Helt ned i gear

Efter nogle hektiske første dage med både meget rejseaktivitet og udfordringer med vores lejebil er vi nu kommet helt ned i gear – hvilket både har været dejligt og tiltrængt.

Da vi forlod vores forrige hotel i fredags, skulle vi have et par timer til at gå, inden vi kunne tjekke ind det næste sted. Og derfor startede vi med at spise frokost på en restaurant med en flot udsigt ud over den strand, som vi havde boet ved. Til gengæld for den flotte udsigt fik vi så også lov til at betale noget mere for maden – uden at den egentlig var bedre.

Derefter kørte vi de forholdsvis korte tur til Roselle, hvor vi havde lejet et AirBnb-hus kalder Marry’s Hill Lodge. Det var et helt sommerhus-lignende hus med tre soveværelser – og ikke mindst vores egen pool (som pigerne hoppede i med det samme).

Inden vi kunne slappe helt af, måtte vi dog lige på en kort køretur til Tobagos hovedby Scarborough for at handle stort ind – så vi kunne lave mad selv.

Tilbage ved huset stod den på aftensmad. Så var det tid for pigerne at komme i seng. Og ikke lang tid efter sov Marianne og jeg også – stadig lidt ramte af jetlag.

Det blev dog en noget urolig nat. For ud over haner, hunde og til tider også biler med høj musik, var der virkelig mange myg – selvom vi havde myggenet på sengene. Og der findes nok ikke en værre lyd end en myg, der summer i mørket lige ved siden af ens øre.

Så pigerne nåede at flytte senge flere gange i løbet af natten. Og jeg måtte også lige ind for at lyse efter myg et par gange. Alligevel var vi alle fire overstukkede næste morgen.

Heldigvis kunne vi tage en morgendukkert i poolen, inden vi spiste morgenmad. Bagefter stod den på skolearbejde, mere badning og mere skolearbejde igen. Og sådan gik resten af dagen stille og roligt, inden det var tid til aftensmad og derefter søvn.

I forgårs lignede dagen før – indtil om eftermiddagen. For her gjorde vi os klar og kørte mod Buccoo – med et enkelt handle-stop på vejen.

I Buccoo spiste vi først på en italiensk restaurant. Og derefter gav vi os til at vente på det, som vi egentlig var kommet for – nemlig et arrangement kaldet ”Sunday School”.

Hvor Sunday School i USA vist er noget religiøst, var dette arrangement nærmest det stik modsatte. Her var nemlig tale om koncert med et steelband, der spillede på olietønder – og en del alkohol for de flestes vedkommende (dog ikke os som var i bil).

På internettet havde der stået, at arrangementet skulle starte omkring klokken 20. Tjeneren havde sagt 21. Men det startede faktisk først omkring klokken 22. Så det var nogle ret trætte børn, vi havde med hjem, da vi havde set en halv times tid af koncerten.

Men en imponerende og sjov oplevelse at se bandet spille lokal olietønde-musik – blandet op med ”No Woman No Cry” og ”My Way”.

I går stod den så igen på 100 % afslapning – kun iblandet en smule skolearbejde om formiddagen. Og den første del af dagen i dag har heller ikke været meget anderledes.

Men da jeg lidt tilfældigt tjekkede min email her i eftermiddags, var der pludselig en kort besked fra Surinam Airways om, at det fly, som vi skulle med i morgen, var blevet udskudt en dag – præcis på samme måde som de andet fly, vi også skulle have været med fra Surinam til Guyana.

Så to flyvninger med Surinam Airways, der var blevet skudt en dag. Ikke ligefrem et flyselskab, som jeg vil anbefale. I stedet har vi booket flybilletter med Caribbean Airways – hvilket desværre betyder lang ventetid i lufthavnen i morgen.

Det har været dejligt at slappe af her. Men i morgen går turen så videre. Først fra Tobago til Trinidad. Og derefter videre til Surinam, hvor vi lander omkring midnat (hvis alt får vel).

Og så er det samtidig også slut med afslapningen i denne omgang. For i Surinam og efterfølgende Guyana venter der en del forskellige udflugter – og derved også spændende oplevelser.