Kæmpe kontraster på Reunion

Flyveturen fra Madagaskar og til Reunion, hvor vi er nu, tager kun to timer. Men kontrasterne er kæmpestore. Den ene ø er meget afrikansk. Den anden er nærmest europæisk.

I søndags havde vi sidste hele dag i Madagaskar. Og til forskel fra de fleste andre dage, havde vi faktisk ingen planer.

Så efter morgenmaden var vi lidt ved poolen. Og senere gik Marianne og jeg en lang tur langs stranden og op i byen – mens Vilde og Frida blev tilbage på hotellet.

På hele den lange tur gik der to lokale drenge med os, som meget gerne ville sælge os deres ting – hvilket vi desværre ikke var interesserede i. Så selvom de var rigtig søde, var det nu også lidt anstrengende at have selskab hele vejen. Selv da vi satte os ind på en lokal bar for at få en øl, ventede de pænt udenfor.

Frokosten blev spist på samme restaurant som dagen før. Naturligvis fordi de havde god mad. Men også fordi de både havde en sød kat og internet, der virkede.

Resten af eftermiddagen var vi ved poolen. Og om aftenen nød vi endnu en flot solnedgang. Der blev også tid til at se lidt Tour de France, som de heldigvis viste i tv, inden vi skulle spise aftensmad, pakke og sove.

Mandag var det så afrejsedag fra Madagaskar. Og det var lidt vemodigt. For på den kæmpe ø havde vi oplevet rigtig mange spændende ting. Men endnu vigtigere så havde vi også mødt en masse venlige mennesker.

Faktisk er det et af de steder, hvor vi er blevet mødt med flest smil, og hvor vi har følt os mest velkomne. Eneste minus har været utrolig dårligt internet – og så at man ikke kunne få Coca Cola Zero nogen steder.

Efter morgenmaden og pakning af de sidste af vores ting blev vi kørt mod lufthavnen – en tur på godt tre kvarter.

Og heldigvis var vi i god tid. For først skulle vores store bagage åbnes og tjekkes, inden vi kunne få lov til at checke den ind. Og efter vi havde været igennem paskontrollen, skulle vores håndbagage også tjekkes manuelt – inden de blev kørt igennem en scanner.

Med en smule forsinkelse fløj vi så mod Reunion. Efter godt en times flyvning skulle vi dog ned i en anden lufthavn i Madagaskar – hvor vi heldigvis kunne blive i flyet. Og efter yderligere to times flyvning landede vi på Reunion.

Her var vi hurtigt igennem paskontrollen. Og efter lidt ventetid på vores bagage, kunne vi hente den lejebil, som vi havde bestilt – der var en næsten ny bil med kun 15.000 kørte kilometer.

Vi var dog lidt udfordrede af, at det var en hybridbil – og den derfor var så lydsvag, at vi troede, at motoren ikke var startet. Men til sidst gik det op for os, at det skulle være sådan. Og så kunne vi endelig køre af sted mod Saint-Gilles, hvor vi havde lejet et Airbnb-hus.

På vejen kunne vi for alvor se de store kontraster, som en kort flyvetur på et par timer kan give. For mens vejene havde været virkelig dårlige i Madagaskar, kørte vi nu på en tosporet motorvej – endda på en imponerende bro hen over vandet i omkring fem kilometer.

Vi nåede frem til Saint-Gilles lige inden, at det blev mørkt. Og det var vist meget godt. For det viste sig, at vores lejede hus lå op ad en meget stejl og meget smal vej – afsluttende med en endnu smallere parkeringsplads. Så det var lidt af en udfordring med en helt ny og ukendt bil.

Men vi fik parkeret uden buler og låst os ind i huset. Og efter at have nydt endelig at være fremme, gik vi ned i byen for at spise på en restaurant – inden det var tilbage for at sove.

I tirsdags startede vi så med at sove længe. Senere kørte vi ned til havnen, hvor vi gik lidt rundt og efterfølgende spiste frokost på en restaurant. Og så fik vi også handlet i et meget moderne og velforsynet supermarked, inden vi kørte hjem igen.

Her hyggede vi resten af eftermiddagen med kortspil og Tour de France – og nød at vi havde velfungerende internet (og Coca Cola Zero). Vi valgte også selv at lave aftensmad.

Der er rigtig meget at se og opleve her på Reunion. Så selvom vi egentlig trænger til at slappe lidt af, så står den også på ture hver dag herfra.

