Fra storbyferie til charterferie

Et kæmpe all-inclusive charterhotel er normalt ikke det, der står øverst på vores liste, når vi skal vælge rejsemål. Men efter at have vandret i bjerge og travet storbyer tynde, så er det faktisk noget, som vi har set meget frem til – ikke mindst fra pigernes side. Og nu er vi her så.

I forgårs var det dog stadig storbyferie i Armeniens hovedstad Jerevan, der var på programmet. Og med kun to hele dage, skulle vi nå at opleve så meget som muligt.

Så efter morgenmaden startede vi dagen på det lokale (og Armeniens største) souvenirmarked lige ved hotellet. Og det var virkelig også kæmpestort. Så det tog lang tid at komme igennem.

Bagefter gik vi til en restaurant, som vi havde læst om i guidebogen. Den lå lidt skjult i en gårdhave, hvor man skulle igennem en souvenirbutik, for at komme dertil. Til gengæld var maden rigtig fin. Og da vi havde tømt tallerkenerne, skulle der naturligvis også kigges souvenir på vejen ud.

Næste stop var ”Cascade Complex”, der er en lang trappe med en række etager, hvor der er forskellige kunstinstallationer. Byggeriet er Jerevans største seværdighed. Men alligevel er den øverste del ikke bygget færdig. Der er ellers en oligark, som allerede har postet en del penge i projektet.

Vi snød dog lidt og tog rulletrapperne op til toppen, hvor der var en flot udsigt ud over byen. Til gengæld gik vi så ned igen ad trappen.

Nede igen fik vi en milkshake på en café, inden vi gik en længere tur til en bydel med gamle huse – der er nogle af de eneste i byen, der ikke er revet ned for at skabe plads til nybyggeri. Men det er nok bare et spørgsmål om tid, for lige ved siden af var der gang i byggeriet af flere kæmpe ejendomme.

Der var rigtig hyggelig i denne gamle bydel – hvor børnene (til forskel fra i resten af byen) faktisk havde mulighed for at lege på gaden. Så det er lidt synd, at den slags ikke også får lov til at blive i byen.

Tilbage i centrum igen fandt vi byens (og vist nok også Armeniens) eneste brewpub, hvor de serverer hjemmebrygget øl. Det var et populært sted fyldt med mennesker – selvom det var en almindelig tirsdag. Og vi nød da også de to smagebræt med 5 små øl på hvert.

Da vi havde smagt på de 10 øl, spiste vi også aftensmad på baren – og fik en enkelt øl mere i normal størrelse, inden vi gik tilbage til vores hotel. Og så kunne alle lige nå at slappe en smule af, inden det var sovetid.

I går fik vi så lov til at sove til tre minutter over otte, inden gravemaskinerne igen var i gang. Pudsigt nok larmede de i under en time, inden de igen holdt en længere pause. Men så var de jo også sikre på, at alle var blevet vækket.

Til gengæld var vi (så lidt ufrivilligt) i gang med dagen. Og efter morgenmaden gik vi over til souvenirmarkedet for at købe et par ting, som vi havde kigget på dagen før.

Bagefter bevægede vi os uden for den city-ringvej, der omkredser centrum. Og her var det som at være komme til en helt anden by.

Væk var alle de lækre barer og de flot klædte mennesker med botox-fyldte læber. Nu var det nedslidte lejlighedskomplekser og mennesker med mere almindelig, ”østeuropæisk” tøjstil, der prægede bybilledet – hvilket var en interessant kontrast til vores oplevelse af byen de første par dage.

Målet for denne del af gåturen var et madmarked – hvilket som regel er en sjov oplevelse. Dette marked var dog ikke så interessant. Faktisk virkede det en smule turistet – selvom det lå et stykke fra den normale turistrute.

Så vi gik tilbage mod centrum igen, hvor vi fik nogle udmærkede pastaretter på en tysk ølbar – dog med sodavand til, da vi ikke kunne tage stilling til de tyske ølmærker.

Til gengæld gik vi så bagefter til ølbaren fra dagen før – hvilket faktisk var på pigernes initiativ. For her kunne man også få nogle rigtig lækre shakes. Denne gang droppede vi dog smagebrættet – og valgte i stedet en enkelt, almindelig øl.

