Et par dage med afslapning

De sidste par dage har vi ikke lavet meget andet end at slappe af. Men det gør nu ikke så meget ovenpå de første dages hårde program – samt ikke mindst de hektiske dage, der venter os i den kommende uge. Sejlture er der ikke blevet noget af, men vi skal nok også få vores lyst styret.

”Hotel Arctic”, hvor vi bor, ligger et stykke udenfor byen. Men det gør ikke så meget, for der kører en gratis hotelbus hver time – og det fungerer upåklageligt. Så der var ikke de store problemer ved at tage til de andres hytter for at spise frokost i går.

Efter frokost havde Tage fået arrangeret et besøg i en børnehave, hvilket var meget hyggeligt. Vi kunne (ikke overraskende) konstatere, at tingene bliver gjort på nogenlunde samme måde som i Danmark. Vores oplevelse har dog været, at de grønlandske børn virker mere velopdragne end de danske – men det mener Tage og den grønlandske pædagog nu ikke er rigtigt (men de kender måske heller ikke nogle Nørrebro-børn).

Da vi havde set børnehaven, provianterede vi med bl.a. postkort, inden vi tog tilbage til hotellet. Det er ulempen ved at bo lidt udenfor byen – man skal sørge for at få købt alt, hvad man har brug for. Godt nok har de visse ting på hotellet, men det er til noget højere priser.

Resten af eftermiddagen brugte vi på postkortskrivning og læsning, inden vi endnu engang tog hotelbussen mod ”centrum”. En del dage har vi lavet aftensmad selv, hvilket vi også gjorde i går aftes. Det er det praktiske ved at have hytter med eget køkken.

Da vi skulle tilbage fra byen til hotellet, måtte vi vente i fem minutter på bussen. Mens vi stod der, kom en pige forbi og spurgte, om vi hed ”Elm”. Det kunne vi bekræfte – selvom det undrede os lidt, hvad hun ville. Det viste sig, at hun ville have os med på midnatssejlads – noget vi godt nok havde forudbooket, men også afbestilt igen. Åbenbart havde de bare ikke lige fået fortalt turguiden det – endnu et eksempel på dårlig kommunikation. Men det var nu pudsigt, at hun tilfældigvis skulle hente os på det sted, hvor vi ventede – og indenfor de fem minutter, vi var der.

Her til morgen spiste vi endnu engang morgenmad, hvorefter de andre dukkede op på hotellet. De skal bo her den sidste nat, inden vi skal videre i morgen – noget der faktisk har været planlagt hjemmefra.

Da de var installeret, tog vi ned til byen for at handle lidt til sejlturen i morgen samt for at få lidt frokost. Desværre var køkkenet lukket på den café, hvor vi havde spist før. Derfor stod valget mellem pølsevognen og ”Centergrillen” – og her valgte vi det sidste.

”Centergrillen” er sådan en grill, som man kender fra 80’erne – men som også stort set er væk i dag. Her er der spillemaskiner og usund friture-mad. Af en eller anden grund havde personalet meget svært ved at overskue bestillingerne, og chefen (som i øvrigt normalt var i supermarkedet) måtte kommandere rundt med dem, for at de ikke skulle glemme halvdelen. Men vi fik vores mad, og selv om det ikke var den store kulinariske oplevelse, mættede det da.

Da vi kom tilbage til hotellet, var klokken blevet lidt over tre – men vores værelse var endnu ikke blevet gjort rent. Vi havde ellers haft et skilt hængende siden klokken lidt over ni om, at der var ”fri bane”. Efter at have ventet et par timer yderligere, henvendte Marianne sig i receptionen – og det var i sidste øjeblik, for rengøringsfolkene var på vej hjem. De fik besked på at ordne vores værelse – hvilket tog rundt regnet tre minutter.

Nu var de nok ikke klar over, at vi sad lige udenfor, hvor vi kunne se dem gå ind og ud – men ellers havde vi nu nok opdaget, at der overhoved ikke var gjort rent. De havde lige hurtigt redt sengene og skiftet håndklæder, men ellers var der ikke gjort noget.

Efter sigende havde én af rengøringsfolkene meldt sig syg – hvilket sagtens kan skyldes deres lemfældige omgang med at gå i byen om fredagen, selvom de skal på arbejde næste dag (hvilket vi jo også oplevede i sidste uge, da vi ankom). Men det skal ikke gå ud over gæsterne – og slet ikke på et hotel, hvor man betaler ret mange penge for at overnatte. Grønlænderne er søde, men de (og ikke mindst de herboende danskere) er ikke gearet til at servicere gæster, som stiller lidt højere krav (og gerne vil betale for det). På en uge har vi jo på egen krop mærket bl.a. overbookning og manglende rengøring, hvilket man godt kan acceptere, hvis man får et billigt guesthouse i Asien – men ikke når det er et dyrt hotelværelse. Omvendt gider man heller ikke klage hele tiden.

Resten af dagen bliver vi på hotellet, hvor vi også satser på at spise aftensmad. I morgen tidlig skal vi med en båd til Qeqertarsuaq (Godhavn), der ligger på Diskoøen. Her venter os nogle noget mere primitive indkvarteringsforhold – til gengæld er prisen også en helt anden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.