I forgårs brugte vi formiddagen på at planlægge de næste dag. Og senere kørte vi så mod byen Hell-Bourg, der er en bjerglandsby her på øen.

Første del af turen var igen ad motorvej. Men da vi drejede fra, begyndte opstigningen fra dalen og op i bjergene. Og på begge sider af os var der stejle skrænter med enorm frodig beplantning – og også en række vandfald. Det er ret vildt, at man kan være så tæt på Madagaskar – og så alligevel føle sig om i en helt anden verden.

Turen op i bjergene var ad snoede veje. Men til forskel fra i Madagaskar var de med god asfalt. Så turen tog alligevel ikke så lang tid.

Da vi kom frem til Hell-Bourg, fandt vi en parkeringsplads og gik derefter lidt rundt i den hyggelig by, kiggede på souvenir og spiste en is.

På vejen tilbage skulle vi igennem øens hovedstad – hvor der var lige så meget trafik som ved fyraftenstid i København. Så turen, der havde taget knap halvanden time dertil, tog nu over to timer tilbage.

Men endelig var vi tilbage i Saint-Gilles, hvor vi handlede en smule, inden vi kørte hjem for at se Tour de France, spise og sove.

I går var vi så igen tidligt oppe for at tage mod vulkanen Piton de la Fournaise – en køretur på godt to timer.

Igen var den første del på motorvej, inden vi drejede af og fortsatte ad snoede hårnålesving op i bjergene.

Men til forskel fra den frodige natur fra dagen før, kørte vi denne gang først igennem fyrskov – der efterhånden blev afløst af et goldt landskab, der mere mindede om en tur til månen. Selvom Reunion er en lille ø, så er det godt nok også en ø med store kontraster, når det kommer til naturen.

Den sidste del af turen var ad hullede veje, der mindede mere om Madagaskar end resten af Reunion. Men til sidst var vi fremme ved udkigsstedet, hvorfra vi skulle kunne se vulkanen.

Der var dog ikke meget at se – for det var helt skyet. Heldigvis valgte vi at vente lidt. For stille og roligt kom der huller i skyerne, så vi kunne nyde det imponerende vulkan-landskab. Til gengæld blev den planlagte gåtur i området ikke til noget, da vejret var for dårligt.

Så i stedet kørte vi tilbage igen – med et par stop på vejen. Først stoppede vi i det golde landskab for at spise vores medbragte mad. Og senere stoppede vi op for at gå en tur på noget, der med lidt god vilje godt kunne lige månens overflade.

Tilbage i Saint-Gilles fik vi handlet. Og så tog vi hjem for at spille kort, se Tour de France, lave mad og sove tidligt.

For her til morgen var vi nemlig oppe allerede klokken halv seks – det tidligste vi trods alt endnu har været oppe på denne rejse.

Vi havde nemlig bestilt en mountain bike tur. Så vi mødtes med guiderne og de andre ryttere, inden vi kørte en times tid op i bjergene – hvorfra turen skulle starte i godt 2300 meters højde.

På forhånd havde vi fået at vide, at det var en begyndertur. Men der var nu en del udfordringer, som Vilde ikke var særlig glad for. Så efter at vi havde kørt en del af turen, sagde guiden, at det måske var bedst, hvis Vilde blev kørt resten af vejen i bil. Det betød så desværre også, at Marianne måtte tage med hende – mens Frida og jeg fortsatte på turen.

Efter omkring 36 kilometer og 3,5 timers kørsel nedad igennem skov, sukkerrørsmarker og på landeveje nåede vi så endelig frem til byen – godt trætte. Men til forskel fra Vilde, så havde Frida hygget sig på turen. Specielt kørsel på vejene havde lige været noget for hende. Og Frida havde da også kørt så stærkt der, at selvom jeg nåede op på en maksimal hastighed på 42 km/t, så havde jeg flere steder svært ved at følge med.

Tilbage i Saint-Gilles ventede så den sidste stigning fra byen og op til vores hus – hvilket var ret hårdt efter den lange cykeltur. Til gengæld kunne vi så slappe af, da vi endelig nåede frem.

I morgen har vi så sidste hele dag her på Reunion, inden vi i overmorgen flyver videre til Seychellerne – hvor den først og fremmest står på afslapning efter en lang række turdage. Det glæder særligt pigerne sig vist meget til.