Fugle og kinesere
Så lykkedes det – vi fik set andet af Kuala Lumpur end det indvendige af et stormagasin.
I dag skulle det være. Vi skulle på sightseeing. Vores mål var ”Tasik Perdana Recreational Park”, hvor der både er fugle-, orkide- og sommerfuglepark.
Egentlig havde vi besluttet os for at tage en taxa, men da de ikke ville bruge taxameter (som de ellers normalt gør), fandt vi efter lidt overvejelser ud af at tage monorail’en i stedet. Og oppe i 1. sals højde kunne vi så få et godt kig på byen, mens vi drønede fra den ene ende til den anden.
Vi stod af ved ”Kuala Lumpur Sentral Station” (sådan staves det), hvor parken skulle ligge lige på den anden side stationsbygningen. Turen igennem stationen var da heller ikke det store problem, men foran os lå ikke en park, men et parkeringshus.
Efter at have spurgt os for, fandt vi ud af, at vi også skulle igennem denne bygning – og efterfølgende kunne vi da også se parken.
Nu var der så bare lige det ”lille” problem at få krydset den seks-sporede vej, der var imellem os og det grønne område (et problem der i øvrigt går igen, når man bevæger sig rundt i Kuala Lumpur til fods).
Kuala Lumpur er tydeligvis ikke for fodgængere. Broer over de store veje er stort set ikke eksisterende, fodgængerovergange bliver ikke respekteret – og i visse tilfælde tages fortovet endda i brug, når knallerterne skal hurtigt frem.
Men endelig lykkedes det os at komme over på den anden side, og efter en del søgen fandt vi da også fugleparken.
Ifølge et skilt skulle det være Verdens største lukkede fuglepark. Og det er også muligt, at det er korrekt – men Verdens mest spændende var det i hvert fald ikke. Den var noget nedslidt, og antallet af fugle var også forholdsvis begrænset (kun en masse påfugle trak lidt op). I øvrigt kostede det 35 ringgit (godt 50 kroner) for udlændinge i entre, mens malaysiere kunne slippe med 15 ringgit – ikke lige så turistvenligt (mine tanker gled hen på Cuba).
Efter fugleparken havde vi tænkt os at kigge på orkide-parken. Men det lykkedes os aldrig at finde den. Da vi spurgte om vej, kunne vi konstatere, at vi måtte være gået lige forbi den – og da vi ikke havde set den, kan den ikke have været specielt stor.
I stedet besøgte vi sommerfugleparken – der i hvert fald ikke var Verdens største (og stadig heller ikke Verdens mest spændende). Det mest interessant var samlingen af ”udstoppede” biller, skorpioner mm. – noget skræmmende at se, hvor store den slags dyr kan blive.
Herefter besluttede vi os for en taxa tilbage til hotellet – hvilket blev én lang køkørsel-tur (eftersigende pga. af en helligdag i morgen). Men i det mindste sad vi i en aircon-afkølet bil, så det eneste som kogte, var vist chaufføren. Med den stress de får på, kan de umuligt blive særlig gamle.
Vi var hjemme lidt i fire om eftermiddagen, og efter en hurtig omklædning tog vi op til poolen på 33. etage. Da vi havde mærket på vandet (som var svømmehalskoldt), valgte vi dog at starte i jacuzzien i stedet. Efterfølgende slængede vi os i møblerne med udsigt til tårnene.
Efter kort tid begyndte det ”planmæssigt” at regne (som de også har gjort de andre eftermiddage). Og da en stor del af poolområdet er åbent (inklusiv baren), fik vi travlt med at flytte i tørvejr. Sjovt for os – men ikke for tjenerne, som måtte flytte våde hynder og efterfølgende støvsuge vand op.
Aftenen har vi brugt i byens Chinatown – et sjovt lille område med et hav af boder (med mere eller mindre brugbare ting). Bl.a. var vi inde i en butik, der solgte alt, hvad man har brug for til det kinesiske nytår (i farverne rød og guld). Se, det er en branche, der er penge i.
Dagen i dag sluttede så på vores værelse omkring kl. 22 – så endnu engang har vi ikke ligefrem ligget på den lade side. Men det gælder jo også om at udnytte tiden, for i morgen går turen igen mod Danmark.
Inden da skal vi dog lige finde på noget fornuftigt at bruge dagen til, for vi skal først flyve kl. 23.25. Præcis 19 timer senere (kl. 11.25 dansk tid) skulle vi så gerne lande i København.