En ø uden seværdigheder

fter en uge på øen Nevis, der er en del af landet St. Kitts & Nevis, skal vi i morgen videre til nabolandet Antigua & Barbuda.

Heldigvis kan det klares med en kort flyvetur. Det samme kan ikke helt siges om turen hertil, der til trods for den forholdsvis korte afstand fra Barbados til Nevis tog næsten otte timer.

Den første del af turen gik planmæssigt med taxa til lufthavnen, men derfra gik det ned ad bakke. Flyet fra Barbados var en time forsinket; hvilket er skidt når man kun har afsat 50 minutter til at nå et andet fly videre.

Samtidig begyndte det at regne voldsomt, så vi fik udleveret regnslag i køen til boarding. Her kunne vi så stå og koge mere og mere (både i direkte og overført betydning), mens intet skete. Til sidst kom vi dog endelig af sted.

Flyveturen skulle ifølge vores papirer tage to timer og tyve minutter, så stor var vores overraskelse, da der blev meddelt, at flyvetiden var 35 minutter. Vi overvejede ting som tidsforskel, sommertid mm., men faktum var, at vi landede godt en halv time senere.

Vi steg ud af flyet og kiggede os omkring; for at se en plakat, hvor der stod velkommen til St. Lucia. Det var altså to uger for tidligt at komme hertil. Samtidig kom en af stewardesserne for at se vores boardingpas. Det viste sig, at det bare var en mellemlanding, så vi måtte ind i flyet igen.

Efter endnu en lang ventetid kom vi endelig i luften, og god tre kvarter senere landede vi på Antigua; med 1½ times forsinkelse.

Desværre var det jo ikke endestationen for vores rejse. Og da vores fly mod Nevis burde være lettet ca. tre kvarter tidligere, havde vi et problem. Heldigvis viste det sig, at flyet fra Antigua også var forsinket.

Om vi var heldige, eller om flyet var blevet holdt tilbage for at vente på vores fly (hvor der var en del, som skulle videre), er svært at sige. Faktum var, at vi efter en kort ventetid i Antigua kunne flyve videre på den sidste strækning.

Her var turen til gengæld kort. 17 minutter tog det; lige præcis tid nok til at udfylde de nødvendige indrejsepapirer. Klokken lidt i seks landede vi på Nevis, og efter en kort ventetid kom vi igennem tolden og ud til vores ventende transport, der skulle køre os det sidste stykke.

Fremme ved vores lejede villa Coral Reef Villa, blev vi mødt af vel nok verdens sødeste menneske; en ældre dame fra Canada, der nu bor fast på Nevis. Hun satte os grundigt ind i, hvordan villaen fungerede; bl.a. hvordan nødgeneratoren skulle startes og hvor de hemmelige skuffer var til værdier.

Vi kunne med det samme se, at det var et dejligt sted, som vi har lejet. Det bedste er den kæmpe terrasse, der er fuldstændig afskærmet med myggenet, så man kan sidde ud om aftenen, og nyde det gode vejr og alle lydene. Men også poolen er lækker; godt 6,5 x 3,5 meter, så der er masser af plads at boltre sig på. Frida har da også for alvor fået øvet sig i at bruge svømmevinger.

Faktisk er Coral Reef Villa nok Caribiens svar på en villa ved Vesterhavet. Villaen ligger med en fantastisk udsigt mod nordøst til havet, der har nogle ret kraftige bølger. Samtidig blæser det stort set hele tiden, således at der aldrig bliver ulideligt varmt.

Eneste ulempe er, at villaen ligger lidt langt væk fra alting. Heldigvis er der kun godt ti minutters gang til et mindre supermarked, hvor man kan købe det mest nødvendige.

Skal man køre lidt større ind, skal man tage til øens hovedstad Charlestown, der dog får Svogerslev til at minde om en storby. Her sker ikke meget, og vi har da også kun været der to gange (og det er nærmest en gang for meget). Retfærdigvis skal det dog siges, at landets rigtige hovedstad hedder Basseterre og ligger på St. Kitts.

I det hele taget er det ikke rigtig en sightseeing-ø, vi er kommet til. Med i prisen på lejen af villaen, var også en tre timers ørundtur med en fyr, som af uvisse årsager kalder sig Marlon Brando. Da vi var af sted i går med ham, startede han med at fortælle, at vi skulle se et par kirker og tre hoteller.

Det undrede os lidt, at vi skulle kigge på hoteller; men faktisk er det nok øens mest interessante syn. Det er gamle, ombyggede plantager, der nu fungerer som små hoteller. Og skulle vi af sted igen, ville vi nok vælge et par overnatninger her på et af de hyggelige steder.

Udover hotellerne så vi også Caribiens ældste kirke samt fik en masse interessante oplysninger om øen; bl.a. at øen har et befolkningstal på 11.000 mennesker, så der er ikke noget at sige til, at alle kender alle.

Vi har også været utrolig heldige med vejret. I tiden inden vi kom, havde det regnet så voldsomt, at flere områder var blevet oversvømmet. Men mens vi har været her, har solen skinnet og det har stort set ikke regnet om dagen. Til gengæld er der kommet nogle ordentlige byger om natten, men det betyder jo ikke så meget.

Samtidig har der også været en frisk brise, der har gjort det til at holde ud. Desværre har det været ret vindstille (eller også har vinden bare været i en anden retning) de sidste to dage. Udover højere temperaturer, har det også betydet, at myggene har været meget aggressive, således at vi ikke rigtig har kunnet nyde poolen. Selv Frida er blevet stukket (noget hun jo ellers slap helt for på Barbados).

Det eneste problem, vi har haft er, at Internettet ikke har virket i  villaen. Men så er det jo godt, at man ikke går så meget op i at være ”sikker på nettet” her. De fleste trådløse netværk er ikke beskyttet, så det har været muligt at luske ud og sætte sig foran naboens hus, mens man checkede mail på hans netværk.

I morgen går turen så videre tilbage til Antigua; en flyvetur der ikke burde tage mere end 17 minutter, hvis alt går vel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *