Flot natur

Indtil nu har vi (foruden så meget andet) kunne konstatere, at Grønland byder på flot natur og en meget lemfældig omgang med hotel-bookninger.

I forgårs blev det til en vandretur. Manden, som muligvis skal sejle os rundt blandt isbjergene, var til konfirmation i en anden bygd, og han ville først komme hjem i løbet af et par dage. Hvornår vidste de ikke helt. Her i Grønland tager en konfirmation åbenbart flere dage.

Vandreturen gik ud til isfjorden, hvor der mødte os et fantastisk syn. Isen knækker af inde ved indlandsisen, hvorefter den driver ud gennem fjorden som kæmpe isbjerge. Fjorden er op til 1200 meter dyb, mens bugten kun er 300-400 meter dyb. Derfor støder isbjergene på grund ved mundingen, hvor de ligger, indtil de bryder sammen eller masses ud af andre isbjerge. Herfra fortsætter de ud i bugten.

Vejret var stadig godt, men til forskel fra dagen før, blæste det lidt. Og det var en befrielse, for det betød samtidig, at myggene ikke kunne komme i luften (eller noget i den stil) – så det var faktisk muligt at sidde og nyde udsigten.

Aftensmaden blev spist på den lokale café, hvor de også lavede fin mad. Fiskefilet smager nu bedre, når den er fra friskfanget fisk og ikke fra dybfryseren.

I går var det blevet gråvejr, så dagen bød på museumsbesøg og afslapning. Om formiddagen besøgte vi ”Knud Rasmussen Hus”, der nu er museum. Knud Rasmussen er den store grønlandske helt. Han er uden sammenligning den dansker, som har gjort mest for grønlænderne – på deres vilkår. Samtidig deltog han også i flere ekspeditioner, som kortlagde Grønland – og derved i praksis gjorde, at Danmark kunne håndhæve retten over landet.

Resten af dagen blev brugt på kortspil og rafling, hvilket faktisk var meget rart, da der indtil da havde været fuld fart på hele tiden. Aftensmaden bød på kogt, friskfanget hellefisk tilberedt af Lis og Tage.

Vejrudsigten havde ellers lovet sol, men dagen i dag startede også med lidt halvkedeligt vejr. DMI har indtil nu ikke haft en så heldig hånd med at forudsige vejret.

Men vi er jo ikke kommet til Grønland for at spille kort, så efter en kort tur ned til havnen, gik vi igen ud i fjeldene. Desværre blæste det ikke så meget, så endnu engang blev vi overfaldet af myg. Heldigvis blev vejret efterhånden bedre, så det blev endnu en flot (og lang) tur.

De sidste par dage har vi hver eftermiddag skulle spørge på vores hotel, om vi kunne blive en dag ekstra. Oprindelig skulle vi jo bo sammen med de andre i de hytter, vi havde booket gennem ”Hotel Icefjord” – som vist nok også hedder ”PP Hostel”. Hvordan det lige hænger sammen, er ikke godt at vide.

Men der var jo kun plads i tre ud af de fire bookede hytter. Så vi røg på ”Hotel Hvide Falk” i et værelse, der sådan set er godt nok – bortset fra at bilerne holder i tomgang lige udenfor (men med en benzinpris på 3,91 kroner pr. liter, kan de jo også tillade sig det).

Desværre kunne de kun garantere værelset til i dag, og efter at have fået forlænget vores ”opholdstilladelse” et enkelt døgn, gik den ikke længere. I morgen skulle vi flytte til en lejlighed i den anden ende af byen for et enkelt døgn. Derefter skulle vi tilbage til hotellet for igen den sidste nat at flytte til et helt tredje sted. Dette ville betyde, at vi skulle pakke vores ting hver dag de tre næste dage.

Den meddelelse gjorde os ærligt talt rasende, men det er jo svært at skælde ud på personalet på ”Hotel Hvide Falk”, når de har holdt, hvad de lovede. Skylden ligger udelukkende hos ”Hotel Icefjord”, der sjofler deres gæster på det groveste. Vi har snakket med to andre par, som også måtte flytte et andet sted hen på grund af overbookning. Det tager de desværre lidt for let på hotellet – til trods for at værelserne jo ikke ligefrem er billige her i Grønland. En ting er, at vi skal gå frem og tilbage til de andre, hver gang vi skal spise, på tur eller bare aftale noget. Det har vi accepteret, men dette er bare for meget.

”Desværre” kommer man jo ikke igen, så det er lidt svært at boykotte dem en anden gang – men opfordringen er hermed givet videre til andre, hvis de nogensinde skulle tage til Ilulissat.

Heldigvis tog vores ”turleder” Tage action. Efter en del telefonopkald til personer, som ikke turde tage ansvar men i stedet henvist til andre personer, som først dukker op i morgen, fik han fat i én, som kunne hjælpe. Løsningen blev, at vi skal bo de sidste tre nætter på ”Hotel Artic” – den sidste nat sammen med de andre. Naturligvis ville vi helst bo sammen med de andre, men den anden løsningen skal vi nok heller ikke være så kede af. ”Hotel Artic” er kendt som et af de bedste hoteller på Grønland.

I morgen skal vi på en sejltur til en bygd nordpå. Afgangstiden er klokken otte, men inden da skal vi lige have pakket og checket ud af vores værelse. Heldigvis ved vi, at der venter et godt værelse på os, når vi kommer tilbage.