En meget lille bygd

Det sidste døgn har budt på besøg i en meget lille bygd, spisning af grønlandske specialiteter og overnatning på et hotel med stilrent, dansk design.

I går morges stod vi tidligt op, for vi skulle med den lokale færge klokken 8 – og inden da skulle vi have pakket færdig og checket ud.

Efter en del vandreture i omegnen, var det blevet tid til at se isbjergene fra vandsiden. I stedet for at tage en af de dyre turbåde (der nemt løber op i 600 kroner pr. mand for nogle timers sejlads), havde vi valgt at benytte os af den lokale transport.

Turen gik til bygden Oqaatsut (Rodebay) en lille times sejlads fra Ilulissat. Bygden har kun 52 indbyggere (sidst de talte) samt fire gange så mange slædehunde. Til sammenligning bor der 4.470 mennesker (og godt 6.000 slædehunde) i Ilulissat.

De større byer i Grønland har efterhånden fået alle moderne bekvemligheder, men i bygderne leves livet stadig meget primitivt. Husene har ikke indlagt vand, så alt må hentes fra en central vandpost – enkelte steder må det endda stadig skaffes via smeltet is.

Knap en femtedel af Grønlands befolkning lever i bygderne, og overraskende nok er denne andel kun svagt faldene. Man kunne ellers forvente, at de unge søger mod de større byer (som i resten af verden). Det største problem er nærmere, at mange kvinder forlader bygderne, da der ikke er noget arbejde til dem.

Turen dertil var utrolig flot. En ting er at se isbjergene fra land, men de bliver endnu mere imponerende set fra vandsiden. Det er noget af en kunst at manøvrere imellem dem for kaptajnen – og da vi nærmede os bygden, måtte vi da også tage en større omvej, for sejlrenden var spæret af et par mindre isbjerge.

Ved landgangen var der en lille butik med forsyninger til lokalbefolkningen (samt de få turister). Og hvis man skal tro udvalget, så har de åbenbart mere brug for lamper udformet som tigre og lyserøde legetøjstraktorer end dagligvarer – for det var der ikke meget af. Det lykkedes os dog at købe yoghurt og nogle skorper til morgenmad. Dette gourmet-måltid blev nydt på trappen til den lokale kirke – der i øvrigt også fungerer som skole og forsamlingshus. Kontrasten til kirken i Ilulissat er slående – her består udsmykning stort set kun af et lille kors med Jesus på.

Efter måltidet gik vi et par timer rundt i omegnen af bygden – og så var der heller ikke så meget mere at se. ”Frokosten” kom til at bestå af chokolade, kiks og vingummi – andet var der ikke rigtig at få i kiosken. Derefter havde vi nogle timer at slå ihjel inden vi skulle tilbage med færgen. Endnu engang blev det til et ophold på kirkens trapper, hvor et var så varmt, at man kunne sidde i T-shirt (hvilket myggene vist også nød).

Sejlturen hjem var lige så flot (og mindst lige så kold) som udturen, og efter en hurtig omklædning, var vi klar til grønlandsk buffet på ”Hotel Hvide Falk”. Vi havde læst på menuen i forvejen, men alligevel var den meget overvældende, da vi blev introduceret til den. Og vi skulle helst smage det hele, for det var ikke ligefrem frikadeller og kartoffelsalat, der blev budt på.

I løbet af de næste timer, spiste vi os igennem et hav af fisk og skaldyr(i bogstaveligste forstand) – laks, hellefisk, rødfisk, havkat, fjeldørred, kæmpe krabbeklør og rejer. Derefter stod den på røget moskusokse, hval, lam og rensdyr. De varme retter bestod bl.a. af hval i rødvin, moskusoksesteg og sæl. Endelig fiskede vi os et par stykker isbjørnekød op af suppen – bare lige for at smage det. Konklusionen på måltid må (udover at vi blev meget mætte) være, at det meste af det smagte ret godt – men ikke meget specielt. Sælen havde konsistens som lever (men smagte bedre) og hvalen var meget blød i kødet. Alt i alt var det en sjov oplevelse at smage de eksotiske dyr (og nej, der var ingen af dem, som smagte som kylling).

Efter maden blev vi hentet af en minibus fra ”Hotel Artic”, hvor vi skal overnatte de næste tre nætter (pga. overbookningen af det oprindelige hotel). Men det er nu heller ikke nogen dårlig byttehandel. Vi har fået et lækkert værelse i ”dansk design” med en flot udsigt over byen. Mest specielt er badeværelset hvor armaturer og glas ikke lader Bo Bedre noget tilbage. De har dog lige glemt at lave fald på gulvet (samt sætte en glasdør i), så der bliver vådt over hele badeværelset – men flot ser det ud.

Efter en god nats søvn og en fin morgenmadsbuffet, har vi nu sat os ud i solen på hotellets terrasse. Herfra har vi udsigt ud over byen og ikke mindst de mange isbjerge i bugten. I løbet af natten er der dukket nogle kæmpe isbjerge op, der er væsentlig større end dem vi tidligere har set – et (u)kvalificeret gæt er måske 70-80 meter. Det er interessant, at udsigten ændrer sig hele tiden – i dag er de lige dukket op og i morgen ligger de et helt andet sted.

Hvad resten af dagen byder på, ved vi ikke helt endnu. Muligvis skal vi ud at sejle igen (det kommer an på, om Tage får en aftale i stand). Det kan også være, at vi skal på midnatssejlads (hvilket skulle være helt specielt). Men ellers vil vi bare nyde solen og udsigten.