Da vi havde drukket ud, gik vi ned i et kæmpe supermarked, der lå under jorden for at handle et par ting.

Og så gik vi til gågaden, hvor vi fandt baren fra den første dag. Her fik vi øl og lemonade – og ikke mindst et kæmpe fad med en meget moden og lækker vandmelon.

Efter at have vandret rundt i byen i tre dage, var vi ved at være godt brugte. Så derfor valgte vi at gå tilbage til vores hotel – hvor vi så fejringen af Jonas Vingegaard på Rådhuspladsen og i Tivoli.

Aftensmaden spiste vi på en italiensk restaurant lige ved siden af hotellet – hvilket skulle vise sig at være et dårligt valg. Ud over at tjeneren var enormt arrogant, så glemt han også to af vores fire drinks. Og hvad endnu værre var, så var maden virkelig dårlig. Faktisk havde vi fået bedre pasta til frokost på en tysk ølbar end på den italienske restaurant – hvilket var ret ironisk.

Derefter var det tilbage på hotellet for at pakke alle vores ting – og ikke mindst komme i seng i ordentlig tid.

For i dag skulle vi videre til Antalya i Tyrkiet. Og med en flyafgang klokken 8 om morgenen, skulle vi op allerede klokken 4.30.

45 minutter senere checkede vi så ud og steg ind i den minivan, som vi havde bestilt igennem hotellet. Og til forskel fra i Baku, så var der styr på tingene her. Vores chauffør stod allerede klar – 15 minutter før tid.

På grund af tidspunktet på dagen tog køreturen til lufthavnen kun godt 20 minutter. Og check ind, paskontrol og sikkerhedskontrol gik også hurtigt.

Så vi havde god tid til at spise vores morgenmad. Og igen til forskel fra i Baku så var vores sandwich her klar bedre end de tørre croissanter, som vi fik på vejen ud af Azerbaijan.

Vores fly lettede også før tid. Og efter knap to timer landede vi så i Tyrkiet – et kvarters tid før den planlagte ankomst.

Igen tog paskontrollen ikke lang tid. Vi fik også ret hurtigt vores bagage. Og også her stod den bestilte chauffør klar til at hente os. Endda i en minibus med plads til 13 passagerer (hvor det kun var os, som skulle med) – og ikke mindst med en minibar med kolde sodavand. Så vi kunne tage forskud på vores all-inclusive.

Så efter vores lidt uheldige start på rejsen fra København samt misforståelserne i forhold til lufthavnstransporten videre fra Baku var det med stor lettelse, at vi kunne konstatere, at alt var gået helt glat. For vi havde set frem til denne slutning på ferien med afslapning. Så det havde ikke været til at bære, hvis noget var gået galt fra Jerevan til Antalya.

Efter en kort køretur var vi fremme ved vores hotel ”IC Hotels Residence”, hvor der blev serveret champagne og frugt. Og til vores store overraskelse var vores værelse allerede klar – selvom klokken kun var 10 om morgenen.

Her på hotellet bor vi i en lejlighed med to soveværelser, to badeværelser, en stue og ikke mindst direkte adgang til en stor pool – noget som pigerne hurtigt benyttede sig af. Imens nød vi en øl fra vores all-inclusive minibar.

Vores overnatningssted er en del af et mindre hotel med adgang til en særlig pool, restaurant og bar – men samtidig med mulighed for at bruge alle faciliteterne på nabohotellet. Så det er en rigtig god kombi, hvor vi både kan få ro og sjove oplevelser.

Frokosten spiste vi på hotellets restaurant – hvor der både var virkelig god mad og opmærksomme tjenere. Og så kan det noget, når det hele allerede er betalt på forhånd.

Efter vi havde spist, gik vi lidt rundt på området for at kigge på alle mulighederne – der til pigernes store glæde også inkludere frysebokse med gratis Magnum-is. Og køleskabene med kolde øl siger vi da heller ikke nej tak til.

Eftermiddagen er for Mariannes og mit vedkommende blevet brugt i en liggestol med et par drinks, mens pigerne har været i et vandland. Og senere skal vi så spise aftensmad, inden vi nok skal lidt tidligt i seng i aften.

De næste fem dage skal vi så være her på hotellet – hvor vi sandsynligvis ikke lave meget andet end at hygge og slappe af, inden turen så igen gå hjemad mod Frederiksberg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *