En storm i et glas vand

Egentlig havde vi forventet, at overskriften denne gang skulle blive noget i stil med ”Orkan hærger Roatán”. Men det skulle vise sig at blive meget anderledes.

I forgårs fik vi ordnet de sidste ting omkring vores dykkercertifikat. Vi var jo blevet færdige dagen før, men da de ikke kunne komme online til den hjemmeside, hvor vi skulle registreres, var vi nødt til at komme igen næste dag.

Første gang vi dukkede op ved middagstid, var hende, som skulle hjælpe os, lige taget ud for at dykke, så vi måtte komme igen senere på eftermiddagen. Mere ventetid – noget vi efterhånden er vant til.

I mellemtiden fik vi endelig hentet vores flybilletter. Som alle andre ting havde vi betalt dem kontant med US-dollars. Der er ingen problemer med at bruge VISA-kort her – det koster bare en formue. I første omgang kræver staten 12 % af beløbet, derefter tager banken 7 %, hvorefter det sted, hvor man bruger det, også i visse tilfælde kan finde på at tage et gebyr. Så tingene kan hurtigt blive 20-25 % dyrere. Heldigvis havde vi hævet godt med dollars i Nicaragua, så det har været muligt at betale både flybilletter, hotel og dykkerkursus kontant.

Resten af dagen gik vi rundt og vidste ikke helt, hvad vi skulle få tiden til at gå med. De andre dage havde vi jo dykket, men nu skulle vi pludselig ikke noget. Så det blev bare til afslapning og lidt kortspil.

Om eftermiddagen gik vi tilbage til dykkerstedet for at få ordnet certifikatet – hvilket da også lykkedes. Her mødte vi også det danske par, som spurgte os, om vi havde hørt om orkanen – hvilket vi absolut ikke havde. Eneste tegn, vi havde set, var en skypumpe ude over vandet – et interessant syn, men ikke noget vi havde forbundet med uvejr på vej.

Det viste sig, at der var en storm på vej fra El Salvador med retning direkte mod Bay Islands. Ifølge ejeren af dykkerstedet, ville den ramme næste eftermiddag – men i aftaget form, så det ”kun” ville være en tropisk storm.

En enkelt gang har vi selv lavet mad i vores køkken på værelset. Men da der ikke er nogle særlig spændende råvarer her på øen, var det ikke den store succes – så derfor har vi spist på restaurant de andre dage.

I forgårs var heller ingen undtagelse. På et tidspunkt siger Marianne noget i stil med, at ”vi sidder og slapper af før stormen” – hvorefter tjeneren begynder på en lang udredning om, at vi absolut ikke skal være bange. Og da vi skal betale, kommer han med et udprint af et vejrkort, der viser hvor og hvordan den vil ramme – med Bay Island lige midt i centrum.

Vi var nu ikke specielt bekymrede, og det eneste der virkelig interesserede os var, om vi kunne komme af sted med fly til El Salvador. Oprindeligt havde vi planlagt et fly i går – samme dag som stormen var varslet til at ramme El Salvador, der er i undtagelsestilstand – og derfor også har lukket lufthavnen. Vi glæder os derfor over, vi udsatte vores afgang et par dage.

I går morges vågnede vi op til regnvejr – det eneste synlige tegn på, at der er uvejr på vej. På det lokale bageri – der også tilbyder gratis Internet – checkede vi de danske nyhedssider, hvor overskrifterne også lød på ”Orkan på vej mod Honduras”.

Vi fik tiden til at gå med lidt læsning og snorkkeling. Om eftermiddagen satte vi os på en bar – man kan jo lige så godt hygge sig, mens man venter på uvejret. Lidt senere kom det danske par – Svend og Heidi – forbi, og de satte sig sammen med os. Resten af aftenen hyggede vi os sammen med dem, mens vi ventede på stormen.

Men der skete intet. Da vi gik i seng omkring midnat, var der ikke den mindste smule vind. Stormen lod vente på sig.

Her til morgen vågnede vi op til en helt blå himmel uden en eneste sky. Og da vi gik på nettet for at checke de seneste meldinger, kunne vi læse, at stormen er gået i sig selv. Det der blev skreget op til det helt store, blev ikke til noget af betydning. En enkelt person er vist omkommet i hele Centralamerika.

Da vi havde set, at der ikke var uvejr på vej, lånte vi to havkajakker på hotellet og tog os en tur på en god times tid. Derefter slappede vi af med lidt læsning på stranden – hele tiden på vagt overfor sandfluer.

Om en times tid skal vi mødes med Svend og Heidi igen, og i morgen er det så videre med fly til San Salvador.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.