Shopping

Vi fik afsluttet vores shopping i Gilroy i går. Men det tog noget længere tid end planlagt, for det viste sig, at der faktisk var nogle ret gode butikker imellem alt skidtet. Det resulterede da også i en del gode køb, selvom det kneb for mig at finde bukser og sko – som jeg ellers manglede mest.

Frokosten spiste vi på en restaurant i centret, hvor vi endnu engang blev hilst velkommen med et spansk ”hola”. I det hele taget er der en del spansktalende i Californien – hvilket jo på den anden side ikke er så mærkeligt, da den mexicanske grænse ligger ret tæt på. Men at der er så mange, som snakker dårligt engelsk, undrer os lidt.

Fra Gilroy valgte vi at tage motorvejen mod San Francisco i stedet for den smukkere – men også væsentlig langsommere – kystvej. Farten var da også væsentlig højere end de forgående dage, hvilket til dels skyldtes en smart idé. I USA er der en såkalt ”carpool”-vejbane, hvor kun biler med minimum to passagerer må kører. Det belønner bilister, som ikke kører alene – noget man burde overveje på de overfyldte motorveje i Danmark.

Amerikanske bilister er meget hensynsfulde på alle punkter bortset fra ét. De kan simpelthen ikke finde ud af at trække ind, når de kører langsomt. Måske derfor er det da også tilladt at overhale indenom. En anden ting, der også er tilladt er at dreje til højre i et lyskryds, selvom der er rødt (under forudsætning af, at der ikke kommer nogen naturligvis). Det har vi ikke rigtig vænnet os til endnu.

Efterhånden som vi nærmede os San Francisco, blev trafikken tættere, og til sidst holdt vi nærmest stille. Men vi havde nu også valgt at ankomme i den værste myldretid. Det gav os til gengæld tid til at kigge godt på vejskiltene – hvilket var meget godt, da de ikke altid er lige intuitive.

Vi kom da også på den forkerte motorvej, men det lykkedes os alligevel at finde vores hotel. Da vi først kom ned på de almindelige gader, var det ikke noget problem at orientere sig.

Det hotel, vi havde udset os på forhånd, havde heldigvis plads. Og her fik vi et godt – og dyrt værelse. Men sådan er det alle steder i San Francisco – hotelværelserne er dyre (og det er almindelig husleje sikkert også).

Efter at have slappet en smule af, gik vi mod ”Downtown” – en tur der var noget længere end forventet (hvilket kostede Marianne et par vabler på grund af nye sko). Da San Francisco jo heller ikke ligefrem er flad, var det en noget hård tur.

Det var til gengæld besværet værd. Her fandt vi nogle af de butikker, vi havde søgt mange andre steder. Og kort tid efter havde jeg da også fået både bukser og sko – hvilket var tiltrængt. Det er fint nok med trekkingbukser og støvler i saltørkenen i Bolivia – det er ikke helt så fedt i storbyer som San Francisco.

Efterhånden var solen på vej ned – hvilket samtidig betød, at det blev rigtig koldt (nærmest koldere end en sommerdag i Danmark), så vi valgte at tage en taxa tilbage – til en noget anden pris, end vi tidligere har betalt i Syd- og Mellemamerika. Men det var nu pengene værd.

Tilbage på værelset skiftede vi til noget varmere tøj og gik ned på det nærliggende ”Fisherman’s Wharf”. Her nåede vi lige at få et glimt af ”Golden Gate” inden det blev mørkt.

Efterhånden var vi blevet sultne, så vi fandt en restaurant, hvor vi fik pizza og pasta – endnu engang til opskruede priser. Ud over det smagte colaen af klor (på grund af den måde de blander colaekstrakt og vand) – men det værste var alligevel betjeningen. Den var ikke dårlig – den var bare uengageret. Alle andre steder har vi oplevet god betjening – muligvis på grund af udsigten til drikkepenge. Men det var da heller ikke nødvendigt her – der var allerede langt 15 % på regningen (og de fik da heller ikke en cent mere).

I morges gik vi igen ned til ”Fisherman’s Wharf”, der er et hyggeligt sted – men de burde nu overveje at lave nogle af gaderne om til gågader. Her bestilte vi billetter til en byrundtur i morgen samt endnu en dyr frokost – til gengæld var betjeningen bedre. Vi sad udenfor, så vi rigtig kunne nyde den helt blå himmel og den varme sol. Men vinden var nu alligevel kold – nærmest som en god forårsdag i Danmark.

Efter frokosten tog vi en sporvogn ned mod ”Downtown” igen. Det var en sjov, men meget turistet oplevelse. Der er nok ikke mange lokale, som tager sporvognen – dertil går det for langsomt. Men for turisterne er det fint at køre langsomt op ad de stejle bakker, så man rigtig kan nå at se sig omkring. Sporvognen bliver styret og bremset på gammeldags vis – og når den når endestationen, bliver den manuelt trukket rundt til den vender den rigtige vej.

I ”Downtown” fik vi shoppet noget mere. Blandt andet fandt vi Levis cowboybukser til en tredjedel af prisen i Danmark. Nogle af butikkerne var dog så fine, at vores kreditkort ikke ville have haft godt af at gå derind. På et af de dyreste gadehjørner ligger der endda en B&O-butik.

Vi valgte at tage bussen tilbage. Dels for at spare taxaen, dels fordi nogle andre havde efterladt et 3-dages kort (med en enkelt dag tilbage) i receptionen på vores hotel, som vi fik. Det har sparet os for godt 100 kroner i dag.

Aftensmaden blev spist på ”Denny’s” – en kæde af restauranter i rigtig amerikansk stil, hvor vi har spist et par gange før. Her vi fik os et par burgere med klor-cola. Vi havde egentlig troet, at det var en fejl, at colaerne smagte af klor i går – men det gør de åbenbart alle steder i San Francisco, hvis de ikke kommer fra flaske eller dåse.

Efterhånden var vi blevet godt trætte, så det passede os fint, at man på restauranterne i USA kommer med regningen uopfordret, når gæsterne ser ud til at være færdige – og ikke mindst, at man betaler ved kassen. Derved slipper man for at vente på regningen samt eventuelle byttepenge.

For første gang i lang tid har vi været på vores hotelværelse før klokken otte – så der er faktisk blevet tid til både at slappe af og få ordnet nogle praktiske ting.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.