Koraller og Key West

Key Largo – i vores bevidsthed smager det lidt af strand, sol og filmen ”Coctail” med Tom Cruise. Men sådan ser virkeligheden ikke helt ud fra vores motelvindue. Det vi ser, er en fire-sporet vej fyldt med fast food-restauranter. Det kan godt være at strandbaren er et sted i nærheden, men så er den gemt godt af vejen på et dyrt ressort.

Lige nu befinder vi os på ”Key Largo Inn” – et noget nedslidt motel. En smule maling (og et tv, der ikke ligner noget fra starten af 80’erne) kunne gøre underværker. Men der må jo være kunder nok, som vil betale prisen.

Vi fik uden problemer vores udlejningsbil i forgårs, og turen hertil gik også smertefrit takket være GPS’en. Den gør nu tingene noget nemmere.

Om aftenen kørte vi en tur for at se, om vi ikke kunne finde noget spændende – men det kunne vi ikke. Hvad de lokale laver, er ikke til at vide, for byen minder meget om en vestjysk ferieby uden for sæsonen (selvom det jo er højsæson). Vi fandt dog en kæmpe butik med strand- og dykkerudstyr, hvor kreditkortet fik lov til at gøre gavn.

Egentlig havde vi besluttet os for at tage ud at snorkle i går, men da vejret ikke var det bedste, ændrede vi planer. I stedet tog vi den godt 160 kilometer lange tur til Key West – USA’s sydligste by.

I betragtning af, at amerikanerne ikke bevæger sig nogen steder uden bil, er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er motorvej – det er endda den sidste del af den berømte ”Highway 1”. Det meste af vejen er endda enkelt-sporet, og når turen bedste kan sammenlignes med strækningen mellem Roskilde og Ringsted (dvs. ligeud gennem en masse kedelige byer) gange ti, må det blive en ensformig tur.

Efter nogle timers kørsel (med et enkelt stop på Burger King) nåede vi Key West. Da vi ikke var de eneste, som var i bil dertil, var det ikke helt nemt at finde en parkeringsplads. Til sidst lykkedes det dog – endda et sted, hvor man ikke skulle betale, hvilket gjorde os noget mistænksomme. Men der var ingen problemer, og vores bil blev ikke slæbt væk.

Key West har en hyggelig, men noget turistet atmosfære, der nok bedst kan sammenlignes med de caribiske øer. Her leves livet afslappet, og det store højdepunkt er da også naturens eget show – solnedgangen. I løbet af dagen var solen kommet frem, så vi fik en flot solnedgang, selvom solen forsvandt bag nogle skyer til sidst.

Turen tilbage gik noget nemmere pga. den mindre trafik, så efter nogle timers kørsel med endnu et spisestop (denne gang på Subway), nåede vi hjem igen.

I morges var vejret væsentlig bedre med næste skyfri himmel, hvilket var godt, for vi havde planlagt at se på korallerne – noget området er kendt for.

Lige i nærheden af vores motel ligger ”John Pennekamp Coral Reef State Park” – en kendt nationalpark, hvor man kan tage en båd fra ud til revene – hvilket vi gjorde.

Vejret var i mellemtiden blevet noget mere skyet, og da vandet eftersigende skulle være lidt småkoldt, blev snorkelturen foretaget med våddragt på.

Vi må dog nok indrømme, at vi har det med at blive lidt skuffet, når masken kommer under vandoverfladen. Oplevelserne står ikke helt mål med det, vi så i Syd- og Mellemamerika, hvor både Galapagos og Belize var helt specielt. Men der var vi jo også så heldige at se stort set alt, hvad vi kunne drømme om. Så en enkelt rokke i dag imponerede os ikke. Men det var en fin oplevelse, vi ikke ville være foruden.

Aftensmaden blev for engang skyld ikke spist på en fast food-restaurant, men på thai-restauranten ”Num Thai”, der vurderet ud fra køen udenfor er meget populær blandt de lokale. Den var da også anbefalet i vores guidebog. Maden var god, og det var rart at få en anden type måltid for en gang skyld.

I morgen tager vi videre, men vi ved endnu ikke helt hvorhen. Sandsynligvis bliver det vestkysten, hvor vi håber på godt vejr. Heldigvis har vi bilen, så vi er ikke så afhængig af planlægning på forhånd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.