Højt til vejrs

Dagen i dag har foregået højt til vejrs over trætoppene i nærheden af Santa Elena.

Godt trætte efter syv timers ”undervisning” i går om hhv. oste, insekter og kaffe, valgte vi aftensmad på det lokale pizzeria. Her fik vi en pizza ”med det hele” – hvilket ud over det sædvanlige kød og skinke, også bød på ”fornøjelsen” af gulerod og blomkål. Det har vi nu alligevel ikke prøvet før.

Lige inden vi gik i seng, så vi dagens sidste insekter udenfor vores hytte – nogle blinkende små fluer, der muligvis var ildfluer. I mangel af bedre, blev vi i hvert fald enige om at kalde dem det.

I morges var det så endnu engang tidligt op, og efter en hurtig morgenmad kørte vi mod det nærliggende ”Sky Trek” og ”Sky Walk”.

Første punkt på programmet var ”Sky Trek” – en såkaldt ”Canopy Tour”, hvor man hægter sig på et kabel og lader sig glide af sted højt oppe over/imellem trækronerne – lidt i stil med de svævebaner, der hænger på mange legepladser.

Forskellen ligger dog i sikkerheden. Vi blev iklædt de nødvendige seler samt hjelm og handsker. På den anden side, så var der også 130 meter ned til jorden fra det højeste sted. Og en af de i alt 11 ture var på 770 meter.

Det var en ret sjov oplevelse, selvom vi brugte meget energi på at holde benene fremme og hovedet tilbage – hvilket ikke lykkedes ligegodt hele tiden. Derfor fik vi ikke nydt udsigten så meget. Og dyreliv – det ville man kun få at se, hvis man ved et uheld ramte ind i en fugl på vejen.

Vi var blevet advaret om, at hvis vi ikke havde fart nok på, så kunne vi ikke komme hele vejen ”i mål”. Derfor var det en balancegang for ikke at få bremset sig selv – men samtidig også holde retningen. En enkelt gang mislykkedes det for os begge to, og så måtte vi trække os ind i armene det sidste stykke.

Efter den hæsblæsende tur, valgte vi at nyde naturen i et lidt mere adstadigt tempo – med et ”Sky Walk”. Seks broer i højde med trætoppene – hver især forbundet med stier – gav en god udsigt, og derved også mulighed for at nyde plantelivet. Dyr fik vi dog ikke set nogle af (ud over et par sommerfugle) – dertil var stierne for befærdede.

Da vi havde sluttet turen, satte vi os for at vente på transporten tilbage til byen – lige ud for tre fodringssteder til kolibrier. Der gik da heller ikke lang tid, før de første dukkede op, hang i luften og drak af sukkervandet. Det er et syn, vi stadig ikke kan blive trætte af.

Tilbage i byen fik vi et godt frokostmåltid, hvorefter vi købte et par øl og satte os i hver sin liggestol på hotellet. Der gik dog ikke længe, før vi måtte trække ind på grund af regnvejr.

I morgen er sidste dag i Santa Elena. Her forventer vi at bruge dagen i ”Monteverde Cloud Forest”, som vel på dansk må hedde en tågeskov. I overmorgen er det videre til ”Playa Tamarindo”, hvorfra vi kan komme til Granada i Nicaragua.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.