, landede vi så på hovedøen Mahe. Her var vi hurtigt igennem paskontrollen. Og da vi også havde fået vores bagage, kunne vi hente vores lejebil.

Heldigvis lå vores lejede Airbnb-hus kun 10 minutters kørsel væk. Det var dog lidt af en udfordring alligevel, for i Seychellerne er der venstrekørsel. Og udover at køre den modsatte vej rundt i rundkørslen, skulle jeg også lige vænne mig til, at der var byttet om på blinklyset og vinduesviskerne – hvilket da også resulterede i, at jeg fik visket vinduerne et par gange, hvor jeg ellers bare ville vise af mod venstre.

Vores Airbnb-hus lå på den kunstige ø Eden Island, der er et lukket område med en masse feriehuse og -lejligheder – plus flere pools og kunstige strande. Det helt særlige er dog, at der ikke må køre biler på området. I stedet har hvert hus deres egen elektiske golfvogn.

På forhånd havde vi vist tænkt, at det var lidt fjollet. Men vi vænnede os meget hurtigt til den luksus at kunne køre til alt – og snakkede da også om, at det kunne være fedt at køre ned for at handle i det lokale supermarked i sådan en derhjemme.

Udover de mange huse var der også et shoppingcenter med et supermarked og en række restauranter på øen. Og på en af de restauranter spiste vi frokost, inden vi sluttede af med at gå i supermarkedet for at handle

Her var priserne dog absurd høje – hvilket vi regnede med skyldes, at det var et lidt særligt ”feriested”. Så vi besluttede at handle i et rigtigt supermarked dagen efter – og købte derfor bare det mest nødvendige.

Bagefter tog vi til stranden – hvor vi badede i regnvejr. Nej, solen skinner ikke altid i Seychellerne. Og så ville vi gerne se den afsluttende Paris-etape i Tour de France. Men internettet var så dårligt, at det var fuldstændig umuligt at streame den. Så i stedet gik vi tidligt i seng efter en lang dag, der var startet meget tidligt.

Til gengæld valgte vi så at sove uden at stille vækkeuret næste dag. Alligevel vågnede vi tidligt – sikkert fordi vi efterhånden var inde i vanen.

Lidt senere kørte Marianne og jeg så af sted for at handle i det lokale supermarked – der var kæmpestort. Her forestillede vi os, at priserne ville være helt anderledes.

Men det viste sig, at priserne kun var en smule lavere end på Eden Island. Samtidig var det et meget underligt sted, hvor der var rigtig mange ikke-kølevarer som husholdningsprodukter, shampoo, kiks og olie – men ikke så mange madvarer. Og udover det, så var det hele også stillet op på en meget rodet måde, så det var svært at finde de ting, som man skulle bruge.

Så efter vi havde brugt rigtig lang tid på at lægge ting i indkøbsvognen, kunne vi betale en skyhøj regning og køre tilbage til vores hus igen. Her spiste vi endnu engang frokost på en restaurant, inden vi tog til stranden for at bade. Og så brugte vi resten af dagen på terrassen med at læse og hygge.

Næste dag spiste vi morgenmad i vores lejede hus. Og bagefter kørte vi golfvognen til stranden for at bade og snorkle lidt. Senere var vi ved poolen – hvor vi undervejs måtte søge i læ for en ordentlig byge. Heldigvis varede det dog ikke så længe, før vi igen kunne nyde solen.

Efter vi havde været i bad, kørte Frida, Vilde og jeg af sted for at spise en is. Og så slappede vi af – og lavede selv mad, inden vi sluttede af med lidt kortspil, inden det var sovetid.

Selvom vi allerede havde oplevet rigtig meget i både Madagaskar og på Reunion, skulle vi også lidt på tur i Seychellerne. Så derfor valgte vi at køre mod stranden Anse Major, der ifølge vores guidebog skulle være en af de flotteste på øen.

Først skulle vi igennem hovedstaden Victoria, der dog ikke er større end en mellemstor provinsby i Danmark. Så det tog ikke lang tid, før vi var ude af byen – og oppe i bjergene.

Afstandene i Seychellerne er generelt ikke store. Så en køretur på tværs af øen tager kun omkring 20 minutters tid. Til gengæld krævede det så en længere gåtur på et par kilometer for at komme fra parkeringspladsen og til stranden. Og den tur skulle vise sig at blive noget hårdere end forventet.

For det første gik det en del op og ned. Det havde vi dog klaret tidligere uden problemer i blandt andet Madagaskar. Udfordringen her var de høje temperaturer, den ekstremt høje luftfugtighed og den manglende vind. Så selvom det egentlig var en ret kort gåtur, blev det alligevel den hårdeste, som vi har haft på denne rejse.

Det var dog besværet værd. For Anse Major er en flot strand – med hvidt sand, palmer og de store, runde sten, som man kender så godt fra billederne fra Seychellerne. Omvendt har vi dog også oplevet denne form for flotte strande andre steder i verden (hvor der er noget billigere og nemmere at komme til).

Efter vi havde badet noget tid, gik vi den hårde tur tilbage igen til bilen – hvorfra vi kørte til den nærliggende Beau Vallon strand. Her spiste vi en sen frokost, inden vi kørte hjemad. Igen. Og så blev resten af dagen endnu engang brugt på hygge og kortspil – og et par glas gin & tonic.

Dagen efter kørte vi så på endnu en tur rundt på øen. Her stoppede vi kort i Victoria for at kigge på souvenir, inden vi tog en rundtur på den nordlige del af øen.

Med de korte afstande tog det ikke så lang tid. Så vi var hurtigt tilbage igen – hvor jeg gik til poolen, mens Marianne og pigerne tog på stranden. Senere kom de så også forbi poolen. Og efter vi havde gjort os klar, tog vi til centret – hvor vi først fik en drink på en bar og senere spiste rigtig lækker mad på en indisk restaurant.

I forgårs havde vi så sidste dag i Seychellerne. Her startede vi med at spille padeltennis efter morgenmaden – hvilket var en meget varm oplevelse klokken 11 om formiddagen i bagende sol. Men det var nu ret sjovt alligevel.

Bagefter var vi nogle timer ved poolen, inden vi sluttede dagen af med at hygge på terrassen – og få vasket lidt tøj. Og om aftenen spiste vi på endnu en god restaurant – hvorefter det var tilbage for at pakke, inden vi skulle tidligt i seng.

I går skulle vi nemlig endnu engang tidligt op – denne gang klokken halv seks. Og efter at vi havde pakket det sidste, kørte vi den korte tur mod lufthavnen – i regnvejr.

Her fik vi afleveret vores lejebil og checket ind – hvorefter vi kunne sætte os til at vente i den lille og meget lidt luksuriøse afgangshal.

Der er ingen tvivl om, at der ligger nogle rigtig lækre luksus-resorts i Seychellerne. Og hvis det er den slags, som man søger, så er det helt sikkert et fint sted at tage hen – selvom man også kan finde sådan overnatning mange andre steder i verden.

Strandene er også flotte i Seychellerne – hvilket de igen også er mange andre steder rundt om på jordkloden. Så heller ikke her er Seychellerne unikke.

Til gengæld er der meget dyrt i Seychellerne. Og det er da heller ikke helt nemt (eller billigt) at komme dertil. Så vi har faktisk lidt svært ved at pege på, hvorfor man skulle vælge at tage dertil – i stedet for f.eks. Thailand.

For vi oplevede i hvert fald ikke noget unikt i Seychellerne, som vi ikke har set før andre steder. Men måske vi bare ikke har kigget de rigtige steder.

Med en times forsinkelse kunne vi så endelig flyve mod Mauritius – hvor vi landede godt 2,5 timer senere (i regnvejr). Og efter vi havde udfyldt en masse papirer – inklusiv omkring corona (som de stadig går op i her), kunne vi komme igennem paskontrollen og hente vores bagage.

Herefter hentede vi vores lejebil, der er samme model som den, vi havde lejet i Seychellerne – bare nogle år (og en del kilometer og buler) ældre. Og så kunne vi køre en god times tid mod byen Flic en Flac – hvor det heldigvis klarede op undervejs.

Endnu engang var det med venstrekørsel. Så det var rart at have trænet på den noget mindre ø Seychellerne. Og denne gang fik jeg da også kun brugt vinduesvisker-stangen til det, som det rent faktisk var meningen, at den skulle bruges til.

Her i Mauritius har vi endnu engang lejet en lejlighed – der ligger helt ud til stranden. Og så er internettet, til forskel fra i Seychellerne, rigtig godt – hvilket særligt Frida og jeg har sat pris på.

Flic en Flac er en lidt nedslidt by. Til gengæld er priserne helt anderledes end i Seychellerne. Faktisk spiste vi på en udmærket indisk restaurant i går, hvor vi kom af med omkring en fjerdedel af prisen i forhold til, hvad vi betalte i Seychellerne.

I dag har vi så brugt dagen på at kigge butikker og shoppe i et nærliggende og meget moderne shoppingcenter. Pigerne fik noget nyt tøj. Og bagefter gik vi amok i et meget velforsynet supermarked – hvor priserne var meget lavere end i Danmark (og endnu lavere end i Seychellerne).

Det er virkelig en fornøjelse at kunne hive ned fra hylderne uden hele tiden at skulle tænke på, hvad det koster – og hvordan man får det billigst. Så der er både handlet snacks, lækkert pålæg, grøntsager, gin og ikke mindst specialøl brygget her på øen.

Resten af eftermiddagen er blevet brugt på at hygge og slappe af. Og planen for i morgen er da også at lave absolut ingenting.