Gode turistfælder

I dag legede vi turister i den helt store stil med byrundtur og besøg på Alcatraz.

Klokken ti minutter i elleve sad vi klar i den ombyggede sporvogn (med motor), der skulle køre os rundt i San Franciscos gader. Desværre var chaufføren ikke helt klar – hun kom først drønende et minut i. Om det var trafikken eller umulige unger er ikke helt til at vide, men hun var kommet lidt skidt ud af døren. Blandt andet havde hun glemt sin mikrofon – og den de havde ved holdepladsen virkede ikke. Så vi måtte en tur forbi deres servicestation – ikke videre professionelt, men det gjorde ikke det store.

Til gengæld fortalte hun meget medlevende, da hun først kom i gang. Vi fik set en del af San Franciscos store attraktioner – Downtown, Chinatown, de victorianske huse og ikke mindst det sted, hvor ”Mrs. Doubtfire” boede (i filmen med samme navn). I slutningen af turen kørte vi over Golden Gate, hvilket var en meget kold tur. Endnu engang havde vi undervurderet den kolde vind.

Vi fik set en stor del af San Francisco på kort tid, hvilket er godt, når man har lidt travlt. I det hele taget er det en god måde at orientere sig på i en ny by, så mon ikke vi gør det samme, når vi kommer tilbage til Los Angeles.

Efter turen købte vi et par sandwich og colaer, som vi spiste i solen. Her kunne vi sidde og kigge på gadelivet, og ikke mindst de optrædende.

En fyr var malet sølvfarvet i hovedet og iklædt sølvtøj – som man ser overalt på torve og pladser i verdens storbyer. Normalt tjener de så penge ved at stå stille indtil en turist smider nogle penge – hvorefter de bevæger sig en smule. Men denne fyr kunne åbenbart ikke stå stille, så han dansede og snakkede med turisterne i stedet. Det var ikke nogen imponerende optræden, men alligevel flød dollarsedlerne i en lind strøm. På den halve time vi sad der, havde han vel tjent en 200-300 kroner. Mon man skulle slå sig ned som ”kunstner” i San Francisco?

Efter frokosten var det tid til at tage til Alcatraz, hvortil vi havde købt billetter i dyre domme – det må være en ren guldgrube for ejeren, som har monopol på turen.

I det hele taget er hele Fisherman’s Wharf én stor turistfælde med dyre priser. Men i det mindste er det en turistfælde, hvor man (normalt) ikke føler sig snydt bagefter.

Efter at have stået i en lang kø, der først og fremmest skyldes, at turisterne fik taget deres billede før de gik ombord, kom vi endelig af sted med færgen mod Alcatraz.

Efter en kort tur gik vi i land og kunne kigge os omkring. Øverst på øen fik vi udleveret hver sit sæt hovedtelefoner, hvorved vi kunne guides rundt i fængslet på egen hånd (da vi lige fik synkroniseret hvert vores sæt).

Vi fik set den celle, Al Capone (formodentlig) sad i. Vi hørte om den eneste fangeflugt, der (formodentlig) lykkedes. Og vi fik (formodentlig) et indblik i fangernes dagligdag.

Besøget på øen var spændende, selvom det var lige vel dyrt. Efter godt to timer havde vi set det vi ville og tog tilbage igen til fastlandet.

Her fik vi en pizza, hvorefter vi drog tilbage mod vores hotel. Endnu engang lykkedes det os at være tilbage inden klokken otte – godt ti timer efter vi tog af sted i morges.

I morgen siger vi farvel til San Francisco og drager tilbage mod Los Angeles. Denne gang tager vi motorvejen, så det burde kunne klares i løbet af en dